• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1549

Indledning
Krænkelsesdebatten er et emne, der i dag, fylder utrolig meget på forskellige sociale platforme, herunder Facebook, Instagram, Twitter, nyhedsartikler osv.

Specielt inden for det seneste års tid, har der været stor fokus på krænkelse, specielt inde for politikken. Flere krænkelsessager er kommet frem i lyset, hvor politikkere er blevet beskyldt, for, at have opført sig krænkende overfor andre mennesker.

Men der findes også krænkelsessager som begår sig indenfor køn, etnicitet, seksualitet mm.

Medierne har i den grad også indflydelse på hvordan alle disse krænkelsessager bliver ”framet” og dette kan altså skabe misforståelser hos de enkelte individer.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den såkaldte krænkelseskultur og hvordan den i medierne, og den offentlige debat bliver fremstillet er noget tekst 1 – ”Filosoffer vil rydde op i krænkelsesdebat, der fremstiller unge aktivister som censurliderlige hystader” belyser på mange forskellige hovedpunkter.

I artiklen møder vi de to filosoffer Vincent Hendricks og Silas Marker, der begge mener, at man ikke kan få øje på en krænkelseskultur i Danmark, men at krænkelsesdebatten fremstiller unge aktivister som ”censurliderlige hystader”.

I artiklen opremser Hendricks og Marker tre forskellige sager, der omhandler folk der enten føler sig krænket eller stødt.

Vi hører om en jurastuderende fra Københavns Universitet, der fik en henstilling fra studielederen om, at undgå sombreroer til deres rus fester, for at undgå krænkelse af minoriteter.

Eller sagen omkring en kvinde med brun hud på CBS, som klagede over Carl Nielsens sang ”Den danske sang er en ung blond pige”, blev brugt som morgensang fordi den i bund og grund sammenkobler danskhed med lyst hår.

Eller til slut, da en biologi studerende kritiserede en lærer for en ”gammeldags kønsopfattelse”, fordi vedkommende refererede til mænd og kvinder.

Det kan opleves som et problem for studerende, som hverken identificere sig selv som mænd, eller kvinder.

Disse tre sager er noget de to filosoffer, Hendricks og Marker, tager udgangspunkt i. De udtaler sig således også: ”Hvad vi i alt beskedenhed opfordre til er, at vi skal passe på med at generalisere enkeltsager”.

Med dette tror jeg der menes at Hendricks og Marker mener at man skal undgå, at generalisere CBS-sagen og Københavns Universitet og deres sombrero situation, som at CBS og Københavns Universitet nu kun krænker folk.