Problemformulering
Hvordan prægede lovændringerne prostitutionen i 1800-tallet og hvilken betydning havde det for livet som prostituerede?
Indledning
Prostitution er et af verdens ældste erhverv og defineres således: ”det at tilbyde samleje og andre seksuelle ydelser mod betaling” .
Men det har ikke altid eksisteret, ifølge bogen ”Kærlighed til salg”, prostitution forekommer oftest når et land gennemgår evolutionære faser som industrialisering og befolkningstilvækst, såsom Danmark gjorde i 1800-tallet .
Fra begyndelsen af 1800-tallet var prostitution lovligt i Danmark, hvis de samarbejdede med politiet.
Ud fra problemformuleringen ”Hvordan prægede lovændringerne prostitutionen i 1800-tallet og hvilken betydning havde det for livet som prostituerede?” vil disse problemstillinger blive besvaret:
”Hvordan var livet som prostituerede og forholdene for dem i 1800-tallet og hvordan udviklede det sig gennem 1800-tallet?
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
- Problemformulering 1
- Problemstillinger 1
Prostitution I 1800-Tallet 2
Dansk Analyse Af Et Uddrag Af Romanen ”Albertine” 3
Historisk Analyse Af Henvendelser Til Politiet I 1890’erne 5
Dagens Danmark I Forhold Til Dengang 6
Konklusion 7
Bibliografi 8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1860’erne ønskede læger og jurister at indføre et offentligt kontrolsystem, for begrænsning af kønssygdommene.
En af deres begrundelser for at indføre offentligt kontrolsystem var ”For man kan ikke kontrollere noget som er forbudt og som derfor kryber i skjul” .
En anden begrundelse var, at de prostituerede der ikke var indskrevet i det uofficielle kontrolsystem, var meget værre fordi de ikke skulle undersøges regelmæssigt af en læge, og havde derfor større chance for at være bærer af kønssygdomme.
I 1866 vedtog Rigsdagen en lov (§ 180) hvor det blev bestemt at ”Fruentimmere, som imod Politiets Advarsel søge Erhverv ved Utugt, straffes med Fængsel” .
Dette vil sige at den prostitution der fandt sted uden for politiets kontrol, var ulovligt. Så hvis man var kontrolleret af politiet, var det legalt at være en offentlig fruentimmer.
I 1874 vedtog Rigsdagen endnu en lov, den handlede om ”Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse”6 . Dette betød politiet måtte tvangsindskrive kvinder på bordeller.
Dette kunne de dog først tvinges til, hvis de havde ignoreret politiets advarsler og havde været straffet 2 gange efter § 180.
Med hjælp fra disse love blev prostitutionen officielt anerkendt, kontrolleret og delvist beskyttet af myndighederne.
I 1877 blev der vedtaget et regulativ, der delte de prostituerede kvinder i 2 kategorier, fruentimmere der måtte bo for sig selv, og fruentimmere der skulle bo i offentlige huse.
Fruentimmere der boede i offentlige huse måtte bl.a. ikke færdes på gader efter lygterne blev tændt uden politidirektørens tilladelse.
De måtte heller ikke forlade København i mere end 24 timer uden tilladelse. Både fruentimmer der boede for sig selv, og dem der boede i offentlige huse skulle også have tilladelse til at flytte, og måtte højst gøre det 2 gange om måneden.
Fruentimmerne måtte heller ikke have børn eller kæreste boende hos sig, og politiet måtte komme når som helst de ville. Så fruentimmerne i 1800-tallet havde stort set ikke nogen bestemmelse over deres eget liv.
Men forholdene var trods alt nogenlunde, da de tjente mere end kvinder der havde almindelige arbejde i slutningen 1800-tallet.
Fruentimmer kunne nemlig tjene et par kroner eller mere på bare en kunde, hvorimod kvinder der f.eks. arbejdede på en fabrik, kun tjente en krone eller halvanden på en hel arbejdsdag.
Men det var stadig ikke godt ifølge Merete Bøge Pedersen, for ”kontrolsystemet tilsidesatte skøgernes grundlovssikrede rettigheder”7 .
Skriv et svar