Indholdsfortegnelse
1. Kommunikation s. 351-354 3
- 1.1 Normer 3
2. Grupper og socialpsykologi s. 252-261 og 266-274 4
- 2.1 Konformitet, lydighed og autoritet 4
- 2.2 Holdninger 5
- 2.3 Grupper 5
- 2.4 Lederskab 6
- 2.5 s. 41-49 i Social Psykologi (bog) 6
3 Psykologiske retninger, kompendium. 8
- 3.1 Psykoanalytisk psykologi 8
- 3.2 Adfærdspsykologi 8
- 3.3 Eksistenspsykologi 9
- 3.4 Kritisk psykologi 11
- 3.5 Kognitiv psykologi 13
- 3.6 Postmoderne psykologi 14
4 Psykoanalysen s. 9-24 15
- 4.1 Freuds personlighedsmodel 16
- 4.2 Forsvarsmekanismer 17
5 PTSD og kriser, s. 123-136 19
- 5.1 Traumatiske kriser 19
- 5.2 Udviklingskriser 19
- 5.3 PSTD, posttraumatiske stresssyndrom 20
- 5.4 Den psykoanalyserende terapimodel 21
- 5.5 Den katharsisorienterede sorg-kriseopfattelse 21
6 Udviklingspsykologi og tilknytning, s. 182-186 og 203-207 22
- 6.1 Separationsreaktioner 22
- 6.2 Spædbørnsdepression og hospitalisme 23
- 6.3 Omsorgsvigt 24
- 6.4 Børns reaktioner på omsorgssvigt 25
- 6.5 Erikson’s Psykosocial udviklingsteori om menneskets otte aldre 27
- 6.6 Mahlers objektivrelationsteori Error! Bookmark not defined.
7 Kognitiv udvikling og læring, s. 212-218 og 288-292 29
- 7.1 Piagets stadieteori 30
- 7.2 Intelligens 31
8 Identitetsdannelse og ungdom 33
- 8.1 Identitet 34
- 8.2 Nynarcissisme 35

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Kommunikation s. 351-354
Rollekonflikter
• Flere forskellige roller samtidigt
• En og samme rolle indeholder uforenelige forventninger
• Rolleindehaveren har forventninger til sin rolle, som ikke er forenelige med omgivelsernes forventninger
• Når man ikke synes, det lykkes én at leve op til de forventninger, der findes til rollen

1.1 Normer
En del af normerne er formaliserede og står i loven

Uskrevne normer, der viser hvordan man skal opføre sig i omgangen med andre.

Normerne kan variere stærkt mellem forskellige grupper i et samfund.

Sanktioner er til for at opretholde et normsystem og sørger for, at gruppemedlemmerne følger normerne. Den almindeligste straf er udelukkelse fra gruppen eller trussel om det.

Positive og negative sanktioner: ros og kritik er virkningsfulde midler

Konformitet er høj, hvis tolerancen for afvigende adfærd er ringe. Den sociale kontrol er stærk i en gruppe.

Social kontrol er alle de sanktioner.
Socialisering: overtagelse af omgivelsernes normer; forældre og søskende, kammerater og lærere, kolleger. Plejer at være afsluttet omkring 20-årsalderen.

Masse: en stor menneskemængde, der er samlet og deler en fælles følelse, uden at de af den grund samvirker på en ordnet måde.

Den sociale kontrol plejer at blive mindsket. Fx et idrætspublikum eller mennesker, der betragter et brændende hus.

Karakteristika ved en masse: spontan, letpåvirkelig, kan gribes af panik, en forsætning for de primitive reaktioner: vrede, grusomhed, lederdyrkelse.

Isolering/søgning af anonymiteten i massen: man kan efterligne en gruppes normer uden at komme medlemmerne nær.

Man kan også isolere sig i sin primærgruppe, dyrke sin egen familie og sidde trygt i dens rammer og lukke af for omverdenen (Annemette)

Sociogram: en kendt målemetode til måling af popularitet og præferencer gruppemedlemmerne imellem.

Verbal: ord

Non-verbal: krop

Extra-verbal: tonefald

Paraverbal: handlinger/ritualer

Paranormal: slang/metaforer

2. Grupper og socialpsykologi s. 252-261 og 266-274

Konformitetsforsøg

Milgram-eksperimentet

Rosenthaleffekt

Stanford Prison Experiment

2.1 Konformitet, lydighed og autoritet
Konformitet: tilpasningsevne. Vores ubevidste tilbøjelighed til at give efter for gruppepres. Konformitet er høj, hvis den sociale kontrol er stærk, fx Kina i forhold til Danmark.

Lydighed: det at gøre, hvad der bliver sagt
Autoritet: den afgørende faktor ved lydighed. Folk i uniformer, fx lægers hvide kitler, politiets uniform.

2.2 Holdninger
Holdning: et menneskes indstilling til et eller andet.

Kognitiv komponent: den vide, vi har et bestemt spørgsmål om. Fx om indvandrere. – vi synes måske, at indvandrere er som alle andre mennesker, blot med en anderledes kulturbaggrund, men bestemt hverken farlige eller frastødende.

Affektiv komponent: de følelser, vi har over for indvandrere. – Alligevel føler vi os måske usikre og fremmede over for indvandrere –
Adfærdskomponent: den adfærd, vi har tendens til at lægge for dagen over for indvandrere, fx om vi vil omgås dem eller ej. – og undgår derfor nærmere bekendtskab, hvilket giver os dårlig samvittighed.

Ambivalent holdning: skifter mellem den ene mening og den anden mening om en situation.

Kognitiv dissonans: man forsøger altid at undgå modsigelser i kundskabsdelen af en holdning, fx en ryger ved, at det er skadeligt at ryge, men fortsætter alligevel. Det er at bagatellisere sin egen rygning.

2.3 Grupper
Den personlige identitet: vores oplevelse af at være den samme over tid trods forandringer.

Tæt forbundet med den sociale identitet. Den sociale identitet: oplevelsen af at være i overensstemmelse med andre, og at andre oplever en som den samme. De tillægger måske en bestemte værdier og karaktertræk.

Tæt forbundet med den personlige identitet. Multiple identity/multiple selv: flere identiteter afhængigt af situationer og relationer.

Rød/blåfænomenet: en stor gruppe mennesker opdeles i to konkurrerende grupper, vil der ofte opstå loyalitet og idealisering med egen gruppe og en nedvurdering af fremmedgruppen. Udtryk for menneskelig nødvendighed, projektion

Projektion: en forsvarsmekanisme. At fralægge (projicere) sit ansvar, sine negative skyggesider og uønskede egenskaber over på en anden

2.4 Lederskab
Leder: stor betydning for gruppens måde at fungere på.

Formel leder: den klart udpegede leder

Uformel leder: den mest kompetente leder, selvom der findes en formelt udpeget chef for gruppen

Instrumentel lederstil: er hovedsageligt indstillet på, at gruppen skal opnå gode resultater

Emotionel lederstil: bestræber mere på, at gruppen skal trives og have det godt

Autoritær leder: giver detaljerede ordrer og negativ kritik, selvom der også forekommer ros.

Demokratisk leder: giver anvisninger, som havde til formål at hjælpe gruppen til selv at træffe beslutninger, kritikken var saglig. Viser humor.

Laissez-faire-leder: fortæller kun hvad opgaven går ud på og forholder sig derefter passiv.

Hale-effekt: ligner rosenthaleffekten. Man tilskriver en person flere egenskaber af samme art.

Hvis man ved, at en elev er dygtig i et fag, kan man også tro, at han også vil være det i et andet. Har man én gang fået et negativt billede af et menneske, kan det være svært at give slip på det.