Opgavebeskrivelse
Hvordan skildres kvindens rolle i 1800-tallet og hvordan fremgår det i litteraturen? Hvilken udvikling er med til at sætte kvindens rolle under debat i slutningen af 1800-tallet?
Jeg vil redegøre for kvindes rolle i 1800-tallet og hvordan synet var på kvinder i samfundet
Dernæst vil jeg lave en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag ”Nutidens Sædelige Lighedskrav” og efterfølgende Georg Brandes indlæg som svar på sædeligheden med indlægget ”Engle ”med fokus på synspunkter der prægede debatten om sædeligheden. Herefter vil jeg foretag en analyse af et uddrag af ”Et dukkehjem”
Afsluttende vil jeg diskutere om der blev opgjort med kvinderollen fremadrettet og hvordan det kom til udtryk?
Indledning
I slutningen af 1800-tallet havde man for første gang en offentlig debat af køn og seksualmoralen i samfundet under det der kaldes sædelighedsfejden.
Debatten skyldtes at der ikke var samme graf af ligestilling mellem kønnene som vi ser i dagens samfund og slet ikke med hensyn til det seksuelle og kønsdriften.
Sædelighedsfejden fik især betydning for kønsrollerne borgerskabet fordi at der var en stor forskel på de seksuelle “regler” for mænd og kvinder.
Kvinderne blevet opdraget til at være seksuelle neutrale inden ægteskabet mens det for mænd var acceptabelt at gå til prostituerede og have seksuelle forhold med andre kvinder.
Udover det var der en forskel på hvordan man behandlede kvinder i hjemmet idag kontra hvordan man gjorde i 1800-tallet.
Kvinder var pyntedukker og stod for alt hjemmeplejen af huset og derfor havde hverken arbejde eller stemmeret til at kun ytre sig.
I denne opgave vil jeg redegøre for kvindes rolle i 1800-tallet og hvordan var synet på kvinder i samfundet med fokus på kønsrollerne der var.
Dernæst vil jeg lave kildekritiske analyser af to kilder i sædelighedsfejden fra 1887, nemlig foredraget ”Nutidens sædelige Lighedskrav” af Elisabeth Grundtvig og artiklen ”Engle” af Georg Brandes Desuden vil jeg lave en analyse af Henriks Ibens “Et Dukkehjem” fra 1879 med fokus på fremstilling af kvindens rolle i et familiehjem. Slutteligt vil jeg vurdere, hvordan om der blev opgjort med kvinderollen fremadrettet og hvordan det kom til udtryk?
Indholdsfortegnelse
Opgaveformuleringen: 0
Resumé 2
Indholdsfortegnelse 3
Indledning: 3
Metodeovervejelser: 4
Redegøre for kvindes rolle i 1800-tallet og hvordan synet var på kvinder i samfundet 1
Analyser udviklingen af kvindes rolle? Hvem gjorde op med kvindens rolle og hvordan fremgik det i litteraturen? 2
Diskutere om der blev opgjort med kvinderollen fremadrettet og hvordan det kom til udtryk? 6
Konklusion: 7
Litteraturliste Evt. Bilag: 8
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
I 1800-tallet var alle kvinder uden nogen politisk indflydelse, de havde ikke nogen rettigheder. På daværende tidspunkt var kvinder, meget afhængige af deres mænd som mange blev tvangsgift og han var overhovedet i familien, og bestemte det hele, eftersom, at hun ikke tjente nogle penge eller havde nogen form for uddannelse var det manden, som stod for at tjene penge og forsøge familien.
På dette tidspunkt var skolen kønsopdelt. Kvinderne blev undervist i hvordan man skulle gøre rent, lave mad og passe på fremtidens børn for familien, imens mændene havde fag som naturvidenskab og historie .
Kvinder var på daværende tidspunkt ikke ligestillet som mænd, og blev ofte betragtet som pynt i familien, hvor man skulle fremstå nydelig og arbejdsom overfor andre familier.
Kvinder måtte ikke være seksuelt aktive før deres ægteskab, da de helst skulle være jomfruer for deres ægtemand.
Dog måtte manden gerne have seksuelle forhold med tjenestepiger, og tag til prostituerede. Kvinderollen var derfor en udsat rolle at skulle fylde ud som kvinde i slutningen af 1800-tallet.
Der var en del skønhedsidealer, omkring hvordan en kvinde skulle fremstå offentligt og privat.
Da kvinden på daværende tidspunkt var et slags trofæ for manden, skulle hun altid fremstå som nydelig i tøjet og mange kvinder blev tvunget til at benytte sig af ekstreme teknikker, for at kunne imødekomme mandens ønsker.
Mange brugte et korset som skulle vise den ideelle kvindekrop frem, som bestod af at have brede hofter og ellers en tynd talje.
Man skulle som kvindelig vise sine former frem som et salgsprodukt, der kunne vise at man er klar til at føde en masse børn og samtidig være en flot og vedligeholdt husmor.
I den litterære periode Romantikken, hvor Biedermeier udspringer fra, er perioden eksemplarisk på hvordan man opfattede kvinderollen, og hvordan fordelingen på køn var.
Et eksempel man kunne bruge, er Martinus Rørbyes maleri, ”Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter” .
På billedet ses der nemlig den fordeling af køn, man benyttede sig på daværende tidspunkt, hvor kvinden er den serverende og udadvendte person, og faderen som familiens frontfigur.
Det var det typiske billede der blev portrætteret på daværende tidspunkt, og man frasagde sig problematikken om kønsrollen og moralen ved det seksuelle.
Kvindes rolle og seksuelle ytring kom først i slutningen af 1800-tallet, nemlig da Litteraturkritikeren Georg Brandes i 1871 talte for en fornyelse af litteraturen .
Et emne han diskuterede, var bl.a. kønsroller og kønsmoral, som han ønskede, skulle til debat.
Georg Brandes argumenterede for ligestilling blandt kønnene, både når det gjaldt juridiske spørgsmål, men også når det kom til seksualmoralen.
Nemlig emnet den seksuelle morale kom i en ophedet offentlig debat, som i dag er kendt som sædelighedsfejden hvor Brandes bl.a.
lagde sig ud med dansk kvindesamfund og andre forfattere i et forsøg at få definerer den seksuelle morale dengang, da der var tydelige forskelle på mand og kvinderes rettigheder, til at ytre sig seksuelt.
Skriv et svar