Indholdsfortegnelse
Under pres
1a.
- Hypotese 1: Mændenes gennemsnitlige timeløn er højere end kvindernes, fordi vi lever i et patriarkalsk samfund, hvor mænds arbejdsindsats bliver set som mere værd end kvindernes arbejdsindsats.

- Hypotese 2:Den ulige kønsfordeling af andel af ledere har en kausalitet med mængden af mænd, som er ansat i den offentlige sektor, da mænd har en tendens til at hyre andre mænd.

- Hypotese 3: Kvinder arbejder i en højere grad i den offentlige sektor, fordi samfundet leder dem over i denne sektor med de værdier der bliver tillagt kvinder.

1b.

Delopgave A: Det borgerlige Danmark
- 2. Sammenlign de syn på et borgerligt Danmark, der kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. Du skal anvende viden om ideologier samt værdi- og fordelingspolitik.
- Nationalkonservatisme
- Socialkonservatisme
- Liberalisme
- Politiske strategi

3. Diskutér blå bloks muligheder og begrænsninger i forhold til at opnå en øget vælgertilslutning ved næste folketingsvalg. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A4 og videoklippet i bilag A5. Du skal anvende viden om partiadfærd og vælgeradfærd.
- Molins model
- Opnå øget vælgertilslutning ved næste folketingsvalg
- Begrænsninger og muligheder

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hypotese 1: Mændenes gennemsnitlige timeløn er højere end kvindernes, fordi vi lever i et patriarkalsk samfund, hvor mænds arbejdsindsats bliver set som mere værd end kvindernes arbejdsindsats.

Fra tabel 1 kan man udlede at mænd har en højere gennemsnitlig timeløn, både indenfor den offentlige forvaltning og service, men også i private virksomheder og organisationer.

Denne højere timeløn kan have mange faktorer, som har påvirket resultatet, men en af de mest tydelige årsager er magtfordelingen mellem kønnene.

Tabel 2 viser tydeligt uligheden mellem mandlige og kvindelige ledere, hvilket skaber ulige magtfordeling.

Danmark har en ligestillingslov, men der eksisterer smuthuller i den i form af barsel, ekstraarbejde og specielle stillinger, hvilket nogen mænd udnytter.

Derudover er uligheden af timeløn tydeligst i private virksomheder og organisationer eftersom flere mænd arbejder i den sektor og det er lettere at gøre brug af disse smuthuller.

Hypotese 2:Den ulige kønsfordeling af andel af ledere har en kausalitet med mængden af mænd, som er ansat i den offentlige sektor, da mænd har en tendens til at hyre andre mænd.

Manglen på kvindelige ledere kommer fra troen om at kvinder er for styret af deres følelser til at tage rationelle beslutninger, hvilket derved gør dem uegnet til at lede andre.

I den senmoderne verden som vi lever i, burde disse fordomme og stereotyper ikke eksisterer, men de er stadig tydelige i nogen omgangskredse.

Mænd vil derfor hellere hyre andre mænd, hvis de tror på disse stereotyper. Derudover har barselfordelingen også en påvirkning på dette, da størstedelen af ledere ikke hyrer kvinde i en fødeklar alder i frygt af at skulle betale barsel.

Hypotese 3: Kvinder arbejder i en højere grad i den offentlige sektor, fordi samfundet leder dem over i denne sektor med de værdier der bliver tillagt kvinder.

Dette har en sammenhæng med samfundets rolleforventninger, hvor kvinder opdrages til at udvise mere omsorg og empati end mænd.

Dette fører derved til at kvinder vælger ”bløde fag” såsom humanistiske fag. Disse fag fører højst sandsynligt til karrierer inden for den offentlige sektor.

Selv når unge kvinder vælger en mere karrierepræget uddannelse, der også retter sig mod det private arbejdsmarked, ender de ofte med at tage et arbejde i den offentlige sektor i tro om bedre barsels ordning og ligeløn.