Indledning
Hvad vil det egentlig sige at være dansk? Er det statsborgerskabet, det røde pas, sproget, lys hud- og hårfarve, der definerer én som dansker?
Er det noget man bliver født til eller det noget meget mere end det? Uenigheder, forskellige holdninger og definitioner af national identitet og danskhed diskuteres som aldrig nogensinde.
Debatten bringer blandt andet spørgsmålet om de danske værdier på dagsordenen – hvilket samfund er det, vi lever i, og hvilket samfund er det, vi ønsker at leve i? Kommaer!!
Danskhed bliver fremhævet som en national identitet der bliver ’truet’ af de seneste årtiers indvandring til landet, globaliseringen og fremmede kulturer.
Men er Danmark ikke et sted, hvor alle burde føle sig velkommen og derhermed tilpas? Det er der vidt forskellige holdninger om, men inden der dykkes ned i det, er det værd at kaste et kort blik over det nedenstående her kunne du meget kort introducere, hvad ”nedenstående” er.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I artiklen fra Berlingske ”Danskhed er et eksistensvilkår” skrevet den 23. april 2019, kommer Martin Henriksen (tidligere medlem af folketinget og udlændige- og værdiordfører for Dansk Folkeparti) med sine holdninger omkring, hvad det vil sige at være dansk.
Som det også indgår i titlen, mener han først og fremmest, at danskhed er et eksistensvilkår. Han mener, at det danske sprog og kulturen, binder os alle åndeligt sammen.
Han sammenligner fædrelandskærligheden med den kærlighed man har til ens familie og forældre. Han påstår at danskere er dem, der sprogligt, kulturelt og følelsesmæssig er uløseligt bundet til Danmark.
De, der føler rod til det danske og som praktiserer dansk kultur, er danske. Derudover gør han brug af en metafor ’Danmark er ikke et tag-selv-bord’, der i denne sammenhæng giver virkningen af, at det ikke er alle og enhver, som kan være dansk – han mener derfor også, at Danmark og det at være dansk, er afgrænset geografisk såvel som sprogligt og kulturelt.
Han udtaler sig om, at for de som ikke er af danskafstamning, der er det danske et tilvalg af danske værdier, dansk kultur og danske traditioner, og dermed et fravalg af den kultur deres forældre eller bedsteforældre har taget med til Danmark fra deres hjemland.
Hermed forklarer han, at det er en anden indgangsvinkel til danskheden for udefrakommende, og at det må være en vanskelig proces for dem at gå igennem, men at det er de krav man skal opfylde, hvis man vil være en del af det danske folk.
Desuden tilføjer han, at han ikke forventer, at udefrakommende skal lægge afstand til deres familie, men at man skal respektere og forstå, at ”det danske fælleskab ikke er en buffet, hvor man frit kan vælge mellem retterne. Bordet er dækket på forhånd. (…)
Menuen er altså givet. Af kulturen og historien”. Dansk Folkeparti vil ikke holde sig tilbage i at kæmpe for den jævne, almindelige danskers ret til at være dansk i sit eget land, påstår han og supplerer:
hvis man vil være fuldgyldigt medlem af det danske fælleskab, kræver det at man blot forholder til det danske sprog og kultur. Alt andet accepteres ikke.
Jeg er enig med Henriksens holdning omkring, hvad det vil sige at være dansk. At man blot er knyttet til det danske sprog og kultur.
Der skal være plads til, at et hvert land bør kunne bevare sine kulturer, traditioner, normer, værdier og ikke mindst sproget trods indvandring.
Det er nemlig det, der gør lande så smukket, at de hver især er forskellig på hver deres egen måde.
Skriv et svar