Det danske sprog er under pres – eller er det? | Essay

Indledning
Jeg gik forleden dag en tur ned af gågaden med min kære farmor, da hun skulle have en ny mobiltelefon, og havde brug for hjælp.

Det er svært at følge med den teknologiske udvikling for hendes vedkommende, når hun ikke er født og opvokset med det ligesom jeg, og derfor er jeg selvfølgelig behjælpelig.

Det er ikke kun den teknologiske udvikling som drøner afsted med hastige skridt, men især også den danske sproglige udvikling, som har ændret sig markant siden hun var på min alder.

Det kom for alvor til udtryk for mig den dag i sommerferien, da vi gik ind i den lokale telefoni forretning, og blev mødt af en venlig ung ekspedient, som spurgte, om hun kiggede efter en “smartphone”, hvor min farmor svarede “nej, jeg leder bare efter en ny mobiltelefon” og ekspedienten svarede “cool, dem har vi mange forskellige af. Nu skal du se”.

En lille misforståelse som var øjenåbneren for mig, på hvor stor en sproglig udvikling, der har været igennem tiden. Jeg er født og opvokset med ord som smartphone, cool, fuck, hey, pull pork og jeg kunne fortsætte. Alle ord som min farmor på 80 år ikke er født og opvokset med.

Det resulterede i min undren omkring, hvordan sproget vil se ud, når det er mig der skal have hjælp af mit barnebarn? Hvor blev det danske sprog af?

Hvornår gik det af moden at tale sit eget modersprog? Er det danske sprog i fare og hvor mange ord vil vi have tilbage om, lad os sige 50 år?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der er delte meninger om det mere globaliserede sprog. Dansk er et gammelt kultursprog lige så vel som spansk, engelsk eller italiensk, så hvorfor ødelægge et så flot sprog ved at inddrage alverdens fremmedsprog?

De sociale medier har gjort det nemmere at kommunikere. Det mener jeg, at det er en fordel. Dog må jeg indrømme, at det måske er blevet for nemt, da det har gjort vejen fra tanke til handling kortere.

Marianne Rathje, som er sprogforsker ved SDU fortæller “ Før i tiden skulle man skrive et vredt brev i hånden og sende det; der var altså rig mulighed for at nå at tænke sig om i processen.

I dag er det bare lige på. Det kan godt være, at man bandede lige så meget i gamle dage, men det stod ikke at læse for alle og enhver “ Der er altså ingen tvivl om, at det er blevet nemmere at ytre sig skriftligt.

Vi bor i et frit land, hvor man må sige, hvad man mener. Før i tiden kunne man ikke lige logge ind på sin Facebook-konto og skrive et surt opstød over en dårlig oplevelse man har haft i dag, som hele ens omgangskreds kan se.

Forleden delte en kvinde et surt opstød i byens Facebook-gruppe, hvorpå hun var irritereret over, at en mand hældte sit brugte kul ud i vandet.

I stedet for at konfronterer ham, så skriver hun et surt opstød, hvor hun kalder ham idiot. Hun var sur i momentet, men er det okay?

Først og fremmest at hænge ham ud, men også at gøre brug af et grimt sprog i det offentlige rum. Ovenstående er et eksempel på Mariannes grund til, at ikke kun unges sprog er blevet grimmere, men sproget generelt er blevet grimmere i Danmark.

De unges sprog er kommet i fokus som aldrig før. I dagens Danmark hører vi langt mere, hvilket betyder at vi får øje på det sprog de unge bruger, fordi vi netop er sammen på en anden måde end vi var før i tiden.

Grænserne mellem de voksne og unge har flyttet sig, og det er ikke selve sproget der har flyttet sig.