Problemformulering
Hvordan var kvinderollen i 1870-1920? Hvorfor opstår debatten i denne periode?
Indledning
Hvorfor og hvor kommer opfattelsen af, at kvinden i dag befinder sig i sit ”rette element”, når hun står ude i køkkenet eller gør rent?
En opfattelse, som denne, udspringer ikke fra ingenting og jeg vil derfor kigge tilbage på en tid i Danmark, hvor opfattelsen, samt kvindens rolle og muligheder i samfundet, var helt anderledes.
Jeg synes det er eftertænksomtværdigt emne, da hvis ikke de daværende opfattelser, holdninger og politiske overbevisninger, i 1870-1920
til kvindens rolle var blevet markant ændret, ville min hverdag og muligheder, lige såvel for andre kvinder i Danmark, ikke have set ud som de gør i dag.
Jeg vil gerne undersøge om der tilbage i 1870-1920 var en ensidig opfattelse af kvinden, eller var der mange forskellige politiske overbevisninger.
Indholdsfortegnelse
. Indledning……………..…………………………………………………..Side 4
2. Metode……………………..……………………………………...……….Side 4
3. Kvinderne i 1870-1920…………..………………………………………..Side 5
4. Politiske taler om kvinders valgret……………………………………..Side 7
4.1 Komparativ analyse af Frederik Bajers tale i Folketinget, oktober 1887 & Carl Plougs tale i Landstinget d. 10. februar 1888…………………………………………………………….……Side 7
5. Vurdering af debattens opstandelse i perioden….…………...……….Side 11
6. Konklusion…….…………………………………………………………..Side 13
7. Litteraturliste……….…………………………………...……….………..Side 14
8. Bilag…….………………………………………………...……….………..Side 16
8.1 Bilag 1………………………...…………………………………………………………….……Side 16
8.2 Bilag 2………………………...…………………………………………………………….……Side 18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2. Redegørelse.
Tilbage i 1800-tallet blev kvinden, også omtalt som fruentimmer, ikke set som ligeværdig med manden.
Dette betød at der i samfundet var skabt nogle normer, der generelt og hos flertallet satte snævre grænser for kvinders individuelle muligheder.
Disse grænser kom af, at de fleste mænd nød den magt og privilegier, de havde, og det lå helt uden for deres forestillingsevne, at kvinder kunne have lyst til og talent for at tage del i deres univers.
Derudover satte de også spørgsmålstegn ved, hvem der skulle passe dem og deres børn, hvilket var grundlaget for deres interesser i at holde kvinderne fast i moderlighed.
En meget fremtræden Højre politikker, Carl Ploug, sagde i 1888 herom: ”Kvinden bør være, hvad allerede Biblen kalder hendes, mandens medhjælp, men hans medhjælp i det private liv”.
Dette betød, at kvinder ikke havde mulighed for uddannelse og arbejde, ellers skabe sig en nyttig plads i samfundet, ligesom mændene.
Deres rolle befandt sig blandt de mange gøremål i husholdningen og de var bevidste om den sociale udfordring, samfundet havde.
Tidsånden var således generelt præget af et flertal af argumenter imod kvinders ligestilling med mænd, både i erhverv og politik.
Dog begyndte flere kvinder, i det danske samfund at røre på sig, i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet , og blive bevidst gjort om, at deres virkelighed var mere patriarkalsk end de havde drømt den.
Disse tanker og spekulationer, som endte ud en debat om hvilke begrænsninger kvindernes rolle satte, fører tilbage til en tidligere periode.
Tilbage i starten af 1800-tallet havde kvinder, der ikke havde fået børn eller var blevet gift, fået ambitioner om at udfylde andre roller, da de ikke så sig selv som overflødige.
Mathilde Fibiger udgav i 1851 en lille bog ”Tolv breve”, hvilket vakte en reaktion, der viste, ”hvor fastgroede forestillingerne om kvinder, som ikke-intellektuelle væsner, var”.
