Psykologi noter | Over 45 sider

Indholdsfortegnelse
Køn/Identitetdannelse 2
- Behavioristerne: 2
- Kognitiv psykologi: 3
- Eksistentiel psykologi: 3
- Postmoderne psykologi: 3
- Social psykologi: 3
- Mangfoldige psykologi 4
- Arv & Miljø 4
Psykologiske retninger/Identitetsdannelse 6
- Psykoanalysen 7
- Erik H. Eriksons psyko-sociale udviklingsteori (Ego-teori) 9
- Uddrag fra Christensen, Else (1999). Social arv i voldsramte familier 12
- Behaviorisme 16
- Evolutionspsykologi 18
- Eksistentiel- og humanistisk psykologi 19
- Kognitiv psykologi 21
- Neuropsykologi 22
- Socialpsykologi 23
- D. Stern 25
- John Bowlby og Mary Ainsworth 29
- Klassisk vs. Operant betingning - og social indlæring 32
Det digitale ungdomsliv 35
- Johansons 35
- Giddens 38
- Tajfel & Turner 41
- Thuns kommunikationsmodel 45
Stress 46

Uddrag
Køn/Identitetdannelse
Hvilke kønsforskelle ses hos børn? Hvad kan vi bruge denne viden til?
Det kan ses at hos spædbørn er piger mere opmærksomme til at starte med.

Hos små børn kan det ses, at der er en adfærdsforskel mellem drenge og piger. Piger er ofte mere nedtonede, havde tendens til at lege med katte

skulle bruge hjælp fra sin mor til at komme over en mur og kunne lege med det samme legetøj i ca. 15 min.

Drenge havde mere energi, og var mere aggressive, ville hamre legetøj i gulvet, sparke til muren og havde en anden form for måde at lege på.

Hos børnehavebørn er der grupper mellem kønnene, og der er forskel på hvordan kønnene integrerer.

Drenge vil lege i store grupper, hvor magt og maskulinitet spillede en rolle. Piger ville lege i grupper på ca. 3, hvor det var mere intimt verbalt og stillesiddende.

Hvordan kan køn have betydning for, hvordan et barn udvikler sig?
Det sås hvordan piger havde nemmere ved at dele sine følelser med hinanden, og hvordan drenge ikke havde.

Derimod kunne man se at drenge godt kunne dele med en pige, men ikke kunne dele mellem hinanden.

Behavioristerne:
Forklarer udviklingen af barnets kønsspecifikke adfærd som et resultat af både klassisk og operant betingning.

Forældrene forstærker ofte uden af være bevidste om det en typisk piget adfærd hos piger (lege med dukker, ikke lege voldsomt, tæt kontakt)

ved at reagere positivt på den eller ved at tilbyde dem bestemte aktiviteter og belønne (rose, smile) dem for at deltage i dem, mens de omvendt forstærker en drenget adfærd hos drenge

(lege med biler, lege mere fysisk og voldsomt, lege selv) på samme måde. Samtidig risikerer både piger og drenge at blive ignoreret eller straffet (drilleri, misbilligelse), hvis de udviser en adfærd, der ikke svarer til omgivelsernes kønsrolleforventninger.

Kognitiv psykologi:
Inden for den kognitive psykologi finder man det synspunkt, at når barnet erfarer kønsforskellen omkring 2-årsalderen

begynder det selv aktivt at finde mening i verden ved hjælp af kønsforskellen. Det konstruerer det, man kan kalde et kønsskema

der indeholder al den viden, barnet opsnapper om, hvad der er typisk for de to køn med hensyn til tøj, stemme, udseende, væremåde mv.

Eksistentiel psykologi:
Man fødes ikke som kvinde, man bliver det, skriver filosoffen Simone de Beauvoir i bogen Det andet køn fra 1949.

Med dette slogan er hun helt på linje med Sartre og med eksistentialismens grundtese, om at "eksistensen går forud for essensen" - det vil sige

at vi ikke er født med en særlig menneskenatur eller essens, der på forhånd bestemmer vores liv. På samme måde findes der heller ikke en bestemt kvindenatur, nogle bestemte gener, der bestemmer, hvad det vil sige at være kvinde

Postmoderne psykologi:
Inden for den postmoderne kønsforskning opfattes kønnet som socialt konstrueret.

I bogen Kønsballade fra 1991 skriver den amerikanske filosof Judith Butler, at køn ikke er noget, man er eller har, men noget man gør eller noget der gør én.

Det er ikke afhængigt af, hvilken krop vi tilfældigvis er født i. Det skabes gennem vores handlinger, gennem det vi gør, som kan være mere eller mindre præget af de traditionelle kønsnormer i samfundet

og af hvad de gør ved én. På den måde ser den postmoderne kønsforskning kønnet som en flydende størrelse, der kan have mange forskellige udtryk. Køn er noget vi performer, siger Judith Butler.

Social psykologi:
Inden for den eksperimentelle socialpsykologi er det en velkendt iagttagelse, at mennesker påvirkes af de grupper

de indgår i og identificerer sig med. Og det er også velkendt, at der med denne identifikation typisk følger en afgrænsning og en markering af forskelle i forhold til udgrupper

som man opfatter som forskellige fra indgruppen, dvs. den man selv tilhører. Der opstår en form for os/dem-tænkning

hvor en del af ens selvopfattelse eller identitet handler om at være lig med sine egne og forskellig fra de andre.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu