Indholdsfortegnelse
International politik 11
Hård magt: 11
Blød magt: 11
Smart power (Smart magt) 11
Verdensordener: Unipolær, multipolær, bipolær, (non-polær) 12
Interdependens (Kommercielle fredstese) 12
BALANCERING: 13
Bandwagoning; 13
Demokrati-tesen: 13
Samarbejde: nul eller plus-sumsspil: 13
Imperial overstretch: 13
Sikkerhedsdilemmaet: 13
Sikkerhedsfællesskab 13
Aktørtrussel 14
Strukturel trussel 14
Udenrigspolitiske strategier: 14
Isolationismen 14
Det globale hegemoni 14
Det globale samarbejde. 14
Selektivt hegemoni 15
Offshore balancing. 15
Supermagt – stormagt – regional magt – småstat 15
Unilateralisme: 15
Multilateralisme 15
Pax Americana 16
Amerikansk exceptionalisme 16
Pisk 16
Gulerod 16
Sikkerhedsliggørelse 16
Sikkerhedspolitik: 16
Unilateralisme: 17
Multilateralisme 17
Bilateralisme 17
Målsætninger i dansk udenrigspolitik 17
Sikkerhedspolitiske 17
Udenrigsøkonomiske: 17
Idépolitiske: 17
Muligheder (midler) i udenrigspolitikken: 17
Determinanter: 17
Instrumenter: 17
Kapabiliteter: 18
Tilpasningspolitik 18
Aktivisme: 18
Realisme: 18
Idealisme/liberalisme 18
Den engelske skole 18
Strukturel-realisme 19
Konstruktivisme: 19
Neo-realismen 20
Paul Kennedy’s: Hegemon-teori (4 faser) 20
Status-quo stormagt 20
Revisionistisk stormagt 20
Fukuyama’s ”End of history 20
Huntingtons ”Civilisationernes kamp”: 21
Fangernes dillemma 21
Politik, ideologi og mediernes indflydelse 22
Vælgertyper og vælgeradfærd: 22
Sociotropisk vælger: 22
Retrospektiv vælgeradfærd 22
Prospektiv vælgeradfærd 22
Class-Voting 22
Kernevælgere 23
Marginalvælgere 23
Midtervælger: 23
Split voting 23
Parti vælger 23
Kandidatvælger 23
Vælger-teori 23
Kandidat-effekt 24
Valgvindsmetoden 24
Borgmestereffekt 24
Rational choice 24
Class voting 24
Issue-voting 24
Nabo-effekt 24
Gruppe model - opinionsleder 25
Politik: 25
Fordelingspolitik 25
Værdipolitik 25
Politisk deltagelse: 25
Institutionel & situationsbestemt politisk deltagelse 25
Partityper: 25
Catch All parti 25
Magtpartier vs drømmepartier 26
Magt parti 26
Drømmeparti 27
Partiernes organisations: Hierarkisk eller flad organisering 27
Hierarkisk struktur 27
Teorier og modeller POLITIK: 27
Ronald Ingleharts teori om værdipolitik 27
Anthony Downs medianvælger-teori 27
Issue voting 28
Issue-ejerskab 28
Positions-issues 28
Nærhedsmodellen 28
Valens-issues 29
Molins model 29
Kaare Strøms tre parti-strategier 31
Office seeking 31
Policy-seeking 31
Vote-seeking 31
EASTONS model 31
Magt: 33
Diskursiv magt 33
Institutionel magt 33
Strukturelt magt: 34
Forbruger magt 34
Medierne 34
Firebladssystem 34
Kommercialiserede massemedier 34
Medialieringen 34
Personfikseringen 34
Dagsordensættende magt 34
Kanyleteori 35
Kakkerlakteori 35
To-trins-hypotesen 35
Issue-ejerskab 35
Diskursteori 36
Priming 36
Framing 36
Sociale medier 36
Postfaktuelle demokrati 36
Filterbobler 36
Fake news 37
Velfærdsmodellerne 37
Den universelle/skandinaviske velfærdsstat 37
Den selektive velfærdsstat - kaldes også centraleuropæiske 37
Den amerikanske/liberale velfærdsstat 37
Robin hood-princippet: 38
Universelle ydelser 38
Social stigmatisering 38
Vertikal og horisontal omfordeling 38
Kontante ydelser: 38
Service-ydelser 38
Udlicitering 38
Flexi-curity-modellen 39
Velfærdsstaten i en global konkurrence: 40
• Kopieringsstrategi: 40
• Differentieringsstrategi 40
Danmarks værdibaserede konkurrencemodel 41
Velfærdsturisme 42
Social dumping 42
Kortsigtet konkurrenceevne 42
Langsigtede/strukturelle og institutionelle konkurrence-evne 42
Popularitetsklemmen 43
Forventningsklemmen 43
Omkostningsklemmen 43
Forsørgerbyrde 43
Globaliserings klemmen: 43
EU-klemmen 44
Brain Drain (hjerneflugt) 44
Brain Gain (hjerneimport) 44
Bestikkelses-teori: 44
Økonomi 46
Den danske konkurrence-evne: 46
Porters diamant 46
Produktivtet 47
Udbud & Efterspørgsel 47
Høj- & lav-konjunktur 47
Flaskehalse 48
BNP 48
Opsparing (og opsparingskvote) 48
Forbrug (og forbrugskvote) 48
Arbejdsudbud 48
Beskæftigelse 49
Renten 49
Import-Eksport 49
Betalingsbalance 49
Inflation 49
Hyperinflation: 50
Ekspansiv og lempelig finanspolitik 50
Kontraktiv (stram) finanspolitik 50
Ekspansiv og lempelig pengepolitik 50
Kontraktiv (stram) pengepolitik 51
Valutapolitik 51
Strukturpolitik 52
Erhvervspolitik 52
Trickle down economics 52
Multiplikator 52
Acceleratoren. 53
Statens automatiske budgetreaktion 53
Phillips-kurven 53
Træg og fleksibel pristilpasning 54
Økonomiske incitamenter (motivation) 54
Struktur Arbejdsløshed: 54
Sæsonarbejdsløshed 54
Konjunkturarbejdsløshed 54
Gældskriser 54
Økonomisk boble 54
Priselasticitet: 55
Priselasticitet og varegrupper: 56
EU’s Finanspagt 56
Keynesianisme 57
Klassisk økonomi og monetarisme 57
Friedmans kritik af Phillips-kurven 57
Arbejdsmarkedspolitik: STRAMNINGSSTRATEGI og opkvalificeringsstrategi 58
Kutznets kurven 58
EU 59
Reel og formel suverænitet: 59
Mellemstatsligt samarbejde 59
Overstatsligt samarbejde 59
Føderation 60
Konføderation 60
Forordning og direktiv: 60
Demokratiske underskud i EU 61
Bredde og dybde integration 61
EU’s a- og EU’s b-hold – EU i flere hastigheder: 61
EU øst og vest 61
EU nord og syd 62
Spill-over 62
Suverænietskrise: 62
Demokratikrise: 62
Solidaritetskrise 62
Eurokrisen 62
Neofunktionalisme (spill-over) 63
Funktionalisme 63
Føderalisme og konføderalisme 64
Transaktionsanalyse 66
Multi level governance 66
Historisk institutionalisme 67
Demokrati 68
Parlamentarisme 68
Direkte og repræsentativt demokrati. 68
Deltagelsesdemokrati (Hal Koch) og Konkurrencedemokrati 68
Sociologi 69
Landbrugssamfundet 69
Industrisamfundet 69
Informationssamfundet 69
Socialisering, socialisation 69
Socialisation: I samfundet skelner man imellem primær og sekundær socialisation. 69
Normer & værdier 70
Den generaliserede anden 70
Værdier: 70
Aftraditionaliering: 70
Individualisering 70
Refleksivitet 70
Ontologisering, Subjektivitsering og Potensering 70
Potensering: 71
”Udlejring af de sociale relationer”: 71
Frontstage og backstage (Goffmann) 71
Habitus 71
Kapitalformer 71
Risikosamfundet 71
Sociologiske teorier 72
Bourdieu 72
Honneth’s teori om anerkendelse. 73
Den emotionelle anerkendelse 73
Den retslige anerkendelse 73
Den sociale/solidariske anerkendelse 73
Habermas 74
System 74
Livsverden 74
Kolonisering af livsverden 74
Konsekvenser for velfærdsstaten (Habermas) 76
Maffesoli 76
Castells (Virtuelle fællesskaber) 77
John Rawls (velfærdsstaten) 78
Frihedsprincippet: 78
Differetieringsprincippet 78
Mulighedsprincippet: 78
Teorier og begreber om kultur 79
Etnocentrisme 79
Eurocentrisme 79
Kultur-relativisme 79
Hofstede 80
Teorier om kriminalitet 81
Kontrolteorierne: 81
Situationsbestemte 81
Personlighedsbestemte 81
Teorien om knuste vinduer (Broken windows theory) 82
Motivationsteorierne: 82
Mertons anomi-teori 82
Kulturteorier: 83
Maffesoli 83
Teorier og begreber om straf 84
Retssikkerhed 84
Retsfølelse: 84
Den præventive effekt 84
Generalpræventiv Effekt 84
Individualpræventive effekt 84
Den retfærdige straf (Teori) (Immanuel Kant) . 85
Den nyttige straf (teori) (Bentham) 85
Årsager til straf 86
Indvandrings-teorier 86
Rosenthal effekt 86
Kontakteori 86
Stereotype 87
Steretypitrussel 87
Kulturrelativisme 87
Etnocentrisme 87
Segregation 87
Assimilation 87
Pluralistisk integration 87
Handelsteorier og globalisering 88
Handelsteorier (Hvorfor og hvordan handler lande med hinanden?) 88
Teorien om de komparative fordele 88
Faktorudrustningsteorien 88
Linders efterspørgselsteori 89
Teori om globalisering 89
Globaliserings optimister 90
Globaliserings pessimister 90
Wallersteins center og periferi teori 90
Beck og globaliseringen 90
Baumann: 90
Frivillig gheottoisering: 91
Glokalisering 91

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hård magt: Magt udførsel ved eksempelvis militær eller magt eller økonomiske sanktioner.
• Økonomiske sanktioner Fx ved at true eller udelukke lande fra økonomiske aftaler, gennemføre handels- og økonomiske sanktioner.

• Militær anvendelse Fx ved at true eller anvende militær magt.

• Teknologisk overlegenhed Fx ved ikke at dele teknologiske opdagelser og nybrud

Når et land eller stat tvinges til at gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort.
Hård magt er derfor direkte magtanvendelse. (direkte magt)

Blød magt:
• Kultur Fx amerikanske film, musik, mad og litteratur osv.
• Ideologi Fx Frihandel og kapitalisme, demokrati, menneskerettigheder osv.
• Institutioner Fx velfærdsstaten, skolesystem osv.

- Når man har blød magt, har man indflydelse i forhold til kultur, ideologi osv. Magten kan bl.a. Opnås gennem Internationale Organisationer, eller ved at være en stat som andre ser op til. Når der anvendes blød magt, så er ændringen i adfærd hos en stat frivillig.

- Blød magt er derfor indirekte magtanvendelse. (indirekte magt) Smart power (Smart magt)

Evnen til at kombinere hård magt, i form af tvang fx militær anvendelse eller betaling, med blød magt, som er ren tiltrækning, til en succesfuld strategi.

Denne type magt kombinerer altså blød og hård magt. Udfordringen er, at det er en svær balancering og svært strategisk at vide hvordan forholdet mellem blød og hård magt skal doseres.

---

Selektivt hegemoni
Udenrigspolitisk strategi der stort set er det samme som ”Offshore balancing”. Strategien bygger på supermagten opgiver at kontrollere (dominere) og involvere sig i hele verden (globalt).

I stedet går strategien ud på, at vælge de område, der har særlig interesse og strategisk betydning for supermagten. (Fx USA’s involvering i Mellemøsten – pga olie).

I de udvalgte områder, forsøger supermagten stadig at udøve kontrol, økonomisk og militært. Strategien kan siges at være inspireret af realismen.

Offshore balancing.
Offshore balancing er en udenrigspolitisk strategi inden for realismen. Strategien går ud på, at supermagten (eller stormagten), opgiver en global involvering i konflikter.

I stedet skal supermagten kun gå ind i de områder i verdenen, der har særlig strategisk betydning, fx USA i Mellemøsten. Når supermagten involverer sig, skal det til gengæld være med stor anvendelse af militærmagt.

Strategien bygger endvidere på, regionale stormagter rundt om i verdenen holder hinanden i skak (terrorbalance), således at ingen af de andre stormagter bliver en trussel for supermagten. Fx at Japan og Kina holder hinanden i skak, således at ingen af de to bliver en trussel for USA.

Supermagt – stormagt – regional magt – småstat
En supermagt har globale interesser, men har også globalt engagement i verdenen og er i stand til at dominere flere verdensdele. Se bare på USA’s baser og tilstedeværelse i alle dele af verdenen.

En stormagt er i stand til at dominere sin egen verdensdel, men har ikke det samme globale engagement og evne til at dominere andre verdensdele. Fx Kina

En regional magt kan dominere sin egen geografiske region. Fx Saudi-Arabien
Småstat må tilpasse sig de andre stater i sin nærhed og besidder en lille hård og blød magt

Unilateralisme: Dækker viljen til at handle på egen hånd, uden at forhandle eller afstemme sine holdninger og handlinger med andre.

I aktuelt amerikansk politik dækker det ønsket om/viljen til at tilsidesætte internationale organisationer som FN, og mere eller mindre etablerede alliancer, for, uden tøven at varetage amerikanske interesser.

Multilateralisme: Det at en regering afstemmer sine holdninger og handlinger med andre parter, det være sig i forhold til en gruppe af andre stater, alliancepartnere eller i forhold til internationale organisationer og konventioner. Det modsatte af unilateralisme.

Pax Americana: Amerikansk fred. Amerika som hegemon(enehersker-unipolær verdensorden) og verdens politibetjent, der kan skabe fred.

Amerikansk exceptionalisme
Den amerikanske exceptionalisme er kort fortalt udtryk for en grundlæggende amerikansk kollektiv forestilling om, at USA er en unik nation, der er bedre og hævet over andre folkeslag og nationer.

Pisk
At bruge trusler. Fx i form af økonomiske sanktioner eller trussel om krig, til at få sin vilje trumfet igennem

Gulerod
At få sin vilje og ønsket igennem ved at stillet noget i udsigt, som gavner modparten. Fx ved at love bedre handelsaftaler, økonomisk eller politisk støtte.

Sikkerhedsliggørelse: Der er en objektiv virkelighed, men den giver kun mening gennem den måde vi taler om den. Gennem diskursen og mediedækningen bliver forskellige trusler formet som mere eller mindre alvorlige.

Fx terrortruslen (selvom det stort set ikke har kostet nogle menneskeliv herhjemme i Danmark)

den proces, hvorved et politisk spørgsmål bliver til et sikkerhedsspørgsmål Sikkerhedsliggørelsen er en del af den konstruktivistiske teori.

Sikkerhedspolitik:
Traditionelt/normalt har det handlet om staternes overlevelse: suverænitet og geografisk territorium.

I stigende grad handler det dog om nationers eller etniske gruppers forfølgelses og sikkerhed, ofte inden for staternes territorielle grænser fx i Irak og Jugoslavien. Altså om identitet.

Sikkerhedspolitik består af tre komponenter:
1) Dem der er udsat for trusler: stater, nationer og etniske grupper
2) De midler der bruges for at mindske eller bekæmpe sikkerhedstruslerne: hård og blød sikkerhedspolitik
3) Sikkerhedstruslens karakter: Militære og ikke-militære sikkerhedstrusler

Unilateralisme: Dækker viljen til at handle på egen hånd, uden at forhandle eller afstemme sine holdninger og handlinger med andre.

I aktuelt amerikansk politik dækker det ønsket om/viljen til at tilsidesætte internationale organisationer som FN, og mere eller mindre etablerede alliancer, for, uden tøven at varetage amerikanske interesser.

Multilateralisme: Det at en regering afstemmer sine holdninger og handlinger med andre parter, det være sig i forhold til en gruppe af andre stater, alliancepartnere eller i forhold til internationale organisationer og konventioner.

Det modsatte af unilateralisme.
Bilateralisme Når to stater samarbejder med hinanden eller har direkte relationer, kan disse relationer betegnes som bilaterale.

Målsætninger i dansk udenrigspolitik
Sikkerhedspolitiske: Her er der både snævre (militære trusler), som fx vores medlemskab af Nato og EU skal sikre.

Samt brede sikkerhedspolitiske mål, som færre flygtninge, forhindre grobund for terrorisme, miljøbekæmpelse

Udenrigsøkonomiske: Sikre dansk eksport og økonomisk vækst og forsyning af ressourcer og varer fra udlandet fx Olie.

Idépolitiske: Sprede demokrati og kapitalisme (frihandel), lægge vægt på internationale organisationer som fx FN, kæmpe for menneskerettigheder og mindske fattigdomskløften globalt.

Muligheder (midler) i udenrigspolitikken:
- Landets muligheder rent udenrigspolitisk. Mulighederne kan lettere bestemmes rent objektivt. Fx militære og økonomiske styrke.
Determinanter:

Konstante ressourcer, men kan ændre sig over længere tid: Militær, areal, befolkning, beliggenhed, historie, naturrigdomme, økonomi.
Instrumenter:

De egenskaber som staterne bruger konkret, når de skal handle i international politik: Trusler, økonomiske sanktioner, argumenter, propaganda, militær indgriben, Kæp/gulerod.

Kapabiliteter:
De ressourcer der betyder noget i det internationale magthieraki: Våben, BNP, Handel, Diplomati, Information/efterretning, Teknologi.