Den demokratiske samtale er under pres – vi ender med at miste os selv og hinanden i misforståelser
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sociale medier fylder stadig mere og mere i samfundet i dag. Alle kender det, bruger det og/eller har et eller andet forhold til det. I mange sammenhænge har det en positiv indvirkning på vores samfund og dagligdag.
Vi kan nemmere komme i kontakt med venner, familie og andre over hele kloden, vi kan dele ud af livserfaringer og vi kan følge med i hinandens gøren og laden.
Dog kommer der også en lang række ulemper ved sociale medier, dem kan man liste op i ugevis, men én af de vigtigste er den negative indvirkning det har på vores samtale og kommunikation med og til hinanden.
Det er blevet nemmere og nemmere at ytre sin mening om forskellige emner på sociale medier.
Samtidig er vi begyndt at glemme at tale sagligt til hinanden, tonen i debatten er blevet mere grov og nedlandene.
Vi glemmer, at der bag hvert profilbillede på Facebook sidder der en anden person der læser vores beskeder.
Denne grove tone har også medvirket til, at flere og flere især kvinder bevist holder sig fra at deltage i den offentlige debat.
Viser ny undersøgelse, udarbejdet af Institut for menneskerettigheder. Tonen i debatter på sociale medier afholder mig fra at udtrykke min mening og deltage i debatten1 svare hele 50,3% i undersøgelsen.
Det er i den grad bekymrende for når halvdelen af befolkningen ikke benytter sig af deres ytringsfrihed, ja så sætter det den demokratiske samtale under pres og den bliver dermed fattigere.
Forfatter Dy Plambeck skriver i Politikken 2017, om hvordan hun mener at Vi har sønderrevet det danske sprog. Plambeck mener at sproget er et enormt fundament for vores samfundsstruktur, og at det er under opløsning.
At vi ikke længere taler sammen og at der ingen dialog er. Dette mener hun ikke blot gælder på Facebook, men også at politikere lyver og taler uden om sandheden.
Hvilket ikke er helt uden konsekvenser for politikkerne. Selvom tilliden til politikkerne har steget det sidste år, så er den stadig bekymrende lav.2
At politikkerne heller ikke kan formå at formidle sine budskaber med et respektabelt sprog, er desværre heller helt forkert.
Nye Borgerliges Mette Thiesen valgte i april 2018 at benytte sig af vendingen terrorist-sympatisør, om en mand som på Facebook valgt at give sin medfølelse over døden af en mand, han efter sigende, ikke vidste var terrorist.
Skriv et svar