Indledning
I denne opgave vil jeg fortage en analyse af reklamefilmen ”Den første dag” med særligt fokus på genre, målgruppe og virkemidler.
Jeg vil derudover sammenligne reklamefilmen med ”Hverdag tæller i Netto”, og munde ud i en vurdering af de to reklamefilms gennemslagskraft taget i betragtning af deres målgruppe.
Reklamefilmen ”Den første dag” er produceret af Foreningen Coop i 2018, og har en varighed på 2 minutter og 53 sekunder. Afsenderen af denne reklamefilm er derved virksomheden Coop.
Reklamefilmen er godkendt af Coop på vegne af 1,7 millioner medejere og 40.000 medarbejdere. Filmen optræder på mediet YouTube, hvor den er udgivet på Coop egen YouTube-kanal.
YouTube er et stort medie som mange unge hyppigt bruger til hverdag, det kan derfor godt være muligt, at Coops reklamefilm har gået viralt på den danske YouTube-side.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I reklamefilmen bliver der gjort brug af blinkfang, for at fange modtagerens opmærksomhed, og forhåbentligt adskille sig fra hverdagens andre reklamer, som vi mennesker bombarderes med hver dag.
I forsøget på at gøre reklamen så effektiv som muligt kan reklamefolk benytte sig af AIDA-modellen. Det første trin i modellen beskriver opmærksomheden, som får seeren til at blive hængende.
Denne opmærksomhed bliver i reklamefilmen forstærket gennem forskellige former for overraskelses effekter.
Disse optræder meget tidligt i reklamefilmen, da seeren bliver præsenteret for et flashforward, hvori man får et glimt af de forfærdelige hændelser der sker senere i historien.
Dette flashforward, beskriver en teenagers værste mareridt på sin første dag på job hvor f.eks. ens mor dukker op
at sure kunder klager og råber, at man møder op med en enorm stor bums og at man bliver låst inde i fryseren. Alle disse klip er med til at få seeren til at se videre.
Det andet trin i AIDA-modellen er interesse hvor målet er at vække interesse for produktet fra den målgruppe virksomheden henvender sig til.
I reklamefilmen optræder forskellige problemer, som især teenager ville finde ubehagelige, og i at med at Coop henvender sig til unge i alderen 15-18 år
ville størstedelen i denne gruppe kunne relatere til disse problemer. Hermed har Coop formået at vække en interesse i den unge.
Det tredje trins er ønske, hvilket har til formål at vække modtagerens lyst til at eje produktet som reklamen forsøger at sælge. I dette tilfælde er produktet et job i foreningen Coop.
Denne lyst bliver vækket hos den unge, da jobbet bliver præsenteret på en anderledes måde. Denne målgruppe har aldrig haft et arbejde før
og det er derved naturligt at være bange, og frygt bliver der ikke lagt skjul på i reklamefilmen. Denne ærlighed og forståelse kan være med til at skabe en lyst for den unge til at starte i Coop.
Skriv et svar