Kønsroller og Normer i 1800-tallet | DHO | 10 i Karakter

Indledning
Det moderne gennembrud er den litterære periode, som fandt sted i slutningen i 1800 - tallet i Danmark. Det var en periode, hvor alle autoriteter var til diskussion.

Helt generelt var det en periode som var præget af opbrud fra den daværende dominerende kristelige og idealistiske enhedskultur.

Blandt andet var uligheden mellem mænd og kvinder et af det største problemer. Det var ulighedens alle aspekter som blev diskuteret, dog med mest fokus på seksualiteten og tvangsægteskaber i offentligheden.

I denne opgave vil jeg fordybe mig med kønsroller og normer i slutningen af 1800-tallet samt Sædelighedsfejden i 1880’erne.

Jeg vil til det bruge nykritiske metoden i dansk til at analysere teksten ”Foran Alteret” af Herman Bang. Jeg vil dertil bruge lavkagemodellen og vælge nogle elementer, som skal analysere teksten efter.

Derudover vil jeg lave en kildekritisk gennemgang af kilden ”Nutidens sædelige Lighedskrav” af Elisabeth Grundtvig i den historiske del.

Indholdsfortegnelse
Indledningen (Det Moderne Gennembrud) 3
Redegørelse for kønsroller og normer i 1800-tallet 3
Redegørelse for sædelighedsfejden i 1880’erne 4
Analyse (særligt fokus på skildringen af ægteskab og samfundsmoral) 4
Kildekritisk gennemgang af Elisabeth Grundtvig ”nutidens sædelige Lighedskrav” 8
Diskussion: 9
Konklusion: 11
Litteraturliste: 11

Uddrag
Novellen ”foran alteret” er skrevet af forfatteren, kritikkeren og journalisten Herman Bang og udgivet i 1880 - og er fra novellesamlingen ”Tunge Melodier”.

Bang havde en meget stor betydning for perioden, Det moderne gennembrud. Hans impressionistiske fortælleteknik, naturalistiske syn og skrivestil spillet en vigtig rolle for dansk litteratur.

Bangs skrivestil var tit meget inspireret af stille eksistenser, som altså ofte var kvinder. I novellen ”foran alteret” er Agnes den stille eksistens som er stærk, men dog socialt stækkede.

Handlingen i novellen afspejler en bryllupsceremoni, hvor Bang beskriver det såkaldte ”prostitutionsægteskab” eller med andre ord tvangsægteskab

som er ægteskaber på baggrund af økonomiske eller praktiske årsager, og altså ikke på bagrund af kærlighed som man ellers kender i dag.

I historien bliver der også givet det daværende kvindesyn. Vielsen er af brudeparret Adolf Julius Boeck og Agnes Mathilde Løvenfeldt.

Både Adolf og Agnes kommer af velhavende og overklassefamilier. Dog får vi indsigt til hovedpersoners tanker, og finder ud af at Agnes far er i vanskellige Økonomiske problmer

og derfor skal hun giftes med Adolf, som altså kan redde faren, da han er søn af ” Etatsraadinden”. ”Hun havde siddet ved Klaveret og spillet, da hendes Fader kom ind

ophidset og forstyrret, og sagde hende, at han var kompromitteret, hvis hun ikke reddede ham ved at ægte den rige Boeck ... og hun maatte vide, at en Løvenfeldt ikke overlevede sin Ære.”

Agens ønsket altså ikke dette ægteskab med Adolf, da hun var forelsket i hendes fætter. ”Den Sommer var den lykkeligste i hendes Liv, ja

netop en Drøm ... men nu burde hun maaske glemme den - maaske, nej, ganske vist - og det vilde ikke være let.” . Hun skulle giftes med Adolf, og opgive drømmen og glæden selvom at hun fandt dem hos en anden.

Derudover fortælles der at Adolfs mor var ulykkelig. Hun var nemlig også endnu et ofre til at redde hendes mandsøkonomi ved at tilbyde seksuelle ydelser til konsulen i London. ”

saa rejste hun over Hals og Hoved til London, og saa blev Manden reddet af Konsul G” . Og det bliver også beskrevet videre som følgende

” Saa ofrede Fruen sig. - Ofrede sig? - Ja, den Gang var hun jo endnu en ung Kone og en usædvanlig smuk Kone” . Disse ægteskaber var altså meget udbredte og normaliseret i perioden.

”Men Tante Elisabeth har sagt, at Kærlighed er en Vane, saa vil hun vel lære at elske ham” . Kvindeundertrykkelse var hverdagen, og noget man lærte at leve under. En kvinde var bare et objekt.

Gennem de tanker og sladre som vi får oplyst, erfarer vi at Løvenfeldt familien er socialt meget fine med et godt ry. Hvorimod Adolfs familie har et mindre godt ry

da han engang har haft en affære med sin mors syerske. Han havde lovet at gifte sig med hende, da de havde fået et barn sammen, som senere så døde. Adolf holder ikke sit løfte og gifter sig altså ikke med hende.

Adolf blev derfor betegnet som værende ”fæl” af tilskuerne. Ergo gifter han sig med Agnes for at opnå en bedre social status, altså bedre ry i samfundet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu