Det valgte fag er: Historie
Opgavebeskrivelse
Demokratidebat og stemmeret i det danske samfund ca. 1830 – 1930
Gør kort rede for den danske grundlovstilblivelse samt for de bestemmelser om stemmeretten som var gældende i grundloven af 1849 og den reviderede grundlov af 1866.
Giv en analyse af materiale der kan belyse debatten om stemmeretten i 1800 tallet – herunder den begyndende debat om stemmeret til kvinder.
Diskuter årsagerne til at grundlovsændringen, der gav kvinderne stemmeret, kunne gennemføres i 1915, og overvej hvilken betydning det fik at kvinderne fik stemmeret i perioden efter 1915.
Indledning
I denne opgave vil jeg studere den debat der var om stemmeret gennem det 19 århundrede.
I løbet af opgaven, vil jeg også gøre rede for grundlovens tilblivelse, og analysere kilder der kan belyse den offentlige debat om kvinders stemmeret. Jeg vil også overveje og reflektere over grundlovsændringen i 1915, og den indflydelse den har haft på dansk politik.
Til sidst vil jeg i løbet af opgaven også undersøge, hvordan kvindekampen har ændret sig igennem tiden, og hvilken effekt retten til at stemme havde på den offentlige debat om kvinders rettigheder.
Dette vil jeg primært gøre ved hjælp af informationssøgning, og kilder fra denne periode, som jeg vil forholde mig kritisk til ved hjælp af historie faglige metoder.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Redegørelse for den danske grundlovstilblivelse, osv.
3. Analyse af kilde materiale fra debatten om stemmeretten i 1800 tallet.
4. Diskussion af årsagerne til succesen af grundlovsændringen i 1915, og betydningen
dette havde efterfølgende.
5. Konklusion.
6. Litteraturliste.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog havde stænderforsamlingerne en indirekte indflydelse på et mere demokratisk Danmark, da de satte emnet om social ulighed i debat hos befolkningen.
Dette faldt i god jord hos befolkningen, og specielt en mand ved navn Orla Lehmann nød godt af det stigende engagement hos befolkningen og blev yderst populær.
Kong Christian d. 8, som regerede i Danmark på dette tidspunkt, erkendte at den selvstændige udvikling fortsatte og efter at debatten gik højt mellem stænderforsamlingerne og kongens ministre i løbet af 1840’erne, påbegyndte Christian d. 8 i slutningen af sin regeringsperiode en fri forfatning.
Da Christian d. 8 i 1848 bliver syg og senere dør overtager tronarvingen Frederik d. 7, hans arbejde. Han får æren af at færdiggøre den første danske grundlov.
Grundloven blev dog ikke udarbejdet af kongen selv. Det første udkast til forhandling blev udarbejdet af den nationalliberale leder D.G Monrad og den populære Orla Lehmann.
Her var det valgrettens udstrækning, der blev det store diskussionsemne, men man fandt i ’Den Grundlovgivende Forsamling’ et bredt kompromis med almindelig valgret til Rigsdagens to kamre.
Grundloven blev ved et solidt flertal vedtaget d. 25 maj 1849 og den blev underskrevet af Kong Frederik 7. den 5. juni samme år. 6
Med grundloven blev Danmark altså et konstitutionelt monarki med en tredeling af magten, der kunne sikre de traditionelle borgerlige frihedsrettigheder.
Den udøvende magt var hos kongen og hans ministre, den lovgivende magt var hos kongen og den folkevalgte Rigsdag, og den dømmende magt lå hos domstolene.7
I Rigsdagen havde man to kamre, et folketing og et landsting. Her var kravet for stemmeret det samme; ”Alle uberygtede mænd over 30 med egen husstand, der ikke nød eller havde nydt fattigunderstøttelse eller havde mistet rådighed over eget bo”.
Der var dog forskel på valgbarheden til de to kamre. Her var man valgbar til Folketinget når man opfyldte ovenstående krav, med undtagelse af alderen. Man kunne nemlig stille op til Folketinget allerede som 25 årig.
For at være valgbar til Landstinget, skulle man også opfylde kravene for stemmeret (paragraf 35), men også være fyldt 40 og have en anseelig høj indkomst.
Det var altså på ingen måde alle der kunne stemme eller stille op til valg. Det var faktisk så lidt som 15% af befolkningen der fik stemmeret efter grundlovens indførelse.
Grundloven blev dog revideret i 1866 efter freden i Wien. Det var her at kongen og resten af de konservative krævede at deres forfatning, ligesom Novemberforfatningen, begrænsede valgretten til Landstinget.
Dette resulterede i en ny, og meget kompliceret grundlov, som gav kongen lov til at vælge 12 ud af de 66 medlemmer i Landstinget.
Valgene af de resterende mandater skete indirekte gennem valgmænd, og de rigeste mænd i landet havde halvdelen af stemmerne, til størstedelen af mandaterne.
Alt i alt formindskede den revurderede grundlov den almene befolkningsindflydelse på Landstinget betydeligt.
Dette udløste også megen debat og bitterhed blandt befolkningen, som først forløste sig ved systemskiftet i 1901.9
Skriv et svar