Indledning
I flere hundrede tusinde år har mennesket formet måden vi har kommunikeret på. Det har udviklet, og hver især har taget den til sig på forskellige måder, og adopteret det, så den tilpasser en selv.
I takt med samfundsudviklingen har vi fået det moderne informationssamfund, hvori samtaler indgår på digitale platforme.
I denne opgave undersøger og redegører jeg for hvorvidt præmis- serne og kriterierne for den konstruktive samtale overholdes digitalt.
Derudover vil der være ind- blik i den danske forfatter Dy Plambecks udtalelse omkring sprogets udvikling, samt den danske filosof og forfatter Vincent Hendricks tanker.
Yderligere vil der diskuteres det moderne sprogbrug i politisk tale hos den danske partileder, Rasmus Paludan.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 2017 udgiver den danske forfatter og digter, Dy Plambeck, et debatindlæg i Politiken, med titlen: Vi har sønderrevet det danske sprog, hvilket lyder aggressivt og angribende, men ikke desto min- dre korrekt.
Dy Plambecks helt grundlæggende budskab er at gøre det klart for læseren, hvad sproget det er. Hvordan det kan bruges, samt hvordan det reelt bliver brugt i dag.
Hun erklærer i sin tekst, at hendes tiltro til sproget er varslende, men samtidig hvor stort potentialet er - og hvad sproget virkeligheden kan.
Dy Plambeck tager udgangspunkt i en slags kærlighedserklæring til sproget og dets potentiale - og netop dette ses tydeligt i teksten: På linje 1, skriver Dy Plambeck: "Jeg er forfatter, jeg tror på sproget, dets berettigelse til verden, dets muligheder."
Netop kærlighedserklæringen kommer til udtryk i det enkelte ord: Berettigelse; "rimelig og fyldestgørende grund til at noget skal eksistere eller gælde," sådan forklarer den danske ordbord det, og netop med dette enkelte ord viser dog ikke blot Dy Plambecks overskud og specielle måde og arbejde med enkelte ord på, men også, hvor vigtigt og gældende sproget i virkelig er.
Kærlighedserklæringen ses senere hen også på linje 5, herimod med en anden indgangsvinkel: "sproget er noget hvert menneske har…"
Her fremviser hun sammenkomsten af mennesker gen- nem sprog - nemlig at sproget er noget vi har sammen - ligesom et demokrati.
Hun nævner dette i sammenhæng med, at det står i modsætningen med det autoritære styresystem, hvor det kun er den enkeltes stemme, der høres.
Dette udtrykker hun ved: ”men for at de forskellige stemmer kan være der, forudsætter det, at vi forpligter os på og holder liv i den demokratiske samtale.”
Her pointerer og benævner hun igen sprogets reelle betydning, og hvor vigtig det reelt er, at livet i den demokratiske samtale holdes i gang.
Netop koblinger som dette, gør, at Dy Plambecks måde at strække sproget og implicitte meninger er helt eminente. Dy Plambeck ser imidlertid en problema- tisk udvikling, som tydeligt kan ses på linje 29-30: "Sproget er i opløsning."
Hun pointerer her, og senere i teksten, at det moderne sprog der bruges i dag, er gået i stykker. Det gælder flere forskellige niveauer.
Både komplementære og symmetriske roller, så er sproget opløst, idet at Dy argumenterer for, at politikere ikke taler sandt længere.
Det har netop ikke den samme værdi mere, man kan nærmest sige, at der har været inflation i sproget. Det har mistet værdien.
Skriv et svar