Indholdsfortegnelse
Den demokratiske samtale
- (slide 1) indholdsfortegnelse
- (Slide 2) Hvad er en demokratisk samtale:
- (Slide 3): Hvad hvis man ikke kan blive enige?
- (Slide 4) hvordan påvirker sociale medier den demokratiske samtale:
- (slide 5) demokratiske samtaler i hverdagen:
- (slide 6) Hvordan har den demokratiske samtale ændret sig igennem tiden
- (slide 7) Vores mening
- (Slide 8) Problemstilling
- (slide 9) disposition:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
slide 1) indholdsfortegnelse
(maja)

• Hvad er en demokratisk samtale
• Hvad hvis man ikke bliver enige
• Hvordan påvirker sociale medier den demokratiske samtale
• Den demokratiske samtale i hverdagen
• Hvordan har den demokratiske samtale ændret sig igennem tiden
• Problemstilling
• Vores mening
• Disposition
• Kilder

(Slide 2) Hvad er en demokratisk samtale:
(philippa)

Den demokratiske samtale er en samtale man kan have over alt inde i folketinget, i din egen hverdag med dine venner og familie eller nogle du bare møder ude på gaden.

Den diskussion eller samtale i har handler om et emne en eller flere af jer er kommet på og så diskutere i om det skal laves om på noget eller om i syntes det er noget godt eller dårligt, og inde i folketinget sidder de og snakker om fx om de syntes landet skal lukkes ned eller om den kriminelle lavalder skal sættes ned eller noget andet.

Det er vigtigt at man lytter til hvad de andre siger og prøve at sætte sig ind i den anden persons perspektiv det kan være svært men man skal prøve. Man kan enten være enig eller finde en løsning ved at fx gå på kompromis eller stemme om det.

(Slide 3): Hvad hvis man ikke kan blive enige?
(maja)

Det kan godt ske at alle ikke er enige om løsningen på emnet i starten og dermed må man jo enten gå på kompromis eller lave en afstemning.

Det er dog altid en god ide at lave et kompromis så alle er glade, men hvis ingen kan blive enige om kompromisets så må man lave en afstemning.

Når man laver en afstemning, så spøger man folket Eller politikkerne fx. hvis man skal finde en hurtig løsning på om man skal lukke landet ned, så kan det være at der ikke er tid til at diskutere i lang tid så bliver man bare nødt til at stemme om hvad der skal ske.

---

Den demokratiske samtale startede med at folk i de små byer snakkede sammen om hvad de syntes om landet og hvad der skulle laves om eller hvad der skulle ske.

Når de så havde talt sammen i deres område, gik de til byrådet og så kunne de bestemme om deres ide skulle opføres eller ej. Men da aviserne kom frem, var det lettere at få sin mening ud til hele landet ved at skrive artikler og debatindlæg.

Så kunne man ændre mere i landet en kun lige i byerne. Da radioen kom frem, blev det meget nemmere for så kunne man dele sin mening endnu hurtigere fordi man kunne bare sende det i radioen i stedet for at det først skulle trykkes og deles ud i landet.

Da fjernsynet kom, kunne man snakke i tv- programmer eller debat så folk kunne se en og hører ens mening, der var mange der så tv og nyhederne og så kunne man sprede det endnu hurtigere.

Da klaptelefonerne kom frem, kunne man dele sin mening endnu hurtigere man kunne ringe rundt eller skrive i starten og så lavet de en ny smartphone hvor man kunne dele ens mening på de sociale medier og det går meget hurtigere og der er mange mennesker der har en smartphone og er på sociale medier så man kan få sin mening hurtigere ud.

Og det kan også ændre ens holdning hurtigere fordi så kan det være der er flere der har samme holdning og så kan man blive påvirket af hvad de andre skriver.