Indledning
”For farste gang i mit Liv faler jeg Sorg over at jeg ingen mand er... Er det med Rette at de halve Mennesker ere udelukkede fra al aandelig Beskjxftigelse?

Eller har virkelig Vorherre skabt os af et ringere Stof end Mxndene.”' Dette spargsmal sad mange kvinder med i perioden omkring 1870"erne og opefter.

I denne periode begyndte der dog langsomt at ske en udvikling mod kvindens selvstmn- dighed.

Denne opgave vil behandle dette emne igennem en redegarelse for kvinders rolle i det danske samfund fra ca. ar 1870 — 1915.

I perioden blev den sakaldte ”Kvindesag” sat under debat af forfattere landet over. En af dem var Herman Bang, som i 1880 skrev novellen ”Foran alteret”.

Novellen er i denne opgave blevet analyseret med henblik pa den traditionelle kvinderolle i arene omkring udgi- velsen.

I dag besidder kvinder en helt anden rolle end i datidens samfund og derfor er der, med inddragelse af supplerende materiale, blevet diskuteret hvilke forhold, der havde betydning for kvin- ders vilkar.

Endvidere afspejler udviklingen sig ogsii i nutidens samfund, og derfor er der afslutnings- vis blevet vurderet, hvilken betydning 150 ars labende kvindekamp har faet for det danske samfund.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode. 1
Fra umyndig til stemmeret 2
”Kvindesagen” sat under debat....... 3
Kampen for kvinders rettigheder ......7
KonMusion g
Litteraturliste 10
Bilag. 12
Bilag 1 — Novellen ”Foran alteret”. 12
Bilag 2 — Tale af Carl Ploug 21
Bilag 3 — Tale af Johanne Meyer. 2

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Danmark var i mange ar et bondesamfund, hvor starstedelen af befolkningen boede pa landet og samfundet var bygget op omkring den patriarkalske samfundsstruktur, hvor mmndene dominerede og kvindeme var underordnet dem.

Dette begyndte langsomt at Andre sig, da den frie nmringslov blev vedtaget i 1857. Hermed forsvandt lavenes indflydelse, og nu kunne bade mend og ugifte kvinder drive nmring dvs. drive virksomheder og erhverv.

Samme arstal blev ugifte kvinder personligt myn- dige, nar de fyldte 25 ar og fik lige arveret med mend. I 1870’erne fik industrialiseringen sit gen- nembrud i Danmark og medfarte, at kvinder fra arbejderklassen og proletariatet i byerne tog lannet arbejde uden for hjemmet.

Kvinder over 18 ar tjente i gennemsnit 4 rigsdaler svarende til 8 kr., mens manden tjente det dobbelte, pa trods af at de begge havde fuldtidsarbejde.

Efter arbejde matte kvin- den surge for tajvask, barnepasning, indkab og rengaring af huset, mens manden ofte tog pa vmrtshus.

Den gifte kvinde matte heller ikke bestemme over sin egen indtx@, eje ejendomme eller optage banklan, dette var forbeholdt manden.

Pa landet varetog kvinderne ohest hjemmet, hvor de tog sig af det huslige, men de kunne ogsa deltage i hasten eller passe husdyrene.

Det var ogsii normalt, at kvinder tog et arbejde i form af tyendearbejde, f.eks. som tjenestepiger pa garde.

Dette var dog hardt fysisk arbejde og kvindens arbejdsdag varede typisk fra kl. 06 ti1 23, men i sommerperioden arbejdede hun ofte 19 timer om dagen.

Tyendearbejdet foregik som regel under darlige vilkar og herskabet gav sjmldent deres tjenestefolk fritid.