Problemformulering
• I bedes kort redegøre for de begivenheder i Danmark i 1800-tallet, der er med til at forme den danske nationale identitet i denne periode.
• I bedes analysere, hvad der kendetegner den nye danske identitet ’danskheden’. I skal bl.a. finde eksempler på denne nye identitet i kilderne ’Det er et yndigt land (1819), ’Danmarks trøst (1820)’ og ’Dengang jeg drog afsted (1848)’.
• I bedes diskutere, hvilken betydning national identitet og nationalisme har i nutidens samfund. Ta’ udgangspunkt i artiklen ’Nationalstaten er ikke under afvikling’.
Indledning
National identitet har en stor indflydelse på hvordan Danmark har udviklet sig gennem årene.
Det er en stor del af vores samfund og påvirker vores hverdag. Der var mange begivenheder i spil i 1800-tallet, som var med til at forme den danske nationalidentitet.
Jeg vil derfor redgøre for de begivenheder i Danmark i 1800-tallet, der var med til at forme den danske nationale identitet i denne periode. Jeg vil analysere, hvad der kendetegner den nye danske identitet ´danskheden´.
Hvor jeg bl.a. finder eksempler på den nye identitet i kilderne ´der er et yndigt land (1819), ´Danmarks trøst (1820)´og ´Dengang jeg drog afsted (1848).
Jeg diskuterer, hvilken betydning national identitet og nationalisme har i nutidens samfund. Hvor jeg tager udgangspunkt i artiklen ´Nationalstaten er ikke under afvikling´.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse for den danske nationale idensitet 3
Analyse af den nye danske identitet 4
Der er et yndigt land (1819) 4
Danmarks trøst (1820) 5
Dengang jeg drog afsted (1848) 6
Diskussion 6
Konklusion 7
Litteraturliste 7
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1814 blev Norge løsrevet fra Danmark. Frederik 6. Havde gennem krigen afvist alt snak om at opgive Norge. En østrigsk mægler der befandt sig i København bragte et forslag på bordet.
Forslaget gik ud på at Frederik 6. skulle opgive visse dele af Norge, til gengæld kunne han få lov at beholde det resterende.
Men forslaget blev stadig afvist. Han gik dog senere hen med til at acceptere den Østrigske Mægling, grundet indtryk af situationen i hertugdømmet.
Den 15. december 1813 accepterede den svenske konge Karl Johan en våbenhvile. Men han ville ikke gå med til den østrigske mægling.
Han forlangte derimod at vi skulle af med hele Norge. Frederik 6. havde to muligheder at vælge mellem. Enten skulle han af med hele Norge med det samme, og så kunne de diskutere økonomi og territorie senere.
Ellers skulle han af med dele af Norge med det samme, og resten af Norge når der var sluttet fred efter Napoleonskrigen. Frederik 6. Afslog igen.
Men da han d.7 januar 1814 hørte af den østrigske mægling var faldet igennem, fordi Østrig stillet sig bag de svenske krav, accepterede han de svenske krav og måtte desværre opgive hele Norge.
I 1851 vinder Danmark 3års-krigen. Krigen begyndte i foråret 1848 som en konflikt inden for Helstaten mellem danskere og tysksindede slesvig-holstenere.
Den udviklede sig til en international konflikt, da slesvig-holstenerne fik støtte fra Preussen og Det Tyske Forbund.
Skriv et svar