Indholdsfortegnelse
Det danske befolkningstal 1830-1900:
1840'erne:
Perioden fra 1848-1850 og 1864:
Venstre:
Socialdemokratiet:
Enevælden i modstrid:
Julirevolution i 1830:
Fredrik VI:
Stænderforsamlinger (mødtes første gang i 1835):
Christian VIII (1839-1848):
Den nationale modsætning mellem tysk og dansk:
Nationalisme i 1800-tallet:
Uwe Jens Lornsen:
Nationalliberale:
Bønderne og "Bondevenneres selvskab":
Krig om Slesvig og demokratisk grundlov:
Den 18. marts 1848:
Den 21. marts 1848:
Den 24. marts 1848:
Den 29. marts 1848:
Slesvig-holstenerne støttes af Preussen:
Juli 1850:
Stormagtsaftaler i 1851-52:
Demokratisk grundlov:
Ny krig og ny grundlov:
1863:
1864:
Den 18. april 1864:
Forhandlinger i London:
Forsættelse af krigen:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det danske befolkningstal 1830-1900:
• I de 70 år fra 1830 til 1900 fordobles det danske befolkningstal fra 1,2 mio. til næsten 2,5 mio.

• Mange flyttede fra landet og ind til byen, og halvdelen af de 1,2 millioner nye danskere blev byboere, mens den anden halvdel blev på landet.

• Den gennemsnitlige levestandard var i 1900 dobbelt så høj som i 1830 - skyldes den voksende produktivitet i både byerhverv og landbrug.

• Især fra 1870 slog industrialiseringen igennem i byerne, og landbruget inddelte en omlægning og effektivisering, der kan betegnes som industrialiseringen.

1840'erne:
• I 1840'erne voksede kritikken af enevælden, og i 1849 afløstes kongeloven af en demokratisk grundlov.

Perioden fra 1848-1850 og 1864:
• Den nationale bevished var vågnet, hvilket førte til en strid om Slesvig - boede både dansk og tysktalende

• Efter to blodige krige i 1848-1850 og 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen.

Venstre:
• I århundredets slutning blev gårdmændene, repræsenteret at partiet Venstre, stadig stærkere både økonomisk og politisk.

Socialdemokratiet:
• En ny klasse af industriarbejdere skabte sit eget parti, Socialdemokratiet, og en fagbevægelse, der begge i 1890erne var i hastig fremgang.

Enevælden i modstrid:
Julirevolution i 1830:

• I Juli 1830 var der optøjer og demonstrationer i Paris, og liberale kræfter der ønskede mere demokrati, tvang kongen til at gå af.

• Julirevolutionen inspirerede til uro i andre europæiske lande, men ikke i Danmark (Fredrik VI reagerede på det tidspunkt)

Fredrik VI:
• Fredrik VI besluttede for at komme uro i forkøbet og oprettede derfor 4 rådgivende stænderforsamlinger, for øerne i Roskilde, for Jylland i Viborg, for hertugdømmet Slesvig i Slesvig by og for hertugdømmet Holsten i Itzehoe.

Stænderforsamlinger (mødtes første gang i 1835):
• Valgret til disse stænderforsamlinger havde mænd med en vis grundejendom, dvs. velhavende byboere, godsejere og en del bønder eller ialt tre procent af befolkningen.