Problemstillingerne bogen tog op, var dengang et alt for radikalt skridt, hvilket vil sige at Mathilde Fibiger var forud for sin tid, og mødte derfor kun kritik, fra alle politiske lejre, samtidig med at kvinderne, i den tid, stadig holdte fast i kvindeidealet.
Omkring 20 år senere, drømte Nielsine Nielsen om at blive læge og søgte optagelse på universitetet og et medicinske fakultet, som den første kvinde i Danmark.
Med hjælp fra den nationalliberale politiker og læge, C.E. Fenger, som 20 år tidligere havde hjulpet lærerinden Mathilde Fibiger, blev dette sat til værks.
Det blev både set med mere milde, og dog stadig kritiske øjne: ”Et sådant fruentimmer kan ikke være at betragte som anstændigt […] tør jeg dog håbe
at flertallet vil finde et fruentimmers tilstedeværelse gement […] den slags uanstændige personer […] vil kun føre til, at man bittert fortryder at have givet efter for ”tidsånden.”
Professor Matthias Saxtorph, 1874. Op i midten af 1870’erne, har tidsånden et mere anerkende syn på kvinders ambitioner
hvilket gør, at ”det strukturelle ubehag, som generationer af mænd og nogle kvinder har haft imod kvinders ønske om at få magt og indflydelse i det offentlige samfundsfællesskab.” , er ved at vende.
Dette reagerer visse politikere på, da det begynder at komme på tale, at kvinder kunne gå hen og få valgret, da det ville betyde
at kvinderne fik mulighed for at udgøre en større rolle i samfundet og dermed en mindre tilstedeværende rolle i husholdningen.
4.Politiske taler om kvinders valgret.
I følgende vil jeg analysere to taler, med hensigt på at finde ud af, hvordan de to generelle syn på kvinderne var i perioden, på hvilket punkter de strittede imod hinanden og hvilke overbevisninger der ligger til grunde for datidens samfundssyn på kvindernes rolle. Begge taler udspringer fra debatten, om kvinders valgbarhed, og dermed større ligestilling med manden.
4.1 Komparativ analyse af Frederik Bajers tale i Folketinget, oktober 1887 & Carl
Plougs tale i Landstinget d. 10. februar 1888. I Frederik Bajers indlæg i Folketinget, i oktober 1888, bliver kvinden i talen gjort ligeværdig med manden, idet ”der naturligvis er Kvinder, som ikke kunne magte visse kommunale Opgaver.
Men der er fuldt saa mange Mænd, der heller ikke kunne magte dem” 15. Han benægter ikke, at kvinder vil have problemer med visse kommunale opgaver, hvilket er nogle af de argumenter modstandsfolkene bruger.
Han vælger i stedet at pointere, at der ligeså vel som kvinder, også er mænd, der ikke vil kunne udføre arbejdet ordentligt. ”Frederik Bajer var i perioden en meget fremtræden Venstrepolitiker, idet han var fortaler for ligestilling mellem kønnene og en af Danmarks første feminister af hankøn”.16
I modsætning til Frederik Bajer, mener Carl Ploug ikke, at kvinderne egner sig til de kommunale opgaver, hvilket er grundlaget for, at de efter hans mening ikke skulle have stemmeret. 17
Carl Ploug var en Højrepolitiker, der med tiden blev mere og mere konservativ i sine holdninger.18 Carl Ploug mener, ligesom Frederik Bajer, at kvinder og mænd har samme evner, ”Det maa ingenlunde forstaas saaledes, som om jeg vilde fornegte Kvinden de samme Evner som Manden; […]”.19
Dog mener Carl Ploug i modsætning til Frederik Bajer, at ”… hun har dem noget anderledes fordelte”20, hvilket er hans belæg for, at kvinderne ikke ville kunne udføre de kommunale opgaver, ligesom mændene
Skriv et svar