Opgavebeskrivelse
• Undersøg med udgangspunkt i den nationalliberale bevægelse nationalismens fremvækst og udbredelse i 1800-tallet.
• Lav i forlængelse af ovenstående en analyse og fortolkning af H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født” og Adam Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” med særligt henblik på en karakteristik af nationalromantiske træk og på teksternes fremstilling af national identitet og nationalfølelse.
• Natasjas ”Giv mig Danmark tilbage” skal endvidere inddrages som perspektivering i forhold til nutidig nationalfølelse og national identitet, herunder tekstens historiebrug.
• Der skal inddrages historiske kilder i besvarelsen.
Indledning
Danmark i 1800-tallet var et land med mange store omvæltninger, og herunder har jeg i denne opgave valgt at beskæftige mig nationalismens udvikling i denne tid, hvor jeg tager udgangspunkt i den nationalliberale bevægelse.
Men hvad handlede denne bevægelse om, og hvorfor opstod den? Jeg vil analysere 2 digte, og sige noget om, hvordan deres nationalromantiske træk kom til udtryk og hvor vigtig en del nationalromantikken var for den danske befolkning.
Det var jo en tid, hvor danskerne havde allermest brug for hinanden. Disse digte er især vigtige for danskerne, da de er med til at genfinde den danske identitet.
Indholdsfortegnelse
Resume 1
Indledning 3
1: Nationalismens udvikling 4
1.1 Hvad er nationalisme? 4
1.2 Napoleonskrigene 4
1.3 Kritikken af det enevældige system 5
1.4 Kongen mistede bøndernes støtte 5
1.5 ”Danmark til Ejderen” 6
1.6 Enevælden falder 6
1.7 Delkonklusion 7
2: Analyse og fortolkning af digte 7
2.1 H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født” 8
2.2 Adam Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” 9
2.3 Perspektivering til Natasjas ”Giv mig Danmark tilbage” 10
2.4 Delkonklusion 11
3: Konklusion 11
Bibliografi 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1800-tallet var Danmark et land med store omvæltninger, da vi gik fra at være et rigt og magtfuldt land, til at tabe meget land og gennemleve en økonomisk krise.
Det der for alvor satte grobund for nationalismen, som begyndte at blomstre frem i starten af 1800-tallet, var Napoleonskrigene (1804-1815).
Napoleonskrigene var en slags fortsættelse af Revolutionskrigene (1792-1802) og involverede store dele af Europa. Napoleon havde behersket næsten hele det europæiske fastland2.
Det havde frembragt et stort nationalt sammenhold overalt i Europa, da der var meget modstand mod den franske besættelsesmagt.
Det nationale sammenhold blev så ved med at vokse sig større i de følgende år. Mange ting prægede Danmark i disse tider.
England havde stjålet vores flåde og vi mistede Norge, fordi vi holdt med Napoleon, der tabte krigen.
Danmark var desuden gået bankerot3, og det var med til at skabe et nationalt sammenhold, da Danmarks befolkning manglede håb i disse hårde tider. Det var især vigtigt for befolkningen at føle sig som værende del af et folkefællesskab.
Folkefællesskabet blev karakteriseret ved fælles sprog samt fælles historie og skæbne. Det blev generelt karakteriseret ved tro på, at særlige værdier og egenskaber skilte dem ud fra andre folkefælleskaber.
---
Veluddannede borgere begyndte i løbet af 1830’erne at kritisere det enevældige system, hvor alt samfundets magt jo var samlet hos kongen.
Borgerne var påvirket af liberale ideer om en fri forfatning, frihedsrettigheder for individet og så ville de selvfølgelig have en mere demokratisk styreform.
De krævede at politiske beslutninger skulle træffes sammen i åbenhed med folkets indflydelse i stedet for af fyrsten og hans mænd, bag de lukkede døre.
Senere hen kom det nationale aspekt til udtryk, som var en folkelig kraft. Borgerne mente, at en nation burde være kendetegnet ved dens folk, og at det var folket, som skulle have magten frem for en fyrste eller en konge, der arvede sine privilegier.
Desuden mente man også, at staten og nationen skulle have samme udstrækning. Borgerne blev delvist inspireret af revolutionerne i Frankrig4.
Revolutionerne byggede også i større eller mindre grad på de her liberale ideer, hvor borgerne skulle have magten i samfundet og fri forfatning.
Skriv et svar