Hvilke bredbåndsløsninger findes der i dag?

I dag er en hurtig internetforbindelse uundværlig. Dette gælder både i privaten og på arbejdspladsen, hvor vi er afhængige af internettet for at kunne udføre vores arbejde bedst muligt. Derfor er der også stor efterspørgsel efter de hurtigste forbindelser til gode priser.

Heldigvis er konkurrencen blevet stor på markedet, og her taler vi ikke kun om specifikke udbydere. Der er nemlig også forskellige former for internet, og i denne artikel kan du læse mere om, hvilke bredbåndsløsninger der findes.

Fibernet

Vi kommer ikke uden om fibernettet. Fibernet er ikke én af de billigste internetløsninger, men det er den, hvor du opnår den klart højeste og mest stabile hastighed. I dag er fibernet betegnelsen for en moderne teknologi, der leverer data ud til husstande gennem optisk fiber, der også er kendt som lyslederkabler. Dermed transporteres fibrene gennem lysledere, som er kabler på tykkelse med menneskehår, og disse sikrer, at fibernettet kan transporteres med lysets hastighed.

Fibernet er den hurtigste internetløsning, du kan få i dag. Her kan du opleve hastigheder på op til 10 Gbit, og dette er også grunden til, at fibernet anses for at blive fremtidens bredbåndsløsning. Ved at sende fibre gennem de tynde lyslederkabler er der ingen risiko for støj, og dermed er det nemmere at garantere en konstant hastighed.

4G og 5G

I dag er 4G velkendt for langt de fleste ejere af en smartphone. 4G giver dig mulighed for at gøre brug af internet på mobile devices, og snart kan vi glæde os til 5G, der er en endnu hurtigere variant af det populære 4G-netværk.

Det særlige ved 4G og 5G er, at disse former for bredbånd er mobile. Dermed er du ikke afhængig af et internetstik eller telefonstik i boligen, men derimod skal du blot have en router stående, hvis dette skal anvendes til en computer. Den store fordel ved 4G og 5G er, at du altid kan tage det med på farten. Du kan få internet i sommerhuset, derhjemme eller et helt tredje sted, så længe du har mulighed for at tilkoble din router i stikkontakten.

DSL

Selvom vi primært hører om fibernet og 4G-netværk, finder vi også en bredbåndsforbindelse ved navn DSL. Denne type forbindelse skabes gennem kobberkabler i de gamle telefon-stik og er kendetegnet ved, at du ikke er garanteret en konstant hastighed. Dermed kan afstanden fra din enhed og til det centrale system resultere i en langsommere forbindelse, og denne bredbåndsforbindelse bliver sjældent anvendt som den primære i dag (hvis der findes andre muligheder på din adresse).

COAX

Sidst har vi den klassiske forbindelse gennem et TV-antennestik. Her får du ofte forbindelsen med i en Tv-pakke i husstanden, og derfor vil langt de fleste af denne type forbindelser blive anvendt i private husstande. En COAX-forbindelse kan maksimalt opnå 1 Gbit downloadhastighed ved den nyeste version, der er et lavt nummer sammenlignet med fibernettet, der har en downloadhastighed på 10 Gbit.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her