National identitet & danskhed | Analyse | Uffe Østergaard

Indledning
Ifølge Uffe Østergaard hænger dansk national identitet sammen med spørgsmålet om, hvad der er danskhed, og hvem der har legitimiteten til at definere den.

Danskhed handler om identitet og om, hvad der er dansk kultur og danske kerneværdier, men om det betyder, at man skal være født i Danmark eller være dansk statsborger for helt at forstå danskhed, står til stor diskussion.

Netop dette tema bringes op i udlændinge- og værdiordfører for dansk folkeparti Martin Henriksens debatindlæg.

Uddrag
Vi skal i stedet stå ved os selv og acceptere, at Danmark står på et kristent fundament. Acceptere, at kongeriget Danmark er en kristen nation med monarki, folkestyre, folkekirke, frihedsrettigheder og en lang række af fælles normer og værdier.

At danskhed defineres lig med det at være kristen, ville jeg klassificere som ubrugbart belæg. Personligt ville jeg ikke kalde mig selv kristen.

Godt nok er jeg både døbt og konfirmeret, men jeg synes blot, at jeg skal betragtes som kulturkristen. Jeg går som mange andre op i de kristne værdier, som samfundet er bygget på, men ikke så meget, at jeg går kirke om søndagen.

Kan det lade sig gøre at definere danskhed set fra et historisk perspektiv? Danskhedsbegrebets historie strækker sig helt tilbage til nationalromantikken i perioden fra 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

Denne periode handlede i høj grad om at finde følelserne frem, for i denne periode havde Danmark oplevet en række nederlag

og der var derfor behov for at redefinere den danske kollektive identitet. Dette gjorde man ved at kigge indad og fokusere på folket, kulturen og ikke mindst danskheden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu