Arbejdernes og Borgerskabvets Levevilkår | DHO | 10 i Karakter

Indledning
Igennem historien har man kunne fornemme at arbejderne og borgernes rettigheder ikke har været særlige gode, og at vi skal være glade for det system vi har lige nu.

Arbejderne gjorde alt hvad de kunne i deres magt for at få retfærdigheden med sig, som jeg vil prøve at gøre til kende i denne opgave.

Vejen til retfærdigheden og rettigheden har været lang og meget hård, sammenlignet med de arbejdsvilkår vi har den dag i dag.

Tankerne om at arbejderklassen skulle have flere rettigheder, begyndte i midten af 1800-tallet til starten af 1900-tallet, hvor arbejderklassen og underklassen gik mod magthaverne i samfundet.

Vi kan altså takke dem, der den gang kæmpede for bedre arbejdsvilkår, for at vi har så gode arbejdsvilkår i dag. Jeg vil derfor i denne opgave kigge på novellen

’’Franz Pander’’ som er skrevet af Herman Bang, og et 28. oktober 1871: Læserbrev i ’Socialisten’ som var blevet trykt af en anonym arbejder, der sendte brevet ind til arbejdernes avis.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse 1
Analyse 2
- Herman bang ’’Franz Pander’’ 2
- 28. oktober 1871: Læserbrev i ’Socialisten’ 3
Vurdering 4
Konklusion 5
Litteraturliste 6

Uddrag
Det prægede arbejderne meget, at ikke ved egen hjælp kunne klare sig selv pga. arbejdsløshed eller sygdomme som kunne holde dem væk fra arbejdsmarkedet i en periode.

Selv med fuld beskæftigelse fra en almindelig arbejderfamilie, så kunne de stadig ikke forsørge sig selv eller familien med mere end et par procentdel af den løn de får til forsikring.

Største delen af deres løn gik til føde og drikkelse, og resten gik til at betaler regninger til huset. Selvom i 1909 faldt prisen på føde i byen betragteligt, så bruge mange familie stadig mere end halvdelen af sin løn på mad og drikke til hele familien.

’’Den offentlige socialpolitik baserede sig i udgangspunktet på fattighjælp, der indebar at modtagerne mistede stemmeret og ikke måtte være i et ægteskab’’, men i midten af 1800-tallet begyndte de at gøre få deres syn et andet sted

de ville hellere hjælpe de værdigt trængende borger til selv at stå på deres egne ben, ved at få dem til at begynde at spare op, og tilmelde sig de forskellige fagforeninger

støtte-kasser som sygdomskasse og alderdomsunderstøttekasser, så de ikke behøves at få økonomisk hjælp fra staten, eller andre offentlige steder, men selv hjælper sig selv økonomisk.

Det blev hurtigt en realitet at det kunne man ikke få til at fungere for borgerne, så man indførte i stedet at man fik statslig ’’hjælp til selvhjælp’’, som blev accepteret af lovgivningen.

De borger der havde forstået pointen, og de ubemidlede borger begyndte at tænke ansvarligt til at betale for foreningerne selv, fik et statstilskud af staten som ’’belønning’’.

De ældre fik det også bedre i 1891, hvor alle ældre over 60 år fik særlig lov til offentlig støtte, uden fattighjælps virkning, hvis de havde holdt sig fri fra fattigvæsenet de sidste 10 år.

Senere kommer der en bemærkelsesværdig lovgivning, hvor Danmark var det første land i verden, der gav alle sine borger ret til alderspension uden deklasserende virkning.

---

I dette afsnit vil jeg analysere Herman Bangs novelle ’’Franz Pander’’ Jeg kommer bl.a. ind på hvem Herman Bang var at lave en fyldestgørende analyse af novellen. og komme lidt ind på hvem Herman Bang er og hans historie.

Herman Bang er fra en by på Als ved navn Adserballe, blev født D. 20. april 1857 og døde i Utah, USA D. 29. januar 1912.

Franz Pander er vokset op i et fattigt hjem/miljø, det høre vi i starten af novellen, det kan vi fornemme fordi at hans forældre begge har et lavtlønnet job som tøjvasker(mor) og snedker som er et gammelt ord for håndværker eller træsmed(far)

s. 1 l. 1-2. vi kan også høre da der bliver brugt øge navne som ’’jomfruen’’, ’’blankhvid’’ og ’’skær krop’’, det her giver os indblik på at han måske ikke får særligt meget mad, eller mad som han bryder sig om.

På s. 1 l. 28-31, hvor vi hører at han ikke spiser så meget derhjemme, men det han faktisk spiser, tilfylder han med peber

så han nærmest ikke kan smage den rigtige smag af maden. Moren kommer tit hjem med mad til familien da hun nogle gange får mad af de rige som hun vasker tøj for, s. 1 l. 19-24.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu