Problemformulering
Hvilke faktorer er med til at sætte velfærdsstaten i Danmark under pres?

Indholdsfortegnelse
Redegør for karakteristika for de tre idealtypiske velfærdsmodeller. Vurdér gerne styrker og svagheder ved de tre modeller.

Undersøg hvilke faktorer der er med til at presse velfærden for samfundets borgere i den danske velfærdsmodel?

Diskutér hvilke strukturpolitiske og finanspolitiske muligheder regeringen har for at ændre på velfærdsstaten i Danmark. Inddrag også Ove Kaj Pedersens tese om konkurrencestaten i diskussionen samt opgavens bilag.
- Konklusion

Uddrag
I den vestlige verden findes der hovedsageligt tre forskellige velfærdsmodeller, som de forskellige samfund er bygget op omkring.

Disse kaldes henholdsvis den kontinentale-, den liberale- og den skandinaviske velfærdsmodel.

Den kontinentale velfærdsmodel anvendes hovedsageligt i Frankrig, Tyskland, Italien og andre EU-lande.

I denne velfærdsmodel har staten ikke en ligeså stor rolle som i Danmark og træder derfor kun til, hvis problemerne ikke kan løses i det civile samfund.

Derudover er det obligatorisk, at man forsikrer sig selv ved at lægge en procentdel af sin løn til side, når man har et arbejde.

Hvis man da mister sit job, har man opbygget et sikkerhedsnet for sig selv, som kan hjælpe én i svære situationer.

Familien spiller derfor en rigtig stor rolle, når denne model benyttes, da ansvaret for at forsørge hinanden, hovedsageligt ligger hos familien.

Der er altså ikke samme økonomiske sikkerhedsnet fra statens side i denne model, som der er i den skandinaviske velfærdsmodel.

Den liberale velfærdsmodel benyttes bl.a. i USA. Her er der tale om en minimalstat, da staten ikke blander sig i individets frihed.

Mennesket ses som frit og har derfor ansvaret for sit eget liv. Fordi mennesket er så frit, og staten ikke blander sig særlig meget, er der stor ulighed i samfundet.

Dette ses, ifølge liberalisterne, som en drivkraft for samfundet. Dog kan det også ses som en ulempe, at mennesket er så frit og uligheden så stor, da det for individet vil være svært at bryde den sociale arv og dermed rangere højere i samfundet.

Skatten i den liberale velfærdsmodel er lav, fordi der menes, at der ved høj skat er tale om statsligt tyveri og indgreb i den personlige ejendom.

Den skandinaviske velfærdsmodel anvendes bl.a. i Danmark. Her spiller staten en stor rolle i samfundet, da den omfordeler de økonomiske midler.

Skatten er derfor høj, og Robin-Hood- princippet tages i brug. Indbegrebet med dette er, at der groft sagt tages fra de rige og gives til de fattige, så der er mest mulig lighed i samfundet.

Det vil sige, at dem med højest indkomst betaler topskat. Dette er en fordel for de svage samt udsatte i samfundet, hvor det derimod vil ses som en ulempe for dem med høj indkomst.

Den offentlige sektor er så vidt muligt gratis, hvilket inkluderer skole, gymnasier, plejehjem, sygehuse, børnehaver mm.

Derudover er der et økonomisk sikkerhedsnet for alle borgere, så man kan modtage SU, kontanthjælp, barselspenge osv. i situationer, hvor det er nødvendigt.

I den skandinaviske velfærdsmodel anvendes blandingsøkonomi, hvilket betyder, at markedet hovedsageligt er styret af udbud/efterspørgsel, men staten kan samtidig lægge afgifter på bestemte varer og derved regulere priserne.

Det vil altså sige, at der er tre forskellige velfærdsmodeller, som hver især har styrker og svagheder. I nogle samfund spiller staten en stor rolle, mens den i andre næsten ingen indflydelse har.