Problemformulering
I denne opgave vil jeg komme ind på 1800-tallets kvinder og forskellen mellem underklassen og overklassen. I starten af opgaven med en redegørelse omkring kvindernes vilkår i 1800-tallet, derefter analyseres de to noveller ”Karens jul” af Amalie Skram og ”Vandreren” af Henrik Pontoppidan.

Derfra kommer vi ind på en diskussion af, hvordan de to noveller placerer sig i forhold til tidens litteratur, og hvordan man kan benytte litteratur fra tiden til at forklare, hvordan det var at være kvinde i 1800-tallet.

Indledning
1800-tallet var præget af klasseforskelle. Især i slutningen af 1800-tallet under Det Moderne Gennembrud var litteraturen påvirket af, at man satte emner under debat. Især handlede det om de tre k’er: kirke, køn og klasse.

Indholdsfortegnelse
Resumé
1. Indledning
1.1 Problemformulering
2. Metodeafsnit
3. Redegørelse for 1800-tallets kvinder
3.1 Delkonklusion for redegørelsen
4. Analyse af tekster fra Det Moderne Gennembrud
4.1 Analyse af ’’Vandreren’’
Analyse ’’Karens jul’’
Delkonklusion for analysen
5. Diskussion af tidens litteratur og kvinders vilkår i 1800-tallet
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I 1849 fik lille procentdel af befolkningen, nærmere bestemt mænd, som havde en vis formue og alder, stemmeret. Kvinderne var udelukket fra at stemme.

Under industrialiseringen begyndte kvinderne at kæmpe for lige rettigheder. I den første feministiske bølge, cirka år 1870, var kvinders rettigheder fremtrædende emner i rettighedsdebatten.

I slutningen af 1800-tallet handlede debatten om kvinders valgret, uddannelsesmuligheder og om ligestilling på arbejdsmarkedet. Kvinder var juridisk umyndige.

Gifte kvinder måtte ikke tjene penge, hvis kvinderne arbejdede fik deres mænd pengene. Kvinderne måtte ikke optage lån, arve m.v.

Med industrialiseringen opstod en ny samfundsklasse i Danmark; arbejderklassen. Med industrialiseringen opstod de nye arbejderfamilier, hos dem skulle alle medlemmer så vidt muligt bidrage til husholdningen ved arbejde uden for hjemmet.

Det fik betydning for arbejderkvinderne, som var nødsaget til at tage lønnet job. Industrialiseringen fik nogle af dem til at forlade hjemmet og komme på arbejdsmarkedet. Omkring år 1900 var hver tredje kvinde i København i en lønnet fuldtidsstilling.

De arbejdede omkring 9,6 timer om dagen, seks dage om ugen. De lønarbejdende kvinder arbejdede typisk på fabrik eller som vaskekone, rengøringskone, lærerinde, syerske eller som tjenestepige. Arbejdsvilkårene og lønnen afhang af, hvilket arbejde de havde.

En fabriksarbejder tjente mere og havde større frihed end en tjenestepige, da tjenestepigerne ofte boede hos deres herskab. Dermed var deres liv langt mere overvåget end fabriksarbejderens.

Til gengæld var et fabriksarbejderliv ofte fysisk hårdt. De fuldtidsarbejdende kvinder fra arbejderklassen arbejdede lige så mange timer på fabrikkerne som mændene uden at får samme løn.

Derudover var deres hverdag præget af tøjvask, indkøb, madlavning, rengøring og børnepasning.

En dagløn for en kvindelig arbejder i slutningen af 1800-tallet var omkring halvdelen af daglønnen for en mand. Men i arbejderfamilierne var der brug for begges løn, for at familien kunne fungere.

For kvinden fra overklassen betød det, at mændene forlod hjemmet og overlod husholdningen og børn til kvinden.

Da alkohol spillede en stor rolle i tiden opstod afholdsbevægelserne, med det kom der flere alkoholfri restauranter.

Som forsøg på et alternativ til værtshusene og drukkulturen. Det var ofte kvinder fra overklassen, der stod bag disse alkoholfri tilbud, da det var dem, som havde overskuddet og tid til velgørenhed.

Disse engagerede kvinder stod også bag andre forsøg på at hjælpe arbejderklassens mænd, kvinder og børn.

Kvinderne i overklassen fik mulighed for at få en universitetetsuddannelse. At tage en akademisk uddannelse på universitetet var indtil 1875 forbeholdt mænd.

Men derefter fik kvinder adgang til en universitetsuddannelse. Borgerskabets kvinder begynder at uddanne sig, og i takt med det, kræver de flere rettigheder, da kvinderne ikke havde ret til at bestemme over egen indtægt, eje ejendom, starte egen virksomhed, lægge sag an mod nogen eller optage banklån.