Indledning
Krænkelsesdebatten er et emne, der i dag, fylder utrolig meget på forskellige sociale platforme, herunder Facebook, Instagram, Twitter, nyhedsartikler osv.
Specielt inden for det seneste års tid, har der været stor fokus på krænkelse, specielt inde for politikken. Flere krænkelsessager er kommet frem i lyset, hvor politikkere er blevet beskyldt, for, at have opført sig krænkende overfor andre mennesker.
Men der findes også krænkelsessager som begår sig indenfor køn, etnicitet, seksualitet mm. Medierne har i den grad også indflydelse på hvordan alle disse krænkelsessager bliver ”framet” og dette kan altså skabe misforståelser hos de enkelte individer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I artiklen er et af hovedpunkterne fra Vincent Hendricks og Silas Marker også at ”Man skal kunne kritisere, hvad vi gør og ikke gør uden
at det nødvendigvis er en krænkelse” som altså belyser at vi i dag ikke kan sige noget kritik til andre mennesker, uden at det bliver set som en krænkelse.
På nogle punkter er jeg enig i Silas Marker og Vincent Hendricks holdninger til, at vi i dag har en forvrænget opfattelse af krænkelseskulturen.
Med dette menes, at vi mennesker måske godt kan tage ting meget personligt, og dermed opfatte det som en krænkelse meget hurtigt, hvor det egentlig slet ikke er det.
Men det er derfor denne krænkelsesdebat er så svær, fordi det er så personligt hvad man finder krænkende, og hvornår man finder noget krænkende.
Derfor kan det godt være at forskeren vi hørte om tidligere har følt sig krænket over Carl Nielsens morgensang om den blonde pige, hvor vi andre ikke kan se det krænkende i det.
I den offentlige debat om krænkelser har medierne også en stor rolle ift. hvordan de ”framer” disse ”krænkelsessager”. Medierne eksponere enkeltsager, som sagen omkring Københavns Universitet og sombreroer, og polarisere debatten.
Dette medføre altså, at man generalisere et enkelt universitet til noget det ikke er. For mange mennesker tror på hvad de læser i medierne, om de såkaldte krænkelseskulturer forskellige steder i landet.
Men på den anden side skal vi heller ikke ignorer krænkelsesdebatten og krænkelseskulturen, fordi den er vigtig for os som samfund, og at vi får sat fokus på nogle ting som er vigtige for individet og for samfundet som helhed.
Denne krænkelsesdebat er så vigtig, for det er den eneste måde vi kan rykke grænser på, men det skal bare ikke være medierne der styre den.
Spørgsmålet er bare om alle disse småsager og enkeltsager fylder for meget i den rent faktisk vigtige debat, hvor folk føler sig krænket.
Skriv et svar