Indledning
For et år siden, en kold oktober eftermiddag i Kolding, sad jeg og så fjernsyn. På skærmen meldte Rasmus Paludan, lederen af det indvandrerkritiske politiske parti Stram Kurs, sin ankomst.
Bølgerne gik højt, da vært Johannes Langkilde interviewede den racismedømte partistifter i TV Avisen.
Værten spurgte ind til Paludans tidligere udtalelser om, at han vil forbyde islam i Danmark, og at der som udgangspunkt kun skal bo danskere i Danmark.
Men hvad er danskhed og hvornår er man egentlig dansk? Ifølge nogle er man dansk når man er dansktalende, har danske forfædre, har bestået ”danskertesten” og er villig til at gå i krig for fædrelandet. Eller er man? Det er noget som tit bliver debatteret, defineret og diskuteret.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Professor og Mellemøsten-ekspert Sune Haugbølle, som i 2013 skrev artiklen ”Debat: Jeg kan ikke mærke danskheden” kaster lys på kulturen, hvor han mener at fortællingen om enhedskulturen er på mode .
I artiklen kritiserer han fortællingen om det pæredanske og det multikulturelle, og forståelsen for ”os og dem” og ”vi og de fremmede”, han mener at vi ikke hver især udgør veldefinerede klaner, fasttømrede kulturer .
Han mener nemlig ikke, at det beskriver vores samfund, som det egentlig er. Han tror derimod, at vi er blevet langt mere hybride som national kultur, end vi åbenbart vil fremstå .
Søren Krarup og Sune Haugbølle belyser to vidt modstridende opfattelser, men ingen kommer med en konkret definition på danskhed.
Men som Sune Haugbølle argumenterer for, så kan vores identitet afhænge af vores traditioner, ritualer og de historier vi fortæller om os selv.
Skriv et svar