• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1442

Indledning
I mange år har man hørt, at tonen er blevet for hård i den demokratiske samtale. De færreste tænker over, hvad den demokratiske samtale dækker over, og hvor vigtig den reelt er. Det er ikke kun måden politikere kommunikerer på, men også de almene borgers diskussioner, som de internt har.

Det er alt det, der handler om vores samfund. Hvad vi er tilfredse med, og hvad vi ikke er tilfredse med. Om vi skal have længere skoledage, om vi skal sende kriminelle udlændinge ud på en ø eller om hvor høj pensionsalderen skal være.

Det kan være lige så stort som småt, men så længe det handler om samfundet, og hvordan det skal fungere, så er det en del af den demokratiske samtale. En ting er, at den eksisterer. En anden ting er, hvor vigtig den er for hele vores demokrati. Det er hele grundlaget for, at samfundet er for alle.

Hvis den demokratiske samtales vilkår ikke er velfungerende eller ens for alle, så styrter hele vores fundament sammen. Jo mere alle borgere føler sig velkomne i den demokratiske samtale, desto bedre kan samfundet styres mod en retning, hvor der er plads til alle.

Den demokratiske samtale har sine udfordringer, hvilket Dy Plambeck tager op i artiklen: ”Vi har sønderrevet det danske sprog” udgivet i Politiken i 2017.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I lang tid har måden vi har diskuteret på frustreret mig en smule. For mange går ind i en diskussion med det helt forkerte formål.

Hvis man starter diskussionen ene og alene af den grund, at man vil have ret og overbevise den anden, så er det der udfordringen opstår. Man ender med at være så fikseret på sine egne holdninger, og har allerede på forhånd bestemt, at den anden tager fejl, og man selv har ret.

Det medfører, at man automatisk stopper med at lytte til, hvad den anden har sige, og det konstruktive, som en diskussion også skal bidrage med, forsvinder helt. Derfor mener jeg, at et andet hovedformål med diskussionen burde være, at man gerne vil forstå, hvad den anden har sige.

Selvfølgelig skal man også have lyst til at overbevise, fordi ellers mister diskussionen hele sin pointe. Det er alligevel vigtigt altid at have i mente, at den anden også har en betydelig holdning.

Hvem ved, måske bliver det nemmere at overbevise, hvis man forstår, hvorfor personen tænker som han/hun gør.

Professor i filosofi Vincent Hendricks, nævner det også i forbindelse med et nyhedsindslag på TV2 tilbage i 2014.

Man ønsker at blive hørt, og råber derfor højere og højere, og til tider kan det resultere i, at tonen bliver for grov. Det nævner han dog i forbindelse med sproget på de sociale medier. Pointen er den samme.

Man er så ivrig efter at overbevise, at det kan trække en så langt ud, hvor man ikke genkende sig selv, hvis samtalen var foregået i virkeligheden.

Man læser måske, hvad de andre skriver, men man forstår egentlig ikke. Det er også lige meget, hvad de skriver eller siger, så længe de hører på, hvad jeg har at sige.

Ironien er ikke til at tage fejl af. Man kan ikke forvente, at andre lytter, hvis man ikke selv gør.