Indledning
Det har været lettere for os at være med i den offentlige debat, via internettets sociale medier.
Der har været muligheder for at dele sin mening og komme med vores synspunkter og diskutere dem med andre.
Samtidig får de mennesker lov til at komme med deres grove holdning på sociale medier og skriver nedsættende ting.
Plambeck har ret i, at disse folk ikke udtrykker sig pænt og det er forkert at give dem lov til at ytre sig.
Spørgsmålet er dog om sproget virkelig er ved at gå i opløsning? Kræver det et specifikt sprog som en adgang til den demokratiske samtale?
Selvom der kan være dele af befolkningen, som ikke taler pænt, så kan det være, at de har noget relevant at sige.
Uddrag
I debatindlægget fra Politiken, ”Vi har sønderrevet det danske sprog” fra 30.april 2017, mener Dy Plambeck, at sprog er hvad man gør det til.
Hvis man vil snakke med hinanden, kan man snakke med hinanden: ”Sproget er noget, hvert menneske har dets særkende, ingen kan tage sproget fra mennesket.
Det er selv herre over det.” (s.1, l.5). Det danske sprog har vi sønder-revet. Danmark er nået det punkt, hvor selv politikere lyver for befolkningen, om bl.a. flygt-ninge. De kæmper for sejren, men så snart den er i mål, bliver deres valgløfter ændret.
Plam-beck udtrykker sin bekymring for, at politikernes brutale tone på nettet har ødelagt det danske sprog i høj grad, at den demokratiske samtale er blevet umulig.
Plambeck beskriver den demo-kratiske samtale, som er baseret på en ligeværdig drøftelse, hvor man skal prøve at lytte til hin-anden: ”Den skal være baseret på lige muligheder for at sige noget og på saglighed.
Man skal gøre sig umage for at lytte til hinanden og afsøge de bedste argumenter for og imod det emne, der er til diskussion” (s.2, l.70).
Alt i alt mener Plambeck, at demokrati ikke kan fungere uden samtaler, hvor der bliver brudt flere forskellige meninger og holdninger.
Plambeck ser et bille-de af fremtiden, hvor demokratiet så at sige bryder sammen, da vi ikke længere bruger sproget.
Plambecks idealforestilling om det danske sprog er en inspiration fra både teologen Hal Koch og filosoffen Jürgen Habermas.
Dvs. at kun gode argumenter kan afgøre debatten, også selvom personerne i debatten hver især mener noget forskelligt.
En forestilling om en debat, hvor fornuften kan afgøre, hvad der er forkert og rigtigt. Mennesket drives af både følelser og fornuft, derfor er det svært at lade afgøre hvad det bedste argument er.
Plambecks idealbillede af den demokratiske samtale går ud til alle, som kan være med i en diskussion med stærke holdninger, uden at have interesserne gemt væk.
Skriv et svar