Indholdsfortegnelse
1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare nogle af de forskelle på mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, der kommer til udtryk i tabel 1 og tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
- Hypotese 1:
- Begrundelse:
- Hypotese 2:
- Begrundelse
- Hypotese 3
2.Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3, figur 4, tabel 1) og B2 kan udledes om børn og unges trivsel i Danmark. Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1 og B2 til at undersøge børn og unges trivsel i Danmark.
3. Diskutér unges muligheder og begrænsninger i forhold til selv at påvirke deres trivsel idet senmoderne samfund. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag B3 og B4. Du skal anvende sociologiske teorier med fokus på forholdet mellem aktør og struktur.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mænd og kvinder har forskellige prioriteringer, når der forhandles om lønforhold. Mænd er gennemsnitligt set mere risikovillige og prioriterer lønnen højere, mens kvinder gennemsnitligt set prioriterer tryghed og fleksibilitet højere.
Kvinder er også mindre tilbøjelige end mænd til at presse på for forfremmelser og højere løn.
Dette skyldes alt sammen den socialisering som de går igennem. Drenge opdrages typisk til at være mere risikovillige i den primære socialisering, hvilket ofte forstærkes i den sekundære socialisering.
Omvendt opdrages piger typisk til at prioriterer sikkerhed og til ikke at fremhæve sig selv over andres bekostning. Det gør alt sammen at kvinder har svære ved at forhandle sig til højere løn
---
Stikprøven er fundet via simpel tilfældig undersøgelse, hvilket betyder at figuren har en generaliserbarhed, Da den er repræsentativ for danske 7-klasseelever.
Ved at kigge på spørgsmålene. Kan man se, at undersøgelsen har operationaliseret pres og ensomhed forskelligt. De bliver direkte spurgt om de føler sig pressede.
Det er umiddelbart et spørgsmål der ikke virker kompliceret at svare på. Dog er det ikke klart, hvad der præcis menes med at være presset.
Handler det om at have travlt, mangel på overskud, svært ved at nå de ting man skal eller en kombination?
Det er muligt at respondenterne forstår spørgsmålet forskelligt, fordi de opfatter det at være presset forskelligt. Det kan skabe reliabilitets- og validitetsproblemer.
I forhold til ensomhed bruges fire spørgsmål til at indfange, hvorvidt de unge føler sig ensomme. Disse spørgsmål handler om forskellige aspekter af at være ensom.
En fordel ved at spørge indirekte er, at man kan få flere nuancer med. Det bliver dog også mere klart, hvad der menes med at være ensom.
Det har en fordel at det minder respondenten om perioder hvor vedkommende har oplevet ensomhed. Det er derfor muligt, at man ikke tænker man er ensom, men kan genkende, at man i perioder har følt sig isoleret.
Det kan altså styrke validiteten og reliabiliteten at bruge en række spørgsmål til at indfange en variabel.
I bilag B2 fortæller Marie Maack, at hun kæmper med sine egne og andres forventninger til, hvordan hun skal klare sig i skolesystemet.
Hun fortæller at både i gymnasiet og på universitetet har været presset af arbejdsmængden. Maack fortæller også, at hun har følt at hun brude tage sig sammen og hun var bange for, hvad andre tænkte om hende.
Endda i sådan en grad, at hun havde svært ved at komme afsted. Maack ente med at isolere sig, fordi hun følte sig presset.
Det kan forklare tendensen i figur 3, hvorfor at unge føler sig presset oftere også er ensomme.
Skriv et svar