Indledning
En halv times dystopisk nyhedsformidling… Krig. Katastrofer. Konflikter. Voldtægter. Ulykker. Klokken 21-nyhederne efterlader mig deprimeret og med en følelse af, at verden er af lave, som min morfar ville sige. ”Jeg lukker mentalt af og ned for nyhedsstrømmen.
Orker ikke at holde mig opdateret og forholde mig til, hvad der sker ude i verden”. Og jo, verden er jo nok af lave på mange måder.
I hvert fald er krig stadig dagligdag mange steder. Men er det mon muligt at formidle disse nyheder mere konstruktivt?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
For ikke så længe siden, faldt jeg over artiklen: ”Byen der ikke findes”, skrevet af Kjeld Hybel. Underrubrikken var meget fængende, og artiklen interessant, men alligevel mistede jeg koncentrationen og lysten til at læse artiklen til ende, da jeg opdagede, at den blev ved og ved i det uendelige.
19 tætskrevne sider for at være helt præcis. Det var ikke indholdet, der var noget galt med, men de 19 sider gjorde mig træt på forhånd. 19 sider i en bog er jo ikke meget.
Men hvorfor er det så, at jeg ikke orker at læse en 19 siders artikel? Jeg tænker, at det er de korte nyheder, vi er blevet vant til, der er skyld i det.
Er fordybelse blevet en by i Rusland? For eksempel er artiklen; ”Millioner af mennesker er ramt af oversvømmelser i Bangladesh”, der kun fylder en side, lige hvad jeg ofte orker at læse. Men hvor alvorligt tager vi egentlig denne nyhed?
Skriv et svar