Problemformulering
Hvordan kan man arbejde problem og projektorienteret med den fjerde statsmagt, så eleverne får viden om fagord og begreber samt kendskab til samfundsfaglige teksters formål?
Indledning
Medierne kaldes ofte for den fjerde statsmagt. Fyringer af topchefer, ministre eller embedsmænd er nogle af konsekvenserne, af journalisters arbejde og afsløringer. Mediernes rolle i det danske
demokrati spiller en vigtig rolle. De skal dokumentere og kontrollere magthaverne, og frembringe deres magtmisbrug og fejl ud i offentlighedens søgelys.
I dette forløb til en 9.klasse har vi valgt at have fokus på mediernes rolle i dansk politik. Vi har derfor udarbejdet et undervisningsforløb, der skal være med til at give eleverne et indblik i, hvor stor en rolle medierne spiller, ved eksempelvis politiske valg/ændringer.
Vi har valgt at beskæftige os med dette emne, da vi lever i et digitaliseret samfund, hvor medierne kan have en stor indflydelse på vores meninger og beslutninger.
Årsagen til at valget er faldet på en 9.klasse, findes i, at vi finder det interessant og relevant at beskæftige os med medierne som den fjerde statsmagt, da de unge er superbrugere af medierne, både som kommunikationsplatform
og nyhedsplatform, hvilke kan være med til at skabe en interesse hos dem. Eleverne skal i forløbet se hvordan medierne kan fungere som en vagthund for demokratiet samt undersøge mediernes rolle i politiske debatter.
Til slut i forløbet skal eleverne producere deres eget nyhedsindslag, hvor de skal inddrage deres tillærte viden fra hele undervisningsforløbet.
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Problemformulering 2
Fagdidaktiske refleksioner 2
Fremstillingsmåde 3
Aktiviteter 4
Bilag (Undervisningsforløb) 7
Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når elever lærer samfundsfag, lærer de ikke ukritisk om samfundet, de lærer i højere grad hvordan man begår sig i samfundet og at forholde sig kritisk og selvstændigt til samfundet. (Christensen, 2015, s.25)
Eleverne skal lære at forholde sig indsigtsfuldt, undersøgende og kritisk til det politikerne siger, og principielt på alle andre områder i faget.
Under udarbejdelsen af vores undervisningsforløb reflekterede vi over hvordan vi kunne arbejde med emnet “mediernes rolle i det danske samfund.”
Her var vores primære fokus at skabe en varieret undervisning, hvor eleverne fik mulighed for at være selvbestemmende. Ved undervisningsforløbet, har det været et langsigtet mål for os, som
undervisere at skabe et billede hos eleverne, af fagets koblinger til de fire vidensområder, og at vise hvad de skal bruges til, hvordan de kan bruges samfundsfagligt, og vekselvirkningerne mellem dem.
Vi har valgt at planlægge forskellige aktiviteter, hvor eleverne skal formulere deres egne synspunkter på nogle udvalgte sager medierne har dækket.
Her er det didaktiske og læringsmæssige hovedsigte, at eleverne skal lytte til de andre elevers synspunkter.
Denne aktivitet er i sig selv ikke samfundsfaglig. For at det kan blive samfundsfagligt, er det nødvendigt at samtalen mellem eleverne kvalificeres på en samfundsfaglig måde.
Dette kan ske ved, at elevernes samtale styres ved brug af samfundsfaglige metoder til at finde facts og til at undersøge selv, eller ved at vi som undervisere holder oplæg om nogle principielle forhold med relevans for aktiviteten. (Christensen, 2015, s.26)
Vi har valgt at have fokus på at aktivere elevernes forforståelse. Når eleverne skal på opdagelse i nyhedsmedierne og et nyt emne, er deres forforståelse et centralt sted at indlede undervisningen.
Det overordnede formål med at få elevernes forforståelse aktiveret, er ønsket om at åbne en passage mellem fagets begreber og metoder.
Forforståelsen skal bruges til at danne en sammenhæng og horisont, som så kan stå til rådighed til forståelsen af noget nyt.
Det er den etablerede baggrundsviden og de forventninger der tilsammen skal udgøre sammenhængen (Brodersen, u.å).
Vi har haft to mål i spil, ved at starte undervisningsforløbet med en aktivitet der skal aktivere elevernes forforståelse.
• Ønsket om at forstå elevernes forudsætning om deres kendskab til mediernes rolle, for derigennem at kunne koble deres udspil til det indhold om medierne, som de vil møde i forløbet.
• Kategorisere elevernes bidrag for at understøtte deres overblik samt kendskab til de medier de allerede benytter.
Fremstillingsmåde
Vi har valgt, ved udarbejdelsen af vores undervisningsforløb, at tænke: “problem - og projektorienteret. Vi har valgt dette læringsmønster, da det kan skabe en varieret arbejdsstruktur for eleverne.
Vi har ligeledes valgt at skabe nogle varierede arbejdsopgaver til eleverne, hvor arbejdsformerne foregår delvis individuelt, samt gruppearbejde.
Ved afrundinger og gennemgange af diverse opgaver, har vi valgt det skal foregå i plenum, så eleverne kan formidle deres besvarelser, og få en lærerfaglig feedback, hvilket kan være en fordel, når der arbejdes med lidt tungere og bredere emner som mediernes rolle i det danske.
Derudover har vi udarbejdet vores undervisningsforløb, så eleverne opnår nogle vidensmål, og anvendelsen af fagbegreber indenfor det pågældende emne, således at de får dannet et kendskab til samfundsfaglige tekster og deres formål.
Samfundsfagsundervisningen skal give eleverne værktøjer til at forholde sig analyserende og aktivt reflektere over fagets indhold. Skolen skal være med til at forberede eleverne til medansvar og deltagelse i det demokratiske samfund.
En del af elevernes dannelse er, at kunne rumme andres holdninger, værdier og håndtere kontroversielle og følsomme emner. (Emu, 2021).
Det er en vigtig opgave, at vi som undervisere kan inddrage kontroversielle emner i undervisningen, så eleverne lærer hvordan man håndterer uenighed.
Børn vil gennem hele livet blive udfordret på værdier og holdninger, som de ikke har med fra deres egen opvækst og baggrund. Uenigheder kan sommetider være grobund for konflikter og vække stærke følelser, både i samfundet men også i klasserummet.
Skolen har den fordel, at den kan skabe et trygt rum, hvor eleverne har mulighed for at få set deres perspektiver fra andre vinkler, opnå kritiske kompetencer og eksperimentere med forskellige holdninger.
Skriv et svar