Indholdsfortegnelse
Debatterende artikel
Mellem hysteri og aktivisme: Er der håb for krænkelsesdebatten?
De to fløje og den krigeriske debat
Der skal ryddes op i debatten
Egoisme?
Verden har større problemer, så skal vi bare sige ‘pyt’?
Gode råd at hente
Det er vigtigt at kunne snakke om de her ting, men medierne bør tage mere ansvar
Referencer:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mellem hysteri og aktivisme: Er der håb for krænkelsesdebatten?
“Krænkelse”? Krænkelse er et ord, som er i gang med sit helt eget gennembrud, særligt siden den berømte #metoo-bølge for et på år siden kom på banen i Danmark
herunder især på de sociale medier og i de offentlige debatter. Ordet ‘krænkelse’ har ført til en del uenigheder og diskussioner
som jeg vil forsøge at kigge nærmere på i denne artikel, hvor jeg også vil argumentere for, at vi skal blive bedre til at tale om krænkelser, uanset uenigheder.
De to fløje og den krigeriske debat
Vi har i de seneste par år set forskellige krænkelsessager, hvor nogle af de såkaldte krænkelser har fundet sted på de danske universiteter, herunder CBS og KU på blandt andet jura og biologi-studiet (Heeger 2019, s. 2).
Sagerne på universiteterne er en del af de diskussioner om racisme, diskrimination og sexisme, der har foregået i Danmark den de seneste par år og som har fyldt meget i medierne.
Debatten viser os blandt andre ting, at majoritetssamfundet er udfordret, i forhold til at forstå og erkende, hvorfor og hvordan de diskriminere eller snakker disrespektfuldt om minoriteter såsom kvinder og folk med anden etnisk baggrund.
I sidste ende handler det om at forstå minoriteternes virkelighed, men det kan være vanskeligt, især fordi majoriteten ofte misforstår minoriteterne.
Derudover er medierne gode til at skabe splid. Som professor i filosofi Vincent Hendricks og cand.mag. i filosofi Silas Marker beskriver det i deres bidrag til debatten:
Der er opstået en slags krig. På den ene fløj er der dem, der synes, at krænkelsesdebatten er gået alt, alt for vidt og skal stoppes, før ytringsfriheden går i vasken, og at folk i dagens Danmark er blevet alt for sarte og egoistiske.
På den anden side har vi så dem, der ofte kaldes for “hystader” af den første fløj, men som i virkeligheden meget gerne vil have mere fokus på racisme og diskrimination. Og det er vigtigt at give plads til alles holdninger, men vi skal blive bedre til at snakke om tingene.
Der skal ryddes op i debatten
I Berlinske debatinterview “Filosoffer vil rydde op i krænkelsesdebat, der fremstiller unge aktivister som “censurliderlige hystader” (2019), peger Silas Marker på
at de aktivister, der snakker om krænkelser og diskrimination, ikke bare er drevet krænkede følelser. I stedet ønsker aktivisterne at vi kan tage vigtige diskussioner op
som trænger til at blive “taget hul på” (Heeger 2019, side 3) for at vi overhovedet kan ændre på vores kultur i forhold til den måde, vi vælger at tale til og kommunikere med hinanden på.
På Københavns Universitet har Tara Skadegaard Thorsen fra FRONT været en af dem, der ifølge Silas Marker gerne vil have sat fokus på krænkelser og diskrimination på de danske universiteter.
Debatinterviewet med Silas Marker og Vincent Hendricks i Berlingske sætter vigtigt fokus på, at der er meget splid og krig i krænkelsesdebatten, som er vigtigt at have øje for, hvis man skal forstå debatten og ikke mindst forstå ordet krænkelse.
Skriv et svar