Indledning
I det moderne samfund er det journalister, der gennem medier er den vigtig leverandør af information om de emner, som er oppe i samfundet.
Journalistik spiller derfor en så stor rolle, at der er tale om, at pressen er den fjerde statsmagt. Men hvad indebærer det at være den fjerde statsmagt?
At journalistikken skal være præget af en konstruktiv tone eller i højere grad forholde sig kritisk. Den diskussion blusser op i kølvandet på, at det kritiske radioprogram Radio24syv skiftes ud med det konstruktive radioprogram Radio Loud
hvilket er omdrejningspunkt i debatindlægget ”Farvel til radioen, der ødelagde den gode stemning” skrevet af Asger Juhl og bragt i Politiken den 25. oktober 2019, hvori der fremstilles en skepsis af den konstruktive journalistik
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Asger Juhl formår gennem sproget at fastsætte en nedladende diskurs omhandlende den konstruktive journalistik, hvilket styrker argumentationen og gør det helt klart, at han bestemt ikke er tilhænger af
at journalisterne skal forholde sig konstruktivt til emnerne i samfundet. Sproget i indlægget er præget af mange styrkemarkører, såsom ”meget” og ”selvfølgelig”, der understreger argumenterne.
Helt konkret er sproget brugt som virkemiddel til at understrege, at Asger Juhl mener den konstruktiv journalistik svækker borgernes demokratiske deltagelse og at det er den kritiske journalistik, der skal fylde i medierne.
Det belæg, der bygger på at journalistik, der fokuserer på løsninger, svækker demokratiet appellerer til modtagerens følelser og er et eksempel på Asger Juhls brug af patos som argumentationsmiddel.
Selvom han generelt er negativt stemt overfor den konstruktive journalistik, mener kan ikke, at journalister ikke skal være løsningsorienterede.
Tværtimod argumenterer han for, at man ved at forholde sig kritisk og at stille kritiske spørgsmål til lovens konsekvenser også er løsningsorienteret.
Skriv et svar