Indledning
Det Moderne Gennembrud, en tid hvor evolutionsteorien, arbejderbevægelsen, industrialiseringen alle spillede en stor rolle. I samme tid spillede den såkaldte ”sædelighedsfejde” lige så stor en part.
Det var debatten om sexmoralen og seksuel ligestilling mellem både mænd og kvinder, og det blev diskuteret, ikke kun i Danmark, men i hele norden.
I omkring 1883 startede diskussionen officielt, og diverse kunstnere, forfattere, kvindeforkæmpere blandt mange andre deltog i at dele sine meninger og skabe forskellige positioner i debatten.
Jeg har i denne opgave valgt at redegøre for ”sædelighedsfejden”, dens udspring, centrale indhold og positioner i fejden.
Jeg vil foretage en analyse og fortolkning af Peter Nansens ‘Aftensvisitter’ fra 1883 med særligt fokus på synsvinklen, personkarakteristik og personernes udvikling.
Og til sidst bedømme hos hvem sympatien ligger. Derudover vil jeg inddrage mine historiske kilder og redegøre for AC.
Meyers position i sædelighedsfejden ved hjælp af hans debatindlæg fra d. 16. april 1887 Revolutionære mænd og sædelige kvinder, samt undersøge hvilke indvendinger Johanne Meyer havde imod hans syn på kønsmoralen blandt mænd og kvinder, ved at tage udgangspunkt i hendes modsvar hun udgav tre dage efter i hendes eget debatindlæg Til den revolutionære Mand.
Til slut vil jeg diskutere fordele og ulemper ved at behandle debatten i en novelle i forhold til et debatindlæg ved bl.a. at inddrage samfundskritikeren Georg Brandes’ litteratursyn.
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse 1
Analyse af ”Aftenvisiter” 2
Redegørelse for A.C. Meyers position i sædelighedsfejden 4
- Johanne Meyers holdning til AC. Meyers syn på kønsmoralen 5
Diskussion 6
Konklusion 7
Litteraturliste 8
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Novellen er scenisk fremstillet, og fortællingen foregår over en enkel nat, dermed er fortælletiden kort.
Omgivelserne bliver i novellen beskrevet detaljeret, og der fremkommer flere dialoger mellem karaktererne. Fortællertypen er en personbunden 3. persons-fortæller, der har indre syn på Karsten.
Man får ikke det største at vide om hovedpersonens ydre. Vi ved, at Karsten er en mand, han er højst sandsynlig i den unge alder, eftersom det ofte var sådan, at man blev gift i en ung alder den gang.
Han bliver beskrevet som et lykkeligt menneske, når hans nabo Hoff siger De er et lykkeligt Menneske. Smuk rig Kæreste, smukke Elskerinder .
Det fortæller os en del, om hvordan man så på mænds utroskab og seksuelle adfærd dengang.
Sammenligner vi med holdningen til kvindernes, kan vi se, at når Hoff kort efter foreslår, at Charlotte måske har samme fritidsaktiviteter, det vil sige, at hun også selv er utro, reagerer Karsten ved at sige Er De gal! Tror De, hun -?
Citatet antyder at Karsten bliver urolig, nærmest paranoid ved tanken om at Charlotte er sammen med andre.
Dog er han ikke genert om selv at udtrykke sig om sin elskerinde. Karsten fremstår flere gange paranoid i teksten.
Han frygter først for at Charlotte finder ud af, at Mary kommer, så han lyver og fortæller, at det er hans ven Friis der kommer.
Derefter frygter han for, at Mary finder ud af, at Charlotte lige har været der, så han lyver videre overfor hende.
Frygten for at blive opdaget er så stor, at det fremstiller Karsten meget egoistisk, da han ligesom sætter sine egne behov frem for begge kvinders og ikke nænner nogen af dem sandheden.
Karsten forbliver en usmagelig og respektløs mand helt til enden, hvor han reagerer utrolig flabet på Charlottes brev ved at sige Det er s'gu godt skrevet! Saa klart, saa lidt fruentimmeragtigt!
Skriv et svar