Kognitiv psykologi | Noter | Over 20 sider

1 Det kognitive perspektiv

Psykodynamikere og psykoanalytikere søger efter menneskers ubevidste konflik­ter og ønsker. De spejder efter libido og destrudo.

Behavioristerne fokuserer på den målelige, ydre adfærd. De ser, at Kirsten und­går at køre med elevator, og de søger den håndgribelige behandling, som skal kunne få hende til at køre med elevator igen.

De humanistiske psykologer er interesseret i et menneskes følelsesmæssige oplevelser af sig selv og sin omverden.

Ved sammen med andre at erkende sine oplevelser af angst og utilstrækkelighed kan Kirsten finde sit sande jeg og blive et friere menneske.

Ingen af de her nævnte perspektiver har sat menneskets tanker i centrum. Men det gør de psykologer, der har et såkaldt kognitivt perspektiv.  Det kognitive perspektiv har vundet terræn i de seneste år. Her præsenteres det.

Indholdsfortegnelse
Det kognitive perspektiv…………………………………………………………side 2
Kilde: Levander et al. ”Anvendt Psykologi”, 2. udgave Systime 2006
+ asssimilation / akk.

Intelligens………………………………………………………………………….side 6
Niels Bentsen & Kai Hansen, Grundlæggende Organisationsteori 2. udgave,

Systime januar 2016
Hukommelse………………………………………………………………………side 14
Thomas Nielsen Elementær Psykologi 1. udgave, Frydenlund 2010

Uddrag
Matematisk/logisk intelligens
Denne intelligensfaktor er også klassisk og hører til blandt de mest selvstændige. Folk kan være udstyret med højt udviklede evner med hensyn til at tænke logisk, mens andre intelligensfaktorer er mere på det jævne.

Man kan sammenligne denne evne med det at tænke abstrakt – en evne, som ifølge psykologen Piagét dannes i 13 – 15 års alderen. Et godt eksempel på det at tænke logisk er spillet ”Master Mind”, hvor man skal gætte en farvekode ud fra nogle oplysninger.

Hvis du har let ved dette spil, er du formentlig udstyret med en god logisk intelligens. Et eksempel fra matematikken kunne være sammenhængen: 2A x 2B = 4AB.

Nogle skal tænke over dette for at forstå meningen, mens det for andre er en præcis udtryksform, der er bedre, hurtigere og lettere at håndtere end ord og eksempler.

Visuel og rumlig intelligens
Dette er den tredje klassiske intelligensfaktor. Også denne er ganske uafhængig af andre faktorer og kan være stærkt eller meget svagt udviklet uafhængigt af individets formåen på andre områder.

Det at kunne omsætte visuelle indtryk til en tegning eller en figur er et eksempel på noget visuelt/rumligt.

At kunne se indretningen af et rum for sig, mens rummet stadig er tomt og bart. At kunne kombinere læsning af et bykort med de synsindtryk, man møder i byen. At kunne tegne i perspektiv.

Der findes adskillige folk med højt udviklede evner, som ikke er i stand til at frembringe en tegning af et ansigt, eller som må holde færdselskortet sådan, at det vender rigtigt i forhold til bilens kørselsretning.

De kan simpelthen ikke vende kortet om inde i hovedet. Disse folk har måske en ringe visuel/rumlig intelligens. Denne intelligens har det med at stå lidt i kontrast til de før nævnte.

Ofte er den således godt udviklet hos folk, der ikke er så sprogligt og matematisk stærke. Muligvis fordi den bedst kommer til udtryk gennem træning.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu