Indledning
I år 2017 var der en kæmpe debat om #Meetoo, hvor kvinder delte deres historier om krænkelser og chikane på arbejdspladsen af de højerstillet mænd.
Kvinder tog på job, og tænkte ikke videre over at skulle gøre noget ved, at de blevet diskrimineret på arbejdspladsen.
Når vi hører ordet diskrimination, tænker mange på etnicitet, race og køn. I de seneste par år har debatten om kønsdiskrimination, været mange gange oppe og vende.
Men er det virkelig nødvendigt at skulle vokse op i et samfund hvor mænd og kvinder står på lige fod, før man kan sige fra?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mange kvinder bliver udsat for sexisme, og da Sofie Linde i år 2020 brød igennem med hendes historie om sexchikane, begyndte flere kvinder i forskellige brancher at komme frem med deres historie, og debatten om sexisme startede for alvor i Danmark.
Nutidens unge, finder sig ikke i krænkelser og sexisme, de er blevet opdraget i et samfund hvor vores køn, mænd og kvinder, skal være på lige fod.
Kvinder har lige så mange muligheder som deres modpart og de tolerer ikke krænkelser fra mænd. ”De unge kvinder er blevet opdraget til og har fået tudet ørerne fulde af, at piger og drenge må og kan det samme.
Det er noget, de tager alvorligt” siger Bjarke Oxlund. For kvinder handler ligestilling ikke kun om at kunne indtage samfundets topposter, men at de ikke vil blive krænket eller fysisk berørt er deres mandlige chefer eller kollegaer, f.eks. pga.
deres tøjvalg. Det er nødvendigt at nutidens kvinder siger fra når der sker sexisme på deres arbejdsplads, det er et oprevet emne, og befolkningen tager det seriøst.
De ældre mener at #Metoo er ude af proportioner, det er dem der er opvokset med at alle autoriteter i samfundet var mænd. De har et andet syn på ligestilling, end hvad den nyeste del af befolkningen har.
Ligestilling for dem var at kunne gøre det samme som mændene og indtage de samme poster, hvor berøring og seksuelle kommentarer bare var ”en del af pakken” .
Skriv et svar