Indledning
I 1800-tallet var samfundet inddelt i mange sociale klasser. Mellem disse klasser kunne der være stor forskel på løn, arbejdsvilkår og især også levevilkår.
Særligt bønder og landarbejdere var hårdt udsat. Op igennem 1800-tallet skete der en udvikling i klasseskellet mellem de øvre og nedre sociale klasser.
I denne opgave vil der være fokus på netop denne klasseforskel og hvilke levevilkår de forskellige klasser levede under.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse for sociale klasser i landbruget i 1800-tallet 3
Analyse 4
Henrik Pontoppidan - En vandringsmand (1899) 4
Kildekritisk analyse af levevilkår 6
Klasse og sygdom på landet 6
Fritidsliv og klasseskel 7
Diskussion af vilkårene og deres præsentation 7
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Bilag 11
Nr. 1 11
Nr. 2 12
Nr. 3 12
Uddrag
1 Fra 1790’erne var det nu muligt at erstatte bondens fastsatte hoveri med en anden arbejdskraft. Og dette blev kun lettere i kraft af at befolkningen voksede.
Gårdmændene havde nu mulighed for at begrænse deres hoveri markant og erstatte den med en pengeafgift, uden at dette betød manglende arbejdskraft for godsejerne.2
Dette var blandt andet takket være Stavnsbåndets ophævelse i 1788 (med virkning fra 1800). Således førte de nye pengeafgifter til at godsejerne ”solgte gårdene til bønderne - som blev selvejere.”3
Der skete en omrokering i de sociale strukturer og de sociale klasser befandt sig nu i et friere marked, når det kom til arbejdskraft.
Dette skift fik en kæmpe positiv betydning for gårdmændene, mens fx landarbejdere og husmænd ikke oplevede det store skift.
Faktisk betød denne udvikling at en klasse som landarbejdere fik forværret deres økonomiske og sociale vilkår fra 1820 og frem til 1870.4 Under landboreformerne skete der en udskiftning af husmandslodderne, hvilket resulterede i at landarbejderne ikke kunne leve af det lod jord de dyrkede på.
Derfor var de nødt til at have flere jobs. Den høje befolkningsvækst havde dog medført at der var flere der søgte arbejde, end der var efterspørgsel for.
Dette betød også at arbejdsgiverne, som oftest var godsejere og gårdmænd, kunne presse lønnen længere ned idet de arbejdssøgende (husmænd og landarbejdere) var desperate efter at få et arbejde.
Den generelle forskel mellem husmænd og landarbejdere, er at husmænd ejede op til 10 hektar jord og måske et par køer, hvor landarbejdere ejede hverken jord eller dyr. Begge grupper havde arbejde flere steder.5
---
Naturen spiller en stor rolle i denne novelle, og som læser får man ikke et positivt indtryk. Gennem den unge mand, beskrives naturen som en gold og øde. “ (…) han befandt sig midt ude i tavst og udstrakt øde - en herregårds store hovmarker.”
6 Teksten skriver at den unge mand er fremmed på egnen, men det kan virke tvetydigt. Enten er han en rigtig fremmed på egnen, som beskriver hvad han ser, eller også er han faktisk derfra, men alt har ændret sig og dermed blev fremmed for ham.
Det kan man fornemme i dette citat. ”Dernede i lavden, hvorfra herregårdens takkede gavl kiggede op over bakken, glimtede endnu den selv samme rude, gennem hvilken for godt et århundrede siden hin ”dullherrige” greve mønstrede sine bønder!”7 Her får man indtrykket af at manden kender området og dets historie. Og derfor er det tvetydigt, om han virkelig er fremmed.
Manden beskriver flere gange hvilket hårdt arbejde de tidligere bønder har udført på de nu golde marker.
”Det var altid underlige sørgmodige stemninger, der vaktes hos ham ved synet af disse bondens gamle lidelses- og kamppladser”8. I dette citat fornemmer man hvordan manden har medfølelse med bønderne og hvilke vilkår de arbejdede under.
Den unge mand har denne tankegang, at ingen mennesker bør leve usselt da det ikke er retfærdigt. Og netop disse forhold virker fjerne for ham, fordi han selv lever under bedre og friere forhold: ” (…) frihedens, fremskridtets, humanitetens
- århundrede”9. Et udtryk som han gentager igen til sidst efter hans møde med den ældre dame. Under samtalen med husmandskonen Kathrine, får vi, via manden, en beskrivelse af konens udseende.
Skriv et svar