Arbejdernes Levevilkår i 1800-Tallet | DHO | 10 i Karakter

Opgavebeskrivelse
I opgaven ønsker jeg at redegøre for arbejdernes levevilkår i slutningen af 1800-tallet. Derefter vil jeg på baggrund af en kort introduktion til Det moderne gennembrud, foretage en litterær analyse af Henrik Pontoppidans ”Et Grundskud” med fokus på, hvordan levevilkårene fremstilles i teksten.

Dernæst vil jeg med udgangspunkt i ”Fabriksarbejderne” af Louis Pio analysere, hvilken betydning industrialiseringen havde for oprettelsen af Socialdemokratiet og dets tilslutning.

Til slut vil jeg forsøge at vurdere, i hvilken udstrækning man kan tale om en sammenhæng mellem industrialiseringen og Det moderne gennembrud.

I opgavens første afsnit vil jeg redegøre for arbejdernes levevilkår i slutningen af 1800-tallet. Dette afsnit skal danne en grundforståelse for tiden og konteksten.

Senere i opgaven, vil jeg etablere en sammenhæng til Henrik Pontoppidans “Et grundskud”, med særligt fokus på de fattiges levevilkår i slutning af 1800-tallet.

Derefter vil jeg lave en historisk analyse af Louis Pio “Fabriksarbejderne”, med særligt fokus på arbejdernes levevilkår. Til sidst vil jeg diskutere i hvor høj grad, der kan tales om en sammenhæng mellem industrialiseringen og Det moderne gennembrud.

Indledning
Jeg har i denne opgave valgt at beskæftige mig med arbejdernes levevilkår, industrialiseringen og Det moderne gennembrud. Jeg har valgt dette emne, da det har haft en central rolle gennem 1800-tallets udvikling.

Historisk har både Det Moderne Gennembrud og Industrialiseringen været betydningsfulde strømninger, da det har været med til at forme det samfund, vi lever i i dag.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Historisk redegørelse 4
Arbejdernes levevilkår 4
Analyse 5
Introduktion 5
Danskfaglige analyse af ”Et Grundskud” 6
Historiefaglig analyse af Louis Pio: Fabriksarbejderne 9
Diskussion 10
Konklusion 11
Litteraturliste. 13

Uddrag
Novellen ”Et Grundskud” fra 1887 af Henrik Pontoppidan er en socialrealistisk novelle, der handler om de fattiges hverdag og evindelige slid for overlevelse.

Novellen drejer sig om væveren Kresten Jakob Hansen og hans kone Sidse-Marie. De er en fattig husmandsfamilie med mange børn, som hvert eneste år er afhængige af årets gris. Kresten Jakob er årligt ansvarlig for at erhverve en egnet gris

som kan fedes tilstrækkeligt op. Familiens eksistensgrundlag beror på denne gris, der skal nære dem i det efterfølgende år. Året, hvor novellen foregår, er Kresten tilsyneladende heldig og får en gris med hjem

der skulle vise sig at kunne blive rigtig fed. Grisen bliver navngivet ”Sif” og spiser alt, hvad der serveres, selv affald. Efter to måneder ligner ”Sif” allerede en årgammel so.

Familien er mere end tilfredse med grisens fantastiske udvikling og glæder sig over den. Beboere i landsbyen har aldrig set noget lignende og strømmer til for at se grisen.

Lykke varer sjældent evigt, og desværre er soen for god til at være sand. Dette erfarer Kresten, da grisen bliver syg. Han tilkalder forgæves dyrelægen for at redde familiens formue, men kort tid derefter dør grisen alligevel til familiens store ulykke.

Novellen er fortalt af en alvidende tredjepersonsfortæller. Der er flere eksempler i teksten, hvor man får direkte indsigt i personernes tanke- og følelsesliv.

Et eksempel på dette er, da man på side 69 linje 7-9 får fortalt, at børnene i familien er noget så skuffede over den ny ankommende gris’ udseende.

Man involveres altså i børnenes følelsesliv og delagtiggøres i deres underen om grisens udseende. Man involveres også i forældrenes følelsesliv: ”

da var der over dem begge noget usædvanlig højtidsstemt og forventningsfuldt” Eksemplet viser, hvor spændte og højtideligt anlagte de er.

Dette understreger betydningen af grisen for familien, som skal danne deres eksistensgrundlag den næste tid. Dette demonstrerer en alvidende tredjepersonsfortæller, da fortælleren ikke er personbunden.

Hele novellen foregår i datid, hvilket underbygger novellens komposition som stort set er et flashback. Fremstillingsformen er ensidig, hvor der benyttes en klassisk tredjepersonsfortæller uden direkte tale.

Dette brydes dog på side 75, hvor Jakob og dyrelægen har en dialog med direkte tale:
"Hvad har De givet dette Dyr at æde?" spurgte denne endelig.
"Hva' faler9 ....?" .

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu