Indholdsfortegnelse
Socialisering
- Sekundær socialisering:
- Dobbeltsocialisering:
- Multisocialisering:
Sociale arv:
- habitus:
Identitetsdannelse:
Samfundstyper:
- Samfundstyperne og dets kendetegn:
- Thomas Ziehe
- Anthony Giddens
- Goffman:
- Beck:
- Normindlæring og anerkendelse:
- Ligestilling ifølge lovgivningen:
- Aktør forklaring:
- struktur forklaring:
a) Hvad er velfærd?
b) Hvad er fordelingsretfærdighed?
c) Hvad er forskellen på velfærd og velstand?
d) Hvad udtrykker velfærdstrekanten?
e) Redegør for hovedpointerne i de tre velfærdsmodeller?
- Den universelle velfærdsmodel:
- Den residuale velfærdsmodel:
- Den selektive velfærdsmodel:
f) Hvilke styrker og svagheder har de forskellige modeller?

Uddrag
- Sekundær socialisering: Sekundær socialisering kan betegnes som den socialisering, der finder sted uden for hjemmet i institutionen, skolen, klubben osv.

- Dobbeltsocialisering: foregår, når vi bliver socialiseret to steder på samme tid – i familien og i fx børnehaven.

To helt forskellige verdener, som har stor betydning for os, da der er forskel på hvilke forventninger, der er til vores adfærd.

- Multisocialisering: er, når der er flere steder, vi bliver socialiseret i hverdagen. Det kan være, hvis forældrene er skilt og har fundet nye partnere, som vi skal skiftes til at bo hos. Det kan være fritidsaktiviteter og medier.

---

- Økonomisk kapital: Jo mere du styrer din egen økonomi, jo mere er du inde i den økonomiske kapital.

- Disse kapitaler vægter forskelligt, det handler om hvor du befinder dig, er du fx. i skole, så prøger den økonomisk kapital ikke, men den kulturelle og sociale gør.

---

- der er 4 lag af identitetsdannelsen, der er jeg identitet, personlig identitet, social identitet, og kollektiv identitet.

- Jeg identitet: Det er noget der ikke kan ændre sig gennem tid. Det noget som adskiller os fra alle andre, f.e.ks noget genetisk.

- Personlig identitet: Er hvor man kommer fra, hvem man er som person. Det kan også være ens håndskrift.

Det nogle ting der kendetegner os, men det kan ændre sig gennem tid. Den personlige kan også være de politiske holdninger man har.

- Den kollektive identitet: Den kollektive handler om at være i en gruppe og danner sammen en identitet, altså man har ikke sin egen identitet.

- Den sociale identitet: Det handler om hvordan andre opfatter mig. Hvordan jeg opfører mig i skolen, familien eller venner. Det er hvordan man er i sociale sammenhænge.