Indledning
Mange kulturer har fundet vej her til Danmark, og derfor kan det lede til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark holder sine traditioner og sin danskhed ved lige. Når der bliver givet plads til andre kulturer, smider vi så den danske kultur væk? Eller viser det en diversitet af vores samfund, når Isam B’s sang ”Ramadan i København” indgår i Højskolesangbogen, og dermed øger vores forståelse af national identitet?

På den ene side har der aldrig været så stort et fokus på at være åbensindet og fremstå politisk korrekt, som det er i dag. Men dette er nødvendigvis ikke en fordel. Ved at gabe over for meget kan vi udvande de gamle traditioner og den nationale identitet.

Grundtvig, som en af de hyppigst repræsenterede digter i Højskolesangbogen, mente at national identitet bygger på tre ting: et folk, der bebor et afgrænset geografisk område, som endvidere har et modersmål og en digtning, og som endelig har en fælles historisk arv. Men er vores kære Grundtvigs ord forsat aktuel i 2020?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Musikeren Isam B har skrevet sangen ”Ramadan i København”, som er blevet genstand i en ivrig debat om, hvilke sange, Højskolesangbogen skal indeholde. Dette får Anne Sophia Hermansen til at skrive i sin tekst ”Hvad skal en fundamentalistisk muslim som Isam B i Højskolesangbogen?” den 9. august 2019 i Berlinske, at Isam B ikke bør indskrives i den 19. udgave af Højskolesangbogen.

I Anne Sophia Hermansens kiasme, (s.2, ll.11-12) ”Hvor det tilsyneladende ikke er islam, der skal integreres ind i Danmark, men Danmark, der skal integreres ind i islam.” fremhæver hun, at Danmark ikke vedlige holder sine traditioner.