DHO | Kanslergadeforliget

Problemformulering
Hvordan påvirkede Kanslergadeforliget det danske samfundsudvikling i 1930’erne?

- Redegør for Kanslergadeforliget og det danske samfund før 1933.
- Analyser de to tekster; indledningen til “Pest over Europa” af Hartvig Frisch, og den socialdemokratiske valgplakat “Stauning eller kaos”.
- Diskuter og vurder hvordan Kanslergadeforliget kan ses som et modsvar til de samfundsmæssige problemer, som følge af den økonomiske krise i 1930’erne.

Indledning
Kanslergadeforliget er et højdepunkt i Danmarks historie og mange mener, at det var begyndelsen på velfærdsstaten, som vi kender den i dag.

Derfor synes jeg, at det ville være spændende, at få en dybere forståelse for dette forlig, der har spillet sådan en stor rolle i Danmarks historie.

Mellemkrigstiden var præget af kaos og politiks uro, og jeg føler derfor, at indledning til “Pest over Europa” af Hartvig Frisch er et relevant tekstvalg til min danskfaglige analyse.

Jeg har igennem hele min opgave forhold mig kritisk til de kilder, jeg har anvendt. I min redegørelse har jeg brugt flere bøger om Danmarks historie. Disse bøger har været fra forskellige forlag, skrevet af forskellige forfattere, og udgivet i forskellige årtier.

Jeg har gjort dette for at vise pålideligheden af min redegørelse. Min danskfaglige del er fokuseret på analysen af indledning til “Pest over Europa”, hvor jeg bruger ciceros pentagram. Dette indebærer, at jeg analyserer og beskriver tekstens taler, tilhører, omstændigheder, emner og sprog.

Jeg har valgt, at bruge ciceros pentagram for at få et grundigt overblik over teksten.

Da jeg analyserede sproget kom jeg også ind på appelformerne; patos, logos og etos, for at se hvordan Hartvig Frisch taler for sin sag. Til slut har jeg lavet en diskursanalyse for at analysere Hartvig Frischs sprogbrug yderligere.

I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan Kanslergadeforliget påvirkede det danske samfundsudvikling i 1930’erne. Derefter vil jeg redegøre for Kanslergadeforliget og det danske samfund før 1933.

I en analyse af den socialdemokratiske valgplakat “Stauning eller Kaos” fra 1935, vil jeg se nærmere på det danske samfund og deres politiske tankegang.

Med en danskfaglig vinkle vil jeg også analysere indledningen til “Pest over Europa” af Hartvig Frisch. Endelig vil jeg diskutere og vurdere, hvordan Kanslergadeforliget kan ses som et modsvar til de samfundsmæssige problemer som følge af den økonomiske krise i 1930’erne.

Indholdsfortegnelse
indledning
uro i det danske samfund og på arbejdsmarkedet
redegørelse - det danske samfund før 1933
redegørelse – kanslergadeforliget
pest eller kaos
analyse af indledningen til “pest over europa” af hartvig frisch
diskursanalyse
analyse af den socialdemokratisk valgplakat “stauning eller kaos”
demokrati er vejen frem
diskussion og vurdering – var kanslergadeforliget et modsvar til de samfundsmæssige problemer som følge af den økonomiske krise i 1930’erne.
konklusion
litteraturliste
bøger
i-bøger
internetkilder
bilag
bilag
statistik der viser niveauet af arbejdsløshed i danmark i perioden 1930-1940.
bilag
indledningen til “pest over europa” af hartvig frisch
bilag
den socialdemokratisk valgplakat “stauning eller kaos”

Uddrag
Redegørelse - Det danske samfund før 1933

Verden blev kastet ud i en økonomisk krise, da Børsen krakkede på Wall Street i New York i 1929. Den økonomiske krise resulterede i at arbejdsløsheden og den politiske uro eksploderede. Denne økonomiske krise ramte først Danmark i 1931, hvor Danmark allerede havde samfundsmæssige problemer som følge af den første verdenskrig.

Danmarks primære eksporterhverv; landbruget, oplevede styrtdykkende priser, dette medførte nedsættelse af produktionen. Den langvarige landbrugskrise i Danmark var en følge af mangelende eksport til Tyskland og England. Dette resulterede i at mange danskere var tvunget til at opgive eller sætte deres gårde på tvangsauktion.

Mange mennesker valgte at flytte fra landet indtil byerne. De gjorde det i et håb om et bedre liv under bedre levevilkår, og i håbet om at finde et arbejde, så de kunne få et tag over hovedet og mad på bordet. Den kraftige befolkningsvækst i byerne medførte hurtigt en mangel på boliger.

Dette betød at nogle af de tilflyttende blev hjemløse, imens andre flyttede ind i de mange små og usle, men dog billige slumkvarterer.

I starten af 1930’erne var arbejdsløsheden i Danmark meget høj, og ifølge Danmarks statistisk steg den til 32% i 1932. Socialhjælpen i Danmark i 1930’erne var på 12,25 kr. om ugen. Var man ikke født i København, skulle man have opholdt sig i byen i mere end tre måneder, for at være berettiget til socialhjælp.

Konflikterne på arbejdsmarkedet begyndte at hobe sig op, mange blev berørt af arbejdsstandsninger. 350.000 arbejdsdage gik tabt i perioden 1931-1933.

Desuden krævede arbejdsgiverne en lønnedgang på 20% og de truede med lockout fra 1.februar 1933. Dette sammen med den ekstremt høje arbejdsløshed ville have medført alvorligere følger for den Danske økonomi, end krisen allerede havde sat ind med.

Redegørelse – Kanslergadeforliget
Kanslergadeforligets sidste forhandlinger forgik natten til 30. januar 1933 i den daværende statsministers, Thorvald Stauning, private hjem på Kanslergade i København. Den socialdemokratiske-radikale redigering og Venstre indgik i diskussioner om forliget.

Det danske samfund var allerede ramt hårdt af den økonomiske krise. Arbejdsgivernes krav om en 20% lønreduktion resulterede i at overenskomstforhandlingerne gik i stå.

Som følge af dette nærmede Danmarks sig en storkonflikt, denne konflikt kunne yderligere skade det danske samfund som en helhed.

Man ville gerne undgå at uroen på arbejdsmarkedet optrappes, derfor enedes forligspartierne om at afvise lønreduktionen. Der kom et forbud mod strejker og lockouter i et år og for første gang blev overenskomsterne ophøjet til lov.

Dette åbnede op for en statslig stimulering af økonomien, så der kunne blive skabt flere arbejdspladser. Venstres stemme kom til lyde ved en devaluering af kronen på 10%, dette hjalp eksporterhvervene, såsom landbruget, med at få større indtægter.

Som modydelse lovede Venstre, at de ikke ville stemme imod socialdemokratens K.K. Steinckes socialreform. Socialreformen ophævede 55 forskellige sociale love, som blev erstattet af fire nye.

Herved blev hele det sociale system mere gennemskueligt og antallet af den del af befolkningen, der blev ramt af fattighjælpsvirkningerne, blev reduceret. Nu var det at modtage hjælp ikke noget man skulle bede om, det blev i stedet noget man kunne kræve som en ret.

Forliget virkede som en ventil på alle spændingerne, der var i samfundet. Kanslergadeforliget styrkede også det politiske Danmark og henviste dermed de politiske yderliggående partier, DKP og DNSAP, til sidelinjen af dansk politik.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu