Original titel: Hvilke udfordringer presser den danske velfærds statsmodel, og hvad kan vi gøre for at løse dem?
Indholdsfortegnelse
Hvad bygger den universelle velfærdsstats model på?
Hvilke centrale udfordringer står den danske velfærdsmodel overfor i dag?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De mest centrale udfordringer i den danske velfærd er ældreområdet, uddannelse, pension og skattelettelser alt sammen indenfor den offentlige sektor.
Da vores velfærdsstats står og har stået overfor store forandringer i form af vi lever i en globaliseret verden, hvor teknologien og øget individualisering ændre fællesskabet.
Borger som i højre grad lægger vægt på deres ret til at modtage velfærd end deres pligt på at yde til velfærden, det har den betydning at velfærdsstatens rolle og pligter også ændre sig, og derfor kan der være frygt for at vi bevæger os væk fra den universelle velfærdsmodel, og mere hen imod den selektive velfærdsmodel.
Det ses også i 1. bilag f.eks. ”Socialdemokraternes forslag om at indføre mulighed for tidligere folkepension til særligt udvalgte grupper markerer reelt et dramatisk skift i mange års strategi- og et signal om brud med den >> universelle<< velfærdsstat.”
her bliver der lagt vægt på de enkelte individer, og ikke en helhed som den universelle velfærdsmodel går ud på.
Det er en udvikling som sætter gang i skævvridning mellem indtægter og udgifter i velfærdsstaten, årsagen er demografien som er forholdet mellem forskellige aldersgrupper, da der er flere ældre end yngre i samfundet.
Skal de yngre til at arbejde mere, og det sætter et pres på den danske velfærd da, det bliver svære at holde fast i den traditionelle universelle velfærdsmodel da vi kan ende i konkurrence med andre lande hvis vi ikke passer på med at blive ved med at spare i den offentlige sektor det vil sige at hæve pensionsalderen og begynde at lave individs forskel, som der også bliver nævnt i 2 bilag.
F.eks. ”alle nedslidte skal have ret til en værdig afslutning på arbejdslivet, men det skal ikke afhænge af branche, uddannelse eller succes på arbejdsmarkedet, siger Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen”
Det er vigtigt at bevare det vi kender hvis vi skal bevare Danmark som alle husker og vil huske, og hvis man gerne vil have de unge mennesker ud på arbejdsmarkedet, skal de også have en god mulighed for uddannelse, som allerede starter i grundskolen.
Skriv et svar