Indholdsfortegnelse
Eksamensopgave 3
1. Redegør for hvad der forstås ved henholdsvis et løfte, et tilbud og en accept.

2. Forklar aftalemodellen.

3. Redegør på baggrund af bilag 1 for de juridiske problemstillinger i opgaven, og analysér reglerne på området, og sammenhold dem med de juridiske spørgsmål, som rejses i opgaven.

Eksamensopgave 9
1. Redegør for de forskellige pant former og sikringsakter.

2. Forklar prioritetsvirkningen.

Eksamensopgave 11
1. Redegør for hvad der forstås ved hhv. et forbrugerkøb og et handelskøb.

2. Forklar på baggrund af bilag 1 de juridiske problemstillinger i læserbrevet, og analysér reglerne på området, samt giv et begrundet svar til brevkasse spørgeren.

3. Vurdér, om det går ud over køberen eller sælgeren, hvis varen går i stykker under transporten fra sælgeren til køberen.

Eksamensopgave 12

Eksamensopgave 13

Eksamensopgave 15
- Køberet
- Oplysningerne i bilag 1 skal danne udgangspunkt for din forberedelse og eksamination.
1. Redegør for hvad der forstås ved henholdsvis et forbrugerkøb og et handelskøb

2. Forklar forskellen mellem præceptive og deklaratoriske regler

3. Redegør på baggrund af bilag 1 for de juridiske problemstillinger i opgaven, og analysér reglerne på området, og sammenhold dem med de juridiske spørgsmål, som rejses i opgaven. Hvilket øvrige juridiske aspekter giver casen dig evt. anledning til at diskutere?

Uddrag
1. Redegør for hvad der forstås ved henholdsvis et løfte, et tilbud og en accept.
Et løfte er en erklæring fra en person om at ville påtage sig en pligt. Et løfte binder i kundskabsøjeblikket.

Hvad er en accept?
En accept er et svar hvori man siger ja til et tilbud. En accept er et løfte der binder acceptanten når modtageren har læst eller hørt det - altså i kundskabsøjeblikket. For modtageren er det et påbud, der binder i brevsprækkeøjeblikket.

Et tilbud er (forudsat det har en vis fasthed, så det er muligt at udlede tilbuddets nærmere indhold) et løfte og dermed en bindende viljeserklæring.

Et tilbud er bindende for afgiveren, når tilbuddet er kommet til modtagerens kundskab. Det følger af aftalelovens § 1, at tilbud er bindende for afgiveren, hvilket gælder så- vel mundtlige som skriftlige tilbud.

2. Forklar aftalemodellen.
Tilbudsgiver sender et tilbud til tilbudsmodtager. TG er bundet når tilbuddet kommer til TM kundskab, da tilbuddet er et løfte.

TM har derefter betænkningstid. Han kan enten sende et afslag. Det fritstiller tilbudgiver i kundskabsøjeblikket.

Han kan lade være med at svare, det fritstiller tilbudsmodtager når acceptfristen er udløbet. Eller han kan sende en accept til TG.

TM bliver nu til acceptanten. Accepten er et løfte der forpligter over for TG. TG har til gengæld et påbud om at levere varen som aftalt.

---

Tinglysning skal til for at sikre sin rettighed mod (andre) aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.

Gyldigheden mellem parterne påvirkes ikke af manglende tinglysning. En aftale er en aftale, så tinglysningens betydning indtræder alene overfor 3.-mand/omverden-en.

Så længe ingen af parterne har tinglyst sin ret, gælder den almindelige prioritetsvirkning om først i tid, først i ret. Men så snart en af dem eller begge tinglyser deres ret, indtræder prioritetsvirkningen efter § 1.

Hvis parterne indleverer deres skøde/dokument til tinglysning samme dag, sidestilles de i tingbogen, dvs. § 1 løser ikke dette problem.

Det må de almindelige domstole løse ved en civil retssag. Hovedreglen er da, at man falder tilbage på den almindelige tidsprioritet, så den, der er først i tid, får ret til ejendommen.