Indholdsfortegnelse
Overordnede begreber knyttet til metode
Forklaring
Konkrete undersøgelsesmetoder
Forstyrrende variabler i eksperimentel forskning:
- Forsøgsledereffekt:
- Kontroleffekt:
- Forsøgseffekt:
- Selektionseffekt:
- Øvelseseffekt:
Observationsundersøgelser:
Spørgeskemaundersøgelse:
Korrelationsundersøgelse:
- Positiv korrelation:
- Negativ korrelation:
- Ingen korrelation:
Tvær og længdesnitsundersøgelser:
Tvillingeundersøgelser:
Tværkulturel undersøgelse:
Interview:
Casestudie:
- Intern validitet:
- Ekstern validitet:
- Økologisk validitet:
- Reliabilitet:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ønsker en forsker for eksempel at finde ud, hvilke arbejdsforhold der er med til at forårsage stress, kan hun interviewe mennesker med forskellige arbejdsforhold for at høre, hvordan de oplever deres arbejdssituation, eller hun kan vælge at lave observationer af deres adfærd, mens de udfører arbejdet.

Det datamateriale, forskeren får fra sin undersøgelse, kaldes undersøgelsens empiri. Ordet empiri er afledt af det græske ord empeiría, der betyder erfaring.

Med undersøgelsens datamateriale eller empiri som grundlag kan forskeren nu begynde at opstille en teori, der giver et bud på, hvilke arbejdsforhold der især giver anledning til stress.

---

Der benyttes i stort omfang også individbaserede eksperimenter, hvor en eller flere deltagere udsættes for påvirkninger og så at sige sammenlignes med sig selv, typisk med en indledende og på forhånd målt udgangs- eller normalsituation hos deltagerne.

Der er flere fordele ved dette eksperimentelle design. Det fjerner helt risikoen for en skæv rekruttering til grupper, som ofte kan være et problem i de gruppebaserede eksperimenter, og det giver yderligere den fordel, at man i princippet kan nøjes med det halve antal deltagere, fordi de hver især benyttes i både en forsøgssituation og en kontrolsituation

På den anden side er der i vores tænkte eksperiment, når det udformes som et individbaseret eksperiment, risiko for det, man kalder en øvelseseffekt.

Deltagerne kender 'banen' på forhånd i andet forsøg og har dermed fået øvelse. Det kan let blive en forstyrrende variabel, der får indflydelse på deres præstation.

---

De kvantitative observationsmetoder benyttes til at observere helt specifikke og klart afgrænsede fænomener, som man er i stand til at måle eller tælle. Der kan både være tale om feltobservationer og laboratorieobservationer.

Typisk bruger man ved kvantitative observationer begivenhedsskemaer, hvor man i en periode noterer ned, hver gang en bestemt adfærd forekommer, eller man bruger tidsskemaer, hvor man i et afgrænset og bestemt tidsinterval, fx hver dag eller hver time, observerer, hvor hyppigt en adfærd forekommer.

Endelig har såkaldte kvantitative indholdsanalyser, hvor man for eksempel undersøger, hvor hyppigt et fænomen optræder i medierne, også karakter af kvantitative observationer.

---

Tværsnitsundersøgelser bruges i den psykologiske forskning ofte til at undersøge, hvordan en færdighed hos mennesker udvikler sig over tid.

Ønsker man for eksempel at finde ud af, hvordan hukommelsen generelt forandrer sig over tid hos mennesker, kan man teste et sample af en gruppe 30-årige, en gruppe 40-årige, en gruppe 50- årige osv.

Herved kan man sammenligne, hvad de forskellige grupper er i stand til at præstere i de forskellige aldre, og hvordan evnen til at huske eventuelt forandrer sig over tid.

En usikkerhed her er imidlertid, at man følger forskellige grupper, som ikke nødvendigvis er sammenlignelige. Det kan jo være, at det er meget afgørende for udfaldet af testen, at de enkelte aldersgrupper er vokset op under meget forskellige livsbetingelser (forskel i ernæring, uddannelse mv.).

Indenfor udviklingspsykologien har man især gjort brug af tværsnitsundersøgelser til at finde ud af, hvordan forskellige motoriske og kognitive færdigheder udvikles i de tidlige år, ved at se på hvordan de kommer til udtryk hos grupper af børn i forskellige aldre.