Problemformulering
Hvordan kommer de nationalromantiske tanker til udtryk inden for kunsten og litteraturen i Danmark i 1800-tallet?
Jeg vil gerne redegøre for det nationalromantiske syn i Danmark i 1800-tallet, og derefter vil jeg analysere, hvordan nationalfølelsen kommer til udtryk i digtet “Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger og i maleriet “Landskab ved Arresø” af Johan Thomas Lundbye.
Til slut vil jeg diskutere og vurdere, hvilken betydning det nationalromantiske syn og de nationalistiske strømninger har for Danmark og danskerne i dag.
Indledning
Nationalromantikken var en bevægelse, der opstod i starten af 1800-tallet, og som kombinerede de daværende nationale strømninger med de stærke følelser forbundet med naturen fra romantikkens side af.
Danmark befandt sig på daværende tidspunkt i en meget svær periode som nation, og som følge af dette, blev nationalromantikkens syn blev ofte tilkendegivet blandt forfattere og kunstnerne, og i denne opgave vil der blive undersøgt, hvordan det nationalromantiske syn og tanker kom til udtryk inden for kunsten og litteraturen i Danmark i 1800-tallet.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metodeafsnit 3
Redegørelse for det nationalromantiske syn i Danmark i 1800-tallet 4
Analysering 5
Kildeanalyse af fædrelandssangen: “Der er et yndigt land” 5
Analyse af maleriet “Landskab ved Arresø” 7
Diskutering & vurdering 10
Konklusion 11
Litteraturliste 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Adam Oehlenschlägers sprogbrug er gennem hele digtet meget følelsesladet, og han kommer med sin subjektive holdning til hans fædreland, og tendensen er, at han beskriver Danmark meget positivt
han udtrykker sin sympati for Danmark og fremhæver det storslåede ved Danmark, og han undlader også at berette om de mange negative og triste begivenheder
(statsbankerotten, napoleonskrigene, tabet af Norge) som har påvirket Danmark i årene forinden.
Oehlenschlägers holdning bliver for eksempel vist når han fremstiller Danmark som et s.1 v.1 “yndigt land” eller s.3 v.1 “Det land endnu er skiønt”.
På trods af Danmark ikke er et stærkt land, er Danmark stadig yndigt og skønt Flere andre steder i digtet hylder Oehlenschläger det danske folk, som i s.3 v.4-5:
“ædle Qvinder, skiønne Møer, og Mænd og raske Svende”, i s.12 v.1-2 “Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en danneborger” og den danske konge i s.11 v.4-6: “Kong Fredrik ligner Fredegod; Hvor er en bedre Fyrste, Af bedre Helteblod?
Fredegod var en dansk sagnkonge, som var notorisk kendt for, at hans regeringstid var utrolig fredelig6 , og Frederik er naturligvis den daværende danske konge,Frederik d. 6.
I det daværende samfund var det meget normalt, at kunstnere og forfattere hyldede kongen gennem deres værker, og kunstnere og kulturkritikere var underlagt censur7 .
I s.4 v.1-2 skriver Oehlenschläger “Vort Sprog er stærkt og blødt”, “Vor Tro er reen og luttret” og i s.6 v.1 “Vort Dannebrog er smukt” og brugen af “Vort” og “Vor” skaber en stærk følelse af fællesskab mellem alle danskerne, og han forener danskerne ved at lovprise deres sprog og tro, som er fælles for dem.
Forfatteren fremhæver også den særprægede smukke danske natur i s.1 v.2-4: “Det staaer med brede Bøge, Nær salten Østerstrand; Det bugter sig i Bakke, Dal”, i s.3 v.2-3:
“Thi blaa sig Søen belter, Og Løvet staaer saa grønt;” I s.4 v.4-6 skriver Oehlenschläger “Og hver en Dansk er lige fri, Hver lyder tro sin Konge
Men Trældom er forbi.”, og dette fremstår måske en smule utroværdigt, eftersom enevælden først blev afskaffet i 1849 - ca 30 år efter digtet blev skrevet -, og der indtil da stadig var slaveri, og Adam Oehlenschläger havde endda selv venner, som var slaveejere.
Efter Oehlenschlägers bryllup i 1810 lånte han slottet Christiansholm af sin ven Christian Schimmelmann, som selv var slaveejer8 .
Oehlenschläger fremhæver ligeledes Danmarks forhistoriske storhedstid i strofe 2, hvor der bliver berettet om de voldsomme danske vikinger:
“Der sad i fordums Tid, De harniskklædte Kæmper, Udhvilede fra Strid; Saa drog de frem til Fienders Meen, Nu hvile deres Bene, Bag Høiens Bautasteen.”.
Harnisk er en rustning, og vidner om, at der er tale om vikinger, da de var iført harnisk når de drog i kamp, og ligeledes er bautasten et kendt monument fra vikingetiden, hvor de ofte fungerede som gravsten9 .
Skriv et svar