Indledning
Vores allesammens hverdag er beriget af tamme nyheder, som enten er blevet afsendt fra sociale medier, TV-avisen eller kollegaer. Vi mennesker har altid haft en tilbøjelighed til ofte at tro, på det vi læser, eller hører uanset kilde, hvilket altid fører hen imod en debat med forskellige synsvinkler.

En journalist har ofte til formål, at observere samt følge op på en nyhed, som er relevant for læseren. At formidle en nyhed kan være svært, dog behøves det ikke gøres på en måde, hvor elendighed og ødelæggelse bliver emnets hovedtema, men i stedet være fokuseret på nye løsninger.

Måske er den reelle sandhed, at de dårlige nyheder bliver endnu mere indbydende og fangende at læse. Dette kommer til syne i Rune Lykkebergs synspunkter på, hvordan medierne håndterer nyhederne i dag, i mediekommentaren “Handler journalistikken kun om alt det, der ikke virker?” som er udgivet i Politikken d. 7. nov. 2015 kl. 22:44.

Uddrag
Hvis journalisterne ikke har bedre alternativer selv, er det så mest hensigtsmæssigt at lukke munden? Jeg vil ud fra Rune Lykkebergs og Marlene Bjerres artikler mene, at journalister i bund og grund ikke skal se negativt på tingene men i stedet tage stilling til nyhederne på en kritisk måde, så spørgsmål og løsninger kan komme frem i søgelyset:

“Men faktisk kan den negative og konfliktorienterede forhåndsindstilling blokere for en egentlig kritik i betydningen undersøgelse og udfordring.” (S. 2. ll. 27-29). Bjerres holdninger går meget ud på, at gøre os danskere kloge på, hvilken verden det er, som vi egentlig lever i, hvor Lykkeberg gerne vil hive nogle af de positive ting ud af det forfærdelige.

Måske er sandheden bare, at historier ingen bliver sure over, eller reagerer på, i princippet bare er en reklame, hvor gode historier bliver til dårlige historier:

“Det positive er ikke interessant, fordi det allerede fungerer, og de gode historier er kun relevante som modbillede til de negative historier.” (S. 2. ll. 20-21). Den faktuelle sandhed er, at dårlige nyheder fanger os mennesker, og tiltaler os mere og mere til at gå ind og læse dem...