Indledning
Kvindesagen er gennem flere historiske perioder blevet debatteret, hvor særligt Det Moderne gennembrud, der fandt sted i Danmark fra ca. 1870 – 1915, kan betragtes som en af de historiske perioder, der fik størst betydning for kvinders ligestilling.
Kvindesagen brød for alvor igennem under Det Moderne gennembrud, hvor vigtige skridt på vejen mod et mere ligestillet samfund blev taget.
Det er derfor relevant at undersøge kvindernes vilkår under Det Moderne gennembrud, samt hvilken betydningen perioden har haft for nutidens kvindesyn.
Jeg har valgt at skrive om netop dette emne for at få en bredere forståelse for, hvordan Det Moderne Gennembrud har sat sit præg på nutidens kvindesyn og kønsroller i det danske samfund.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Metode
Kvinders syn på egne vilkår
Kvindesagen
Vurdering
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
For at undersøge kvinders syn på egne vilkår nærmere ønsker jeg i følgende afsnit at analysere argumentationen og diskursen i Johanne Meyers “Hvad er kvindesagen” fra 1888 såvel som selve kilden og dens tildens.
Erklæringen udkom i første nummer af Kvindebladet “Hvad vi vil”, som kildens afsender Johanne Meyer var redaktør for. Bladet blev udgivet af kvindelig Fremskridtsforening, som bestod af udbrydere fra Dansk Kvindesamfund, der havde til formål at forbedre kvinders vilkår og rettigheder, hvilket også kommer til udtryk i kilden, der har samme formål.
Kildens hensigt er derudover at inddrage modtagerne i kvindernes syn på egne vilkår og derigennem overbevise dem om uretfærdigheden derved, såvel som hvorfor kvindesagen bør støttes.
Kildens modtagere er staten, institutionerne, og mændene - med andre ord, de som står med handlekraften og derved kan opfylde det, kilden efterspørger. Der er tale om en subjektiv, offentlig, og samtidig førstehåndskilde.
Som overskriften indikerer, fremhæver kilden hvad selve kvindesagen er, i takt med at der argumenteres for, hvorfor sagen skal bakkes op. I den forbindelse opstår der en kvindediskurs i erklæringen, hvor ordet “kvinde” udgør tekstens nodalpunkt.
Ækvivalenskæden består af de positivt ladet ord Meyer bruger i sine beskrivelser af kvinder og deres ønsker såsom frihed, uafhængig, bidrag, kræfter og befrielse.
Hun gør altså op mod kvindens samtidige rettigheder og det nedværdigende syn på kvinden, som derfor kan udgøre essayets differenskæde.
Da mange stadig så på kvinden som laverestående, vandt diskursen ikke fuld hegemoni på daværende tidspunkt, men da kvinders rettigheder under Det Moderne Gennembrud blev et større og større emne, vendte flere sig fra at have dette nedværdigende syn på kvinden og hendes evner, til i stedet at indse de uretfærdige vilkår og se hende mere jævnbyrdigt med manden.
Skriv et svar