Samtidshistorie noter | Over 50 sider

Indholdsfortegnelse
Imperialisme og 1. verdenskrig
Optakt til 1. Verdenskrig
Mindmap over 1. Verdenskrig:
Krisen i trediverne
Krise Beskrivelse i DK
Cubakrisen

VE 1914, s. 290-294
- 1. Hvilke problemer står Sovjet med, da Gorbatjov overtager magten?
- 2. Hvad er løsningerne henholdsvis indenrigspolitisk og udenrigspolitisk ifølge Gorbatjov?
- 3. Hvad bliver konsekvensen deraf såvel i Sovjet som i Østeuropa generelt?
- 4. Hvorfor accepterer Gorbatjov og Sovjet Tysklands genforening og de østeuropæiske kommunistpartiers fald (se bl.a. kilde 10)?
- 5. Hvorfor og hvordan går Sovjetunionen i opløsning?

VE 1914, s. 178-180 og 306- 307
1. Hvilke holdninger var der i Danmark til Nato-alliancen og kernevåben?
2. Forklar fodnotepolitikken? Hvornår, hvad, og hvorfor (kilder)
3. Hvilken ny sikkerhedspolitisk situation tegner sig for Danmark efter Østblokkens sammenbrud?
4. Beskriv USA’s position efter Sovjets opløsning.

VE 1914, s 341-346
1. Hvad er baggrunden for, at man overhovedet begynder at tale om europæisk samling?
2. Hvilke organisationer repræsenterer de første skridt mod samling?
3. Sammenlign kilde 1 og 3: Hvad er Churchill og Schuman enige om?
4. Beskriv kul og stålunionen, herunder bl.a. medlemslande og formål.
5. Hvorfor står England udenfor?
6. Forklar de vigtigste elementer i Rom-traktaten-1957 (EF ́s “Grundlov”).
7. Hvad er meningen med betegnelserne føderalister og funktionalister i forhold til de europæiske samarbejde?

Spørgsmål side 346-352
1. Forklar udviklingen mellem EF, Storbritannien og DK 1959- 1973
2. Forklar udviklingen i EF 1973-1986

Bruxelles set fra Danmark, s. 89- 95.
1. Hvorfor bliver Danmark først medlem af EF i 1973?
2. Folkeafstemningen 1972 – hvordan kan den typiske tilhænger, modstander og tvivler defineres?
3. Hvad er karakteristisk ved vælgernes holdning til EF- medlemskabet (se tallene nederst s. 92)?
4. Hvordan argumenterer tilhængere og modstandere i forhold til EF-medlemskabet?
5. Hvilket tema var næsten fraværende i valgkampen, og hvad har dette fravær sandsynligvis bidraget til?
6. Forklar de 2 valgplakater s. 93.

Bruxelles set fra Danmark, s. 95- 101
1. Hvad var karakteristisk for forholdet til EF i 70erne?
2. Forklar det danske Markeds-/Europaudvalg.
3. Hvad kan man udlede af afstemningsresultatet om EF-pakken i 1986 set i lyset af den generelle EF-holdning i befolkningen (se tallene s. 97-98)?
4. Hvordan udvikler holdningen til EF sig i DK i slutningen af 80erne hos henholdsvis befolkningen og de politiske partier?
5. Hvorfor vedtager EF kun 5 år efter EF-pakken Maastricht- traktaten?

Israels oprettelse (1948)
Baggrund:
Befolkningsudvikling i Palæstina
Første Arabiske-israelskekrig
Uafhængighedserklæringen
1. Hvorfor skal jøderne havde deres egen stat i palæstina?
2. Kendetegn ved Israel?

Palæstinakonflikten 1995-2015
Intifada 2 (2000-2005)

VE 1914, s. 324-329
1. Hvilken situation udspiller sig i Afghanistan fra slutningen af 70'erne og op gennem 80erne, og hvilken rolle spiller de 2 daværende supermagter?
2. Hvilken pris kommer USA til at betale for at trænge Sovjetunionen ud af Afghanistan?
3. Hvilke 3 punkter danner baggrunden for den islamiske vækkelse, der kommer til at præge Mellemøsten fra 1970'erne?
4. Hvad er sammenhængen mellem den islamiske vækkelse og terrorisme på den ene side og statistikken øverst s. 328 på den anden?
5. Hvad er henholdsvis gennembruddet og kulminationen på den ekstreme islamisme?

VE S.329-334
Hvorfor anser al Qaeda og ligesindede USA for en dødsfjende, og hvad gør gruppen for at uskadeliggøre denne fjende?
Hvad er baggrunden for, at USA bliver så rystet af terrorangrebet 11. september?
Hvordan reagerer USA efterfølgende?
Hvad bygger det danske bidrag i koalitionen på (kilde 8)?
Hvad sker der med et stort antal af de amerikanske krigsfanger fra Afghanistan?
Hvorfor indleder USA også en militær aktion mod Irak (kilde 9)?
Hvad er anderledes ved denne aktion i forhold til krigen i Afghanistan?
Hvorledes forholder Danmark sig denne gang, og hvad er baggrunden (kilde 10)?
USA ́s aktion i Irak
1. (Velbegrundede)Årsager?
2. Konsekvenser for USA?
3. Forklaringer på konflikten mellem Vesteno g det muslimske terrornetværk


Afkolonisering/3. verden
Baggrund
Realisering af selvstændighed
Tidshorisont/faser
1. Fase 1945-1954
2. Fase 1956-1966
3. Fase 1975-1994

Arbejdsspørgsmål, kapitel 7 (2-5)
2. Hvad var baggrunden for fremkomsten af nationalistiske bevægelser i kolonierne?
3. Hvorfor var Storbritannien og Frankrig ude af stand til at holde fast på deres kolonier?
4. Hvilke holdningsmæssige ændringer skete der i Storbritannien omkring Første Verdenskrig?
5. Hvilken forskel var der på britisk og fransk kolonipolitik?

Afkolonisering
Supermagternes rolle

Indien
Generelt

Indokinakrigen (1946-54) ikke vietnamkrigen!

VE 1914, s. 207-212
1. Forklar sammenhængen mellem Indokinakrigen og Vietnamkrigen.
2. Hvorfor involverede USA sig i krigen i Vietnam?
3. Forklar de 2 forskellige synspunkter i kilde 15 og 16.
4. Hvorfor mon USA var ude af stand til at vinde krigen?
5. Hvad var følgerne af Vietnamkrigen for USA, Vietnam og Vietnams nabolande?

Arbejdsspørgsmål til kapitel 9
13. Hvordan forklarer bogen de afrikanske landes økonomiske elendighed? Lav en liste over politiske, økonomiske og kulturelle faktorer.
14. Hvad er årsagen til de mange afrikanske borgerkrige?
15. Hvorfor griber FN, USA eller NATO ikke ind og standser de afrikanske borgerkrige? Inddrag citaterne 8 og 9.

Folkedrabet i Rwanda

Uddrag
Folkedrabet i Rwanda

Bagmænd:
Zero Network, et ekstremistisk netværk. De er Hutuer, præsidentens kones brødre var med i netværket.

Anledning/udbrud:
Den 6. april 1994 blev Rwandas præsident Habayarimana dræbt, da hans fly blev ramt af to missiler. Burundis præsident var også med i flyet. Dette blev startskuddet til folkedrabet, da man en time efter var sat vejspærringer op i hele byen. Alle der blev stoppet, som var tutsier blev dræbt.

Ofre/gerningsmænd:
Ofrene var tutsierne, der blev slået ihjel af Hutuerne. Hutuerne mente Tutsierne ville overtage magten og den eneste måde at undgå det på var at slå dem alle ihjel

Drabsvåben:
Macheter, Skydevåben, Spyd, håndgranater

Tidshorisont:
Folkedrabet varede ca. 100 dage fra d. 6. april 1994.

Afslutning: FN’s rolle:
51

FN havde fredsbevarende mandat da de gik ind i Rwanda, det betød at de kun måtte bære våben til selvforsvar, de måtte altså ikke åbne ild mod fjenden, kun hvis fjenden skød mod dem.
Den 21. april trak FN hovedparten af de fredsbevarende styrker ud af Rwanda, så der nu kun var 270 soldater tilbage i hele landet.

FN besluttede først d. 17 maj at gribe ind. Man øgede styrkerne til 5.500 mand samtidig med mandatet blev ændret. Disse styrker var dog først rigtig på plads 4. måneder efter starten på folkedrabet, altså var FN for sent på den.

Øvrige særlige kendetegn:
Folkedrabet er særlig kendt for det høje antal af døde inden for en kort tidsperiode. Man regner med at ca. 800.000 mennesker blev dræbt på de godt 3 måneder. Dette har gjort at folkedrabet i Rwanda er blevet kaldt det mest effektive i det 20. århundrede. Hovedparten af de døde var Tutsier, men også nogle Hutuer blev dræbt af deres egne, hvis de nægtede at slå Tutsier ihjel.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her