National identitet i 1800-tallet | DHO | 10 i karakter

Opgavebeskrivelse
• Redegør kort for centrale historiske begivenheder i første halvdel af 1800-tallet i Danmark og karakteriser nationalromantikken som litterær strømning.

• Undersøg hvordan national identitet kommer til udtryk i 1800-tallets Danmark. Du skal lave en digtanalyse af en fædrelandssang og en historisk kildekritisk analyse af to selvvalgte kilder.

• Diskuter, hvorfor national identitet blev vigtigt i 1800-tallet, og vurdér hvilken rolle litteraturen spillede.

Indledning
Begrebet national identitet fylder nok ikke meget i vores hverdag, men har alligevel haft meget stor betydning for hvordan Danmark har udviklet sig.

Begrebet national identitet er en stor del af vores samfund. National Identitet kan forklares igennem mange af de kriser der foregik gennem 1800-tallet, som var den periode hvor selve begrebet blev brugt til at beskrive vores land. Alle nationer har en national identitet.

National identiteten er den identitet der er med til at forme os, Danmark, både som nation men også mennesker.

Jeg vil redegør for hvordan national identitet kommer til udtryk i 1800-tallets Danmark, og hvordan det er blevet udviklet gennem de mange år. Hvilken betydning danskhed har?

Hvordan karakteriseres nationalromantikken som en litterær strømning? Hvilken rolle har national identitet i forhold til vores litteratur og kunst?

Indholdsfortegnelse
Indledning: 4
Redegørelse: 4
- 1800-tallets centrale begivenheder 4
- Nationalromantikken som litterære strømning 5
Analyse: 6
- Kilde Analyse af Orla Lehmanns tale ”Danmark til Ejderen” 6
- National identitet og nationalisme 7
- Billedanalyse af J. Th. Lundbye. Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde (1847) 7
- Analyse af N.F.S. Grundtvig ”Danmarks Trøst” (1896-1907) 8
Diskussion 9
Konklusion 10
Litteraturliste: 10
Bilag 1 11
- Danmarks Trøst 11
Bilag 2 12
- J. Th. Lundbye. Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde (1847). 12
Bilag 3 13
- Orla Lehmann, 28. maj 1842 ”Danmark til Ejderen” - tale (uddrag) 14

Uddrag
Orla Lehmann er betragtet som en af danmarkshistoriens bedste talere. I 1842 blev den liberale politiker dog løsladt fra fængslet efter at have afsonet i tre måneder for Falstertalen i 1841, hvor der var blevet udtalt kritik mod den stærkt stående enevælde.

Et eksempel på en af hans stærke taler er talen han holdte på skydebanen i København ved mindefesten for stænderinstitutionens indførelse den 28. maj 1842 [ ].

Talen skrevet den 28. maj, 1842 er en beretning da den er menneskeskabt og rummer en beskrivelse af fortiden. Orla Lehmann fremlagde det synspunkt at Holsten skulle udskilles af den danske helstat, hvor imens Slesvig skulle forblive dansk.

Gennem hans tale gav han liv til den nationalliberale bevægelse under kampråbet ”Danmark indtil Ejderen!”. På dette tidspunkt var det floden Ejderen som dannede grænsen mellem Slesvig og Holsten.

Talen afholdt på skydebanen i København gik ud til folkemængden ved stænderinstitutionerne, såvel som den danske befolkning, hvor vores tredje modtager kunne være den danske konge, Frederik 7[ ].

Kilden handler om hvor Danmarks grænser skal gå til, hvor Orla Lehmann sætter spørgsmål til den danske nationalitet og undrer sig over, hvordan man hylder et land, man ikke ved hvad består af.

”Men, skulle vi drikke Danmarks Skaal, da maa vi vide, hvorpaa vi drikke [ ].” Dette er et eksempel på definitionen af Danmark, hvor Orla Lehmann mener at der burde være én.

Orla Lehmann mener at Danmarks grænse skal gå til floden Ejderen, da Danmark har det bedste forhold til Slesvig end Holsten. Holsten som er tysk og aristokratisk, var ment til at derfor passe bedre til at være en del af Tyskland.

Slesvig som ikke var stærk nok til at kunne stå alene, som England eller Frankrig, måtte derfor slutte sig til enten Danmark eller Tyskland, og eftersom Slesvig aldrig havde tilhørt Tyskland, må Danmarks retmæssige tilholds forhold til Slesvig.

Selve formålet med Orla Lehmanns tale var at overbevise den danske befolkning om, at den danske grænse skal gå til Ejderen.

Orla Lehmann som dansk nationalliberalist havde udtalt sig kritisk om det enevældige monarki mange gange. Han nævner i talen ”…der ejes af en enevældig Konge og regeres mere eller mindre godt ved Hjælp af en stor Mængde Embedsmænd og Rescripter.”[ ]

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu