1830-1900 | Danmark | Noter Historie

Indholdsfortegnelse
Det danske befolkningstal 1830-1900:
1840'erne:
Perioden fra 1848-1850 og 1864:
Venstre:
Socialdemokratiet:
Enevælden i modstrid:
Julirevolution i 1830:
Fredrik VI:
Stænderforsamlinger (mødtes første gang i 1835):
Christian VIII (1839-1848):
Den nationale modsætning mellem tysk og dansk:
Nationalisme i 1800-tallet:
Uwe Jens Lornsen:
Nationalliberale:
Bønderne og "Bondevenneres selvskab":
Krig om Slesvig og demokratisk grundlov:
Den 18. marts 1848:
Den 21. marts 1848:
Den 24. marts 1848:
Den 29. marts 1848:
Slesvig-holstenerne støttes af Preussen:
Juli 1850:
Stormagtsaftaler i 1851-52:
Demokratisk grundlov:
Ny krig og ny grundlov:
1863:
1864:
Den 18. april 1864:
Forhandlinger i London:
Forsættelse af krigen:

Uddrag
Det danske befolkningstal 1830-1900:
• I de 70 år fra 1830 til 1900 fordobles det danske befolkningstal fra 1,2 mio. til næsten 2,5 mio.

• Mange flyttede fra landet og ind til byen, og halvdelen af de 1,2 millioner nye danskere blev byboere, mens den anden halvdel blev på landet.

• Den gennemsnitlige levestandard var i 1900 dobbelt så høj som i 1830 - skyldes den voksende produktivitet i både byerhverv og landbrug.

• Især fra 1870 slog industrialiseringen igennem i byerne, og landbruget inddelte en omlægning og effektivisering, der kan betegnes som industrialiseringen.

1840'erne:
• I 1840'erne voksede kritikken af enevælden, og i 1849 afløstes kongeloven af en demokratisk grundlov.

Perioden fra 1848-1850 og 1864:
• Den nationale bevished var vågnet, hvilket førte til en strid om Slesvig - boede både dansk og tysktalende

• Efter to blodige krige i 1848-1850 og 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen.

Venstre:
• I århundredets slutning blev gårdmændene, repræsenteret at partiet Venstre, stadig stærkere både økonomisk og politisk.

Socialdemokratiet:
• En ny klasse af industriarbejdere skabte sit eget parti, Socialdemokratiet, og en fagbevægelse, der begge i 1890erne var i hastig fremgang.

Enevælden i modstrid:
Julirevolution i 1830:

• I Juli 1830 var der optøjer og demonstrationer i Paris, og liberale kræfter der ønskede mere demokrati, tvang kongen til at gå af.

• Julirevolutionen inspirerede til uro i andre europæiske lande, men ikke i Danmark (Fredrik VI reagerede på det tidspunkt)

Fredrik VI:
• Fredrik VI besluttede for at komme uro i forkøbet og oprettede derfor 4 rådgivende stænderforsamlinger, for øerne i Roskilde, for Jylland i Viborg, for hertugdømmet Slesvig i Slesvig by og for hertugdømmet Holsten i Itzehoe.

Stænderforsamlinger (mødtes første gang i 1835):
• Valgret til disse stænderforsamlinger havde mænd med en vis grundejendom, dvs. velhavende byboere, godsejere og en del bønder eller ialt tre procent af befolkningen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